Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prior ... - Ordbøgerne: S - syntaktisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1877
Prior—Priser
1878
Prior [prai’d], Matthew (1664—1721), eng. digter,
fik, skjønt udgaaet fra ringe kaar, ved venners hjælp en
god uddannelse i Westminster school og Ganabridge.
Han indtraadte i parlamentet og sluttede sig til
tory-erne, der benyttede ham til vigtige politiske hverv, f.
eks. som gesandt ved hoffet i Versailles, hvor han
tilbragte flere aar. I Frankrige lærte han den lethed og
elegance, hvormed han udtrykker sig paa vers. Hans
hovedverker er to større læredigte: «Salomon» og «Alma»,
men det er en række smaa yndefulde elskovsdigte, der
har bevaret hans navn til nutiden.
Prior, en klosterforstander. Hos benediktinerne er
p. d. s. s. abbed, senere er p. d. s. s. præpositus; hos
cluniacenserne er p. en forstander for et filialkloster;
ogsaa hos kartheuserne erstatter p. abbedtitelen.
Prioritet, ret til dækning forud for andre heftelser
paa samme eiendom, afhænger i regelen af
tinglysnings-tiden, idet i mangel af anden aftale e. 1. den først
tinglæste heftelse vil være prioriteret fremfor andre. I
konkursboer er ifølge norsk lovgivning visse fordringer
prioriteret, berettiget til dækning før de andre.
Pripet, elv i Vest-Rusland. Udspringer i Volhynien
og falder 800 km. nedenfor i Dnjepr. P. gaar i et bugtet
og langsomt løb gjennem udstrakte sumplandskaber og
optager flere betydelige tilløb. Den har under flom sat
store landstrækninger under vand, men i den sidste tid
er der foretaget betydelige udtørringsarbeider, saa
forholdene nu er betydelig bedret i denne henseende. Ved
kanaler er P. forenet med Njemens og Weichsels elvesystem.
Prisciänus, rom. grammatiker, lærer i latin i
Konstantinopel ca. 500; hans «Institutiones grammaticæ» er
den fyldigste latinske grammatik fra oldtiden.
Priscilliänus (d. 385), sp. asket og biskop. Efter
gjentagne gange at have været anklaget i Rom for
trol-dom og manikæisme blev han under keiser Maximus
ved tortur tvunget til at aflægge tilstaaelse og henrettet
tilligemed en del meningsfæller.
Prise kaldes et fartøi, som en krigførende magt har
taget, enten fordi det tilhørte fienden, eller fordi det som
neutralt har overtraadt neutralitetsbestemmelserne.
Spørs-maalet, om fartøiet er retmæssig opbragt, afgjøres af en
p.-ret (s. d.), som vil prisedømme eller frigive skib og
ladning. Se Frit skib, frit gods,
Pariserdeklarationen, Blokade, Krigskontrabande og
Privateiendom (i krig).
Priser. Ved p. forstaaes en omsætningsgjenstands
bytteværdi udtrykt i penge. Det er dog dermed ikke
sagt, at den ved en handel opnaaede p. svarer til, hvad
gjenstanden virkelig er værd. P. er i alm. afhængig af
tilbud og efterspørsel, altsaa af hvad man kalder et
marked. Grundlaget for prisbestemmelsen er
efterspør-selen, dikteret af de menneskelige behov, som begjærer
midlerne til at tilfredsstilles. Tilbud og efterspørsel
er igrunden to sider af samme handling; kjøberen
efterspørger den gjenstand, han attraar, idet han tilbyder
penge; sælgeren tilbyder salgsgjenstanden, for hvilken
han forlanger penge. Ved at de mødes og opfylder
hinandens ønske (behov), opstaar prisdannelsen,
prisbestemmelsen. P. er altsaa bestemt, naar efterspørsel og tilbud
falder sammen. Herved kommer det an paa parternes
subjektive værdsættelsesgrunde; disse beror for kjøberens
syntaktisk—syrin
vedkommende paa den ene side i hans behov for
om-sætningsgjenstanden, altsaa hans kjøbelyst, paa den
anden side i hans kjøbeevne; hos sælgeren er øiemedet
med salget at skaffe sig penge, men under hensyn til
den værdi, han efter sin økonomiske stilling tillægger
salgsgjenstanden. I det moderne samfund er regelen
den, at de fleste gjenstande, som er tilsalgs, af sælgeren
enten er produceret eller indkjøbt for at sælges paa
fordelagtigst mulig maade. Som regel værdsætter han disse
da efter de omkostninger, som har været forbundet med
at producere eller indkjøbe dem med tillæg af den
fortjeneste (kjøbmandsavance, driftsherregevinst), han kan
opnaa i det aabne marked. Kjøberen paa sin side tager
ved prisbestemmelsen, altsaa ved sin vurderen af den
værdi, han tillægger gjenstanden, intet hensyn til, hvad
omsætningsgjenstanden har kostet sælgeren; det er som
regel hans eget subjektive behov, som er afgjørende for
hans prisansættelse. De under fri konkurrance bestemte
gjængse p. kommer regelmæssig istand ved et
kompromis mellem de økonomiske interesser, som gjør sig
gjældende i omsætningen. Synker den gjængse p., er
dette et tegn paa, at der er produceret for meget. Det
er de gjængse p.s bevægelser, som bevirker, at den
økonomiske virksomhed, produktionen og omsætningen,
indrettes saaledes, at alle, som kan betale, regelmæssig faar
sine behov tilfredsstillet, noget som særlig tydelig
aaben-barer sig ved den stadig, jevnt fortsatte og tilstrækkelige
vareforsyning, som de store byer erholder. Tider med
et raskt pulserende økonomisk liv vil regelmæssig
ledsages af prisstigning, et andet udtryk for, at pengenes
værdi synker (se Peng e). Prisbevægelserne staar ogsaa i
afhængighedsforhold til den tilstedeværende pengemængde
i samfundet. 1 Roms velmagtstid var de ædle metaller
rigelig tilstede; p. var derfor høie. Mod romerrigets
nedgangstid sank derimod p. sterkt. P. steg atter
langsomt indtil omkr. 1300, men ved begyndelsen af 16
aarh. stod de ligesaa lavt som ved middelalderens
begyndelse. Amerikas opdagelse og de der fundne
metalrigdomme fremkaldte fra ca. 1530 af en prisstigning,
som fra Spanien bredte sig over hele Europa, saaledes
at p. omkr. 1650 var flere gange saa høie som ved 1500.
Fra midten af 17 til midten af 18 aarh. var p. næsten
stillestaaende, nærmest som følge af produktionens og
handelens stigende udvikling. Men fra 1750 tog atter
sølvproduktionen et sterkt opsving, og dermed fulgte en
ny prisstigning, saaledes at p., med en forbigaaende stans
mellem 1810 og 1830, ved midten af 19 aarh. var naaet
op i det fem- à seksdobbelte af, hvad de var ved 1500.
Guldfundene i Kalifornien og Australien i 1850—60-aarene
bevirkede en alm. prisstigning af 15—20 pet., men fra
midten af 1870-aarene indtraadte en relativ guldmangel
paa grund af ringere guldproduktion, øget vareomsætning
og mange landes overgang til guldmyntfod; herved faldt
p. sterkt. I 1890-aarene tiltog atter guldproduktionen
meget sterkt (Syd-Afrika, Alaska), og dermed begyndte p.
atter at stige, en prisstigningsperiode, som endnu
vedvarer og som i de sidste aar over hele jorden har gjort
sig gjældende med øget styrke. Statistiken viser, at
detaljprisernes bevægelser i det store og hele er jevnere
end engros-p. P.s svingninger giver for endel varesorters
vedkommende anledning til en omfattende spekulation
ragungslehre f - © syntax - ®
syntaxe f.
syntaktisk — (î) syntaktisch
~ @ syntactic(al) - (f) syntaxique,
de da) syntaxe.
syntax syntaxe ® f,
syntaks.
synteresis (e)
forebyggelsesmiddel; samvittighed.
syntetîc(e) tæring-, hentærende.
synthèse ® f, synthesis ©
syntese.
synthetic ©, synthétique (f)
syntetisk, forbindende.
syphilis © & ® f, syfilis,
syphilisation (?) f, syfilitisk
smitte.
syphiliser ® paaføre syfilis,
syphilitic ©, syphilitique ®
syfilitisk; (?) ogs. m, syfilispatient.
syphon © & (g se siphon,
sypige se syerske,
sypose — (t) Arbeitsbeutel m
— © work-bag, reticule — (?) sac
(m) à ouvrage.
sypude - ® Nähkissen n - ©
sewing cushion - ® pelote f.
syre (plante) - Sauerampfer
m - © sorrel — (?) oseille f.
syre (kemi) - (g Säure f — ©
acid - (?) acide m.
syre vb - ® säuern - © sour
— ® aigrir, rendre aigre.
Syriac ©, syriaque ® (m),
gammelassyrisk (sprog).
Syrian ©, syrien ®, Syrien
® m, syrisk, syrier.
syrin - ©Syringe f, spanischer
Flieder m — © lilac - ® lilas m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
