Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quesnay ... - Ordbøgerne: T - tale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1951
talentfuld-talisman
«History of Harvard university> (2 bd., 1840) og
«Municipal history of Boston» (1853).
Quîncy [kwi’nsi], byer i de Forenede stater. 1. Q. i
Illinois, ved Mississippi, 150 km. vest for Springfield;
36 587 indb. (1910). Stor fabrikby, slagterier. — 2. Q. i
Massachusetts, ved Qaincybugten, 10 km. syd for Boston;
32 642 indb. (1910). Store granitbrud.
Quindi’u, Sydamerika, del af Åndernes centralkjede
i Columbia under ca. s. br. Her er Åndernes
nordligste vulkaner Ruiz og Tolima og syd for denne Q.-passet
(3500 m.).
Quinet [kinæ], Edgar (1803—75), fr. forfatter. Han
interesserede sig for Tyskland, som han gjorde sine
landsmænd nærmere bekjendt med ved sine oversættelser
af og sit skrift om Herder samt ved artikler i «Revue
des deux mondes». Fulgte en regjeringsekspedition til
Grækenland og udgav et skrift om denne stat. 1842 fik
han et professorat i udenlandsk litteratur ved Collège de
France. Men han holdt ligesom Michelet jesuitfiendtlige
forelæsninger, og dette i forbindelse med hans sterkt
demokratiske deltagelse i politiken førte til, at han
mistede sin post. Efter statskupet 1851 blev han
forvist. I nationalforsamlingen af 1871 stod han ved siden
af V. Hugo og Louis Blanc blandt det yderste venstres
førere. Han var paa én gang radikal og mystiker, en
religiøs natur, noget af en profet. Hans mest bekjendte
verk er det allegoriske «Ahasvérus». Hans produktion
skjæmmes af uklarhed.
Quinta essentia, se Kvintessens.
Quintal [kwintal], d. s. s. centner (s. d.), i flere lande:
i Frankrige =100 kg., Spanien, gl. kastil. = 46.009 kg.,
Buenos Ayres 45.937 kg, Portugal = 58.752 kg.
Quintana [kintåna], Manuel José (1772—1857),
sp. digter af Salamanca-skolen; advokat, stor patriot.
Redigerede et ganske godt tidsskrift for videnskab,
litteratur og kunst, endvidere en politisk avis, som var rettet
mod fremmedherredømmet. Men efter Ferdinand Vil’s
gjenindsættelse blev han forfulgt og kastet i fængsel.
Revolutionen af 1820 gjengav ham frihed og de tidligere
stillinger, dem han atter tabte ved restaurationen af 1823.
Fra 1833 stiger han igjen opad, og 1855 lod dronningen
ham høitidelig krone som digter. Hans mesterverk er
endel oder, saaledes til havet, til Trafalgar, til det frie
Spanien. Q. er en heroisk digter, som naar til høi
inspiration gjennem fædrelandskjærlighed og
friheds-sværmeri. Om kjærlighed, religion og naturskjønhed
tier hans muse. Han var klassiker og holdt sig fjernt
fra sin tids romantiske stridigheder.
Quintiliânus, Marcus Fabius (35—95), rom.
vel-talenhedslærer, f. i Spanien, kaldet til Rom af Galba,
blev snart en anseet lærer og opdrog Domitians
brodersønner; i en fortræffelig bevaret lærebog i talerens
uddannelse gjør han sig til talsmand for den gode smag i
litteraturen modsat tidens forskruethed ; fortræffelig er
ogsaa en indlagt kort romersk litteraturhistorie.
Quintîlis, det gamle romerske navn paa juli.
Quintuor, d. s. s. kvintet (s. d.).
Qui pro quo (lat.), «den for den», d. v. s. forveksling
af en person med en anden.
Quipu [ki’pu], den i det gamle Peru benyttede
knudeskrift (s. d.). Ved tilføielse af bisnore, der som frynser
Quincy—Qvam
1952
hang ned fra hovedsnoren, og ved anvendelse af
forskjellige farver kunde man ad denne vei ikke alene
opbevare regnskaber, men endog affatte dokumenter og
give historiske meddelelser. Til tydningen af q. var
ansat særlige embedsmænd.
Quirïnus, sandsynligvis opr. sabinsk gud, svarende
til Mars, havde helligdom paa Kvirinalhøiden i Rom og
særlig prest, flamen Quirinalis. Q.s fest var Quiriftalia.
I senere tid blev Q. identificeret med den blandt guderne
optagne Romulus.
Quirïter (lat.), høitidelig betegnelse for de romerske
borgere; overleveringen siger, at det eg. var navnet for
borgere i den sabinske borg Cures, og at det skulde
betegne den under Titus Tatius med Rom forenede
sabinske stamme.
Qui s’excuse, s’accuse [kisœksky’zsakij’z]{ir.\ «den
som undskylder sig selv, anklager sig selv».
Quito [ki’to], Sydamerika, hovedstad i republ. Ecuador,
ligger paa østranden af Quitohøisletten, ved foden af
vulkanen Pichiccha, 2850 m. o. h. og har ca. 70 000 indb.
Har et bibliotek og er erkebispesæde.
Quitta, se Kitta.
Quod bonum felix faustu^mque sit (lat ), «gid det
maa være til held, lykke og velsignelse» ;
lykønsknings-formel paa de norske latinstudenters akademiske
borger-bi ev før 1903.
Quod erat demonstra’ndum (lat.), «og det var det,
som skulde bevises», slutningsordene i alle Eukleides’
beviser.
Quodlibet (lat.), hvadsomhelst; i 16—17 aarh.
betegnelse for musikalsk potpourri. — I aarene omkr. 1814
navnet paa en vennekreds, en halvt litterær, sterkt sluttet,
forening i Bergen, hvis medlemmer bl. a. var W. F. K.
Christie, Peter Motzfeldt, Jonas Rein og Lyder Sagen.
Quod licet Jövi, non licet bövi (lat.), «hvad der er
tilladt_Jupiter, er ikke tilladt en okse».
Quorum (eng., lat.), det lovlig bestemte antal
medlemmer, hvis tilstedeværelse i parlamentariske eller
kommunale forsamlinger kræves, foråt en saadan skal
være beslutningsdygtig. I den tyske rigsdag, hvis
med-lemsantal er 397, er dette tal halvdelen, 199 ; i det
norske storting «kan intet af tingene holdes, medmindre
to tredjedele af dets medlemmer er tilstede» (grl. §73 i. f.).
I England kræves til gyldig forhandling i underhuset 50
og i overhuset endog kun tre medlemmers tilstedeværelse.
Quos ego (lat.), «jeg skal — (underforstaaet: straffe)
eder», tilraaber i Vergils «Æneide» (I, 135) Neptunus
vindene, der har trodset hans vilje.
Quou^sque tandem (lat.), «hvor længe (vil du) dog
(Catilina) misbruge vor taalmodighed», Ciceros tilraab
til Catilina i første tale mod denne. — Q. t. blev 1886
navnet paa en skandinavisk forening, der virkede for
forbedret sprogundervisning; stifterne var Lundell,
Western og Otto Jespersen.
Qvam, Fredrikke Marie, født Gram (1843—), n.
forkjæmperinde for kvindesagen, 1865 gift med nedenn.
O. A. Q. Fru Q. har i en lang aarrække staaet som en
af de ledende kræfter for kvindesagen i Norge. 1899 —
1903 var hun formand i Norsk kvindesagsforening og
ledede som saadan den skandinaviske kvindekongres i
1902. Under hendes ledelse var det ogsaa, at foreningen
(e) talent, faculty, natural gift;
accomplishment — (f) talent (pour),
don m (de).
talentfuld - (t) talentvoll,
-reich, begabt — @ talented, of
talent(s), parts — ® de talent doue.
talentløs — (î) unbegabt — (e)
without talent(s), talentless — ®
sans talent(s).
talentløshed — (t) Unbegabt-
heit f - © want of talent(s) - (?)
absence f, manque (m) de talent(s).
taler - ® Redner m — ©
speaker, orator — (D orateur m;
(sidste ærede t.) le préopinant.
talerør - (t) Sprachrohr n —
© speaking-pipe, -tube — (?) tuyau
(m) acoustique.
talesprog — ® mündliche
Rede, Umgangssprache f — ©
spoken language; (det engelske t.)
spoken English - ® langue (f) parlée.
tales-men © pl, suppleanter
til jury.
tales-book © suppleantliste.
tale-teller (e) sladderhank,
talg — (t) Talg, Unschlitt m
-© tallow; (nyret.) suet —(f) suif m.
talgen ©give talg; blive talget;
smøre med talg.
talgicht, talgig (t) talgagtig,
talget.
talglys — (t) Talglicht,
Un-schlittlicht n - © (tallow )candle
— ® chandelle f.
talion © & ® m, gjengjældelse.
talipes © klumpfod.
talisman - (t) Talisman m - ©
talisman — (f) talisman m,
amulette f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
