Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potaske ... - Ordbøgerne: S - sweet-meat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1841
Potaske—Potetplanten
1842
værd, men undertiden naar han det fremragende, som
i romanen «I virkelig tjeneste» (1890) og i sine sanddru,
lige ud af livet grebne humoristiske skildringer af
preste-typer paa landsbygden.
Potaske, se Kaliumkarbonat.
Pote, betegnelse for en bestemt, om end variabel,
fodform hos pattedyrene (s. d.).
Pote’mkin [påtjå’mkin], Gregor Alexandrovitsj,
fyrste af (1739—91), eg. bestemt til at blive prest, forlod
han seminaret og betraadte den militære løbebane, som
hurtig førte den letlivede lykkejæger til maalet. 1762
blev han kammerjunker. Senere gik han i krigen mod
tyrkerne, udmerkede sig, blev general, snart ogsaa
udnævnt til greve og 1776 keisergardens generaladjutant
og Katharina II’s erklærede yndling. Snart beherskede
han hende fuldstændig, benyttede sin magt til at spille
en afgjørende, ofte skjæbnesvanger rolle i landets politik
og til at berige sig paa det mest skamløse. Ligeoverfor
Katharina den aaleglatte smigrer og erotiske bedaarer
var han i alle andre forhold fræk, brutal og hensynsløs.
Men ingenlunde uden politisk indsigt og statsmandstalent.
Bekjendt er hans teaterfif for at føre keiserinden bag
lyset, da hun foretog en Inspektionsreise til det
angivelig opblomstrende Syd-Rusland. Smukke byer saaes i
det fjerne. Det var hurtig paa P.s bud reiste fjæle og
lærreder, malte façader. Han grundlagde forøvrigt byen
Gherson, som til tak har reist hans statue. Det intime
forhold til Katharina bestod indtil P.s død, skjønt der
ofte var rivninger mellem dem.
Pote’ns (mat.). 1. Et produkt af n lige store faktorer,
hver lig a, skrives forkortet a" og kaldes nte p. af a.
Selv kaldes a p.s rod, n dens eksponent. Anden p.
kaldes ogsaa kvadratet, tredje p. kuben. Af
hensigts-mæssighedshensyn anvender man ogsaa tegnet a«, naar
n er 1, nul, negativ og brudden, idet man definerer
1 I q ^
a^ = a, = a~P a^ man ogsaa i
disse tilfælde kan regne med symbolet a« efter de samme
regler, som naar n er et antal, kalder man dette symbol
i sin almindelighed en p. — 2. Et punkts p. med hensyn
til en cirkel er produktet af stykkerne af en vilkaarlig
sekant gjennem punktet, disse stykker regnet fra punktet
til sekantens skjæringspunkter med cirkelen. Dette
produkt er det samme for alle sekanter gjennem samme punkt.
Pote’nsrække, se Række.
Potentat (lat.), magthaver.
Potential el. kraft potential er i den matematiske
fysik en funktion af et punkts retvinklede koordinater
med den egenskab, at dens differentialkvotienter langs
akseretningerne, taget med negativt fortegn, angiver
komponenterne i disse retninger af den paa punktet virkende
kraft. En anden definition knytter sig til arbeidsbegrebet :
p. er det arbeide, som udføres, naar det af kraften
paavirkede punkt bringes fra sin plads i kraftfeltet til en
anden plads, hvor det kan bevæges uden arbeide, f. eks.
uendelig langt bort fra de virkende kræfter. De to
definitioner stemmer overens paa grund af det forhold,
kraft og arbeide staar i til hverandre. Newtonsk kaldes
p. i et kraftfelt, hvor den mellem to masser virkende
kraft er proportional med massernes produkt og omvendt
sweet-meat—swellish
proportional med afstandens kvadrat, som tilfældet er
med gravitation, med elektrisk og magnetisk kraft. (Jfr.
Elektrisk potential.)
Potenti’lla, se Mure.
Pote’nza, provins i Syd-Italien, 9962 km.^ med V2
mill. indb. Hovedstaden P., der ligger vel 100 km. ø.s.ø.
for Neapel ved Basentoelven i en høide af 823 m. o. h.
og har ca. 16 000 indb., har domkirke, lyceum og er sæde
for præfekt og biskop. Det gamle Potentia, som
ødelagdes af keiser Fredrik II, laa noget lavere. I 1857
herjedes P. af jordskjælv.
Potetbillen el. coloradobillen (doryphora
deccm-lineata) hører til bladbillerne (s. d.) og hører hjemme i
Nordamerika, hvor den er berygtet paa grund af dens
ødelæggelser paa poteterne. Den er ca. 1 cm. lang, gul
med fem sorte længdestriber paa hvert vingedække.
Optræder i to til tre generationer aarlig og lægger sine
eg paa potetbladene, hvoraf baade larverne og billerne
selv nærer sig. I ustyrtelige masser kan de afløve store
potetakre i kort tid. De bekjæmpes ved sprøitning med
parisergrønt o. 1. insektgifte. En og anden gang er
insektet ogsaa blevet overført til Europa, men har ikke
faaet fast fod her.
Potetmel er stivelse, udvundet af poteter.
Potet-knoldenes stivelsekorn ligger indesluttet i celler, som
maa rives istykker paa et rivejern eller rivemaskine,
forat stivelsen kan faaes ud. Af den revne potetmasse
udvaskes stivelsen med vand; derefter bliver den tørret
og renset paa forskjellig maade. P. er i det væsentlige
en blanding af stivelse og cellulose. I det smaa og paa
den almindelige gaard foregaar tilvirkningen ved hjælp
af meget enkle redskaber, i det store fabrikmæssig. Af
p. fabriker findes flere her i landet, især paa Oplandene.
Potetoptager, maskine til optagning af poteter. Der
findes mange forskjelige konstruktioner, fra enkle
ardeller ploglignende til mere komplicerede, der samler
poteterne i sækker. Hos os benyttes for tiden mest den
Potetoptager.
her afbildede form, som løsner poteterne, ryster dem ud
af jorden og lægger dem ovenpaa, saa de er lette at
plukke op.
Potetplanten (solanum tuberosum) hører til
søtvider-familien, den er ca. m. høi, har kantet eller svagt
vinget stængel, som kun er lidet grenet, og sterkt delte
blade. Blomsterne er samlet i skjerme i skudspidserne,
frugterne, som i Norden ikke faar anledning til at
modnes, er kuglerunde, gulgrønne bær med talrige frø. Den
af mennesket nyttiggjorte del af planten er knoldene.
sweet-meat @ sylte-,
sukker-tøi.
sweetness (e) sødme, sød duft;
liflighed, deilighed; ynde, skjønhed.
sweet-oil (g) mad-, olivenolje,
sweet-pea @ fladbelg.
sweet-potato (e) batate.
sweet-root ® lakris.
sweets © søde sager,
dessert-(retter); likører; duft, vellugt; sødme.
sweet-sop (g) se s.-apple.
sweet-spoken @ sødttalende.
sweet-stuff © godter,
sukkergodt.
sweet-sultan ©
moskusknop-urt.
sweet-tempered © af et blidt
gemyt, godmodi?;.
sweet-william © (bot.) busk-,
bust-, skjegnellik.
sweet-willow © pors.
swell © svulme, svelle ud (op),
trutne, hovne; øges, stige; være
opblæst; bugne; bryste sig, spanke;
(for)øge; forsterke, tilføie; forhøie;
(mus.) spille, synge crescendo.
swell © svulmen; udsvelling,
trutnen; øgning; (ud)bugnen;
stigning, hævning; (lydens, sprogets)
styrke, intensitet; bakke, haug;
bølge(gang), (mus.) crescendo og
decrescendo; (dagligtale) matador;
flot kavaler, laps.
swell © fin, fox-nem, lapset,
swelling © svulmende,
bugnende; opstyltet, svulstig; ophøiet
sted; (med.) hævelse; (elve)flom;
(fig.) opbrusning, udbrud, white
s. ledesvamp,
swellish © flot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
