Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Qvam ... - Ordbøgerne: T - talismanic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1953
Qvam—Qvigstad
1954
(Fot. af Henrichsen & co., Stavanger.)
i^redrikke Marie Qvam.
oprettede sin fagskole i
huslig økonomi i Kra.
Hun tog initiativet til
og har været formand i
Norske kvinders
sanitetsforening fra dens stiftelse
26 feb. 1896; hun har
her udfoldet en storartet
organisatorisk
virksomhed, som har vundet
stor anerkjendelse, særlig
efterat foreningen i 1901
optog arbeidet for
tuberkulosesagen. For
kvindens stemmeret har fru
Q. kjæmpet energisk, først
i
kvindestemmeretsfore-ningen, siden i lands-
[-kvindestemmeretsfor-eningen,-]
{+kvindestemmeretsfor-
eningen,+} som hun var
med at stifte, og hvis
formand hun har været siden 1898. Fru Q. er ligeledes
formand i Norsk nationalkomité til modarb. af den hvide
slavehandel og viceformand i Norske kvinders nationalraad.
Qvam, Ole Anton (1834—1904), n.politiker og jurist,
student .1853, cand. jur. 1862, høiesteretsadvokat 1867.
Kom tidlig ind i politiken og var 1869—85 ordfører i
sit herred. Egge i Nordre Trondhjems amt, som han
ogsaa repræsenterede paa stortinget 1874—85, da han
fraflyttede valgkredsen; senere valgtes han fra Søndre
Trondhjems amt 1886—88 og 1895—97. Imidlertid var
han 1885 blevet sorenskriver i Guldalen og 1889
lagmand i Frostating; fra 1894 var han amtmand i Nordre
Trondhjems amt. I stortinget gjorde Q. sig snart
bemerket ved sin fremtrædende dygtighed og sit urokkelig
radikale standpunkt. Han var i flere perioder formand
i justitskomitéen, fra 1880 medlem af valgkomitéen og fra
1883 medlem af fuldmagtskomitéen. 1882—85 var han
præsident i lagtinget, 1886—88 i odelstinget. 1891—93 var Q.
statsraad og chef for justitsdepartementet i det Steen’ske
ministerium. Efter paany
at være indvalgt i
stortinget fra Nordre
Trondhjems amtfor 1898—1901
indtraadte han 17 feb.
1898 i det andet Steen’ske
ministerium og blev 21
april 1902, da O. Blehr
afløste Steen,
statsminister i Sthm., hvilken
stilling han sammen med
den hele regjering
fra-traadte 22 okt. 1903. I
den lange tid, han stod
som en af venstres ledere
og dygtigste kræfter, var
der neppe nogen sag af
betydning oppe, hvor
ikke hans indflydelse
gjorde sig gjældende.
Blandt de store sager.
(Fot. at L. Szacinski.)
Ole Anton Qvani.
talismanic (ê), talismanique
(D magisk.
talje I - ©Taille f-(e) waist;
(figur) figure - (f) taille f.
talje II - ® Talje f, Takel n
- (e) purchase, tackle — (g
palan m.
talk (^ snakke, passiare; tøve.
t. over tale om, overlægge ;
over-tale; samtale(emne), passiar; rygte.
talkative @ meget talende (af
sig), snaksom.
talkativeness (^ snaksomhed,
talkee-talkee @ passiar, snak.
talker © talende; causeur;
skravlebøtte; skrydhals; (slang)
hest med kversil.
talking (e) snaksom;
samsnakken; talen; (slang) kversil.
talismanic—tallow-faced
som er knyttet til hans navn, er juryens indførelse
den vigtigste; han var formand i den parlamentariske
jurykommission 1882—85; senere var han medlem af
den borgerlige og formand i den militære
straffelovs-kommission, og fik en væsentlig andel i de store
lovreformer, som disse forberedte. Han udgav ogsaa «Den
norske straffeproceslov af 1 juli 1887 med kommentar»
(1889). Han deltog i stor udstrækning ogsaa i pressens
diskussion af samtidens politiske og sociale spørsmaal.
Qvam, Peter (1822—1907), n. skolemand, foreg.s
broder; tog andeneksamen 1842 og var senere lærer.
1847—49 studerede han samtidig retsvidenskab uden
dog at naa frem til at aflægge embedseksamen. 1857
oprettede han egen skole i Kra.; den hed 1873—81
Maribogadens latin- og realskole og fortsattes under
hans eget navn. I 1884 oprettede han, som pædagogisk
nyhed, en middelskole med folkeskolen som forskole.
Han blev ved denne sidste skole en foregangsmand; han
vilde, og det lykkedes ham, skabe en organisk
sammenhæng mellem de forskjellige skoletrin fra folkeskolen op
til den høieste skole, stadig under fællesundervisning for
de to kjøn. Fra 1885 fik han et aarligt statstilskud,
1896—1906, da Q. tog afsked som skolens leder, et
aars-bidrag af Kra. kommune.
Qvanten, Emil von (1827—1903), sv. forfatter og
politiker, af en finsk militærslegt, student, foretog lange
udenlandsreiser; deltog siden i det politiske liv i Sverige
(i rigsdagen 1859 og oftere) og gav sig samtidig af med
journalistisk virksomhed i Sthm. Har udgivet flere
digtsamlinger (mest kjendt er «Suomis sång»). Med
begeistring kjæmpede han for Finlands frihed (flyveskriftet
«Fennomani och skandinavisme, udgivet under
pseudonymet Peder Särkilax), og han søgte at vække Europas
interesse for sit fødelands skjæbne, idet han i den franske
presse udtalte ønske om oprettelsen af en «international
folkedomstol» angaaende denne sag.
Qvarken (ogsaa Kvarken), indsmalningen af den
Bottniske bugt mellem Umeå og Vasa, 80 km. fra Holmon
ved Sveriges til Björkön ved Finlands kyst. Største dybde,
i Østre Q., 33 m. I kolde vintre, omtrent hvert tredje
eller fjerde aar, kan der kjøres over isen fra land til land.
Qvarnström, Karl Gustaf (1810—67), sv.
billedhugger, elev af Byström, under et studieophold i Rom
adskillig paavirket af Fogelberg. Blandt hans arbeider,
som viser livfuld malerisk behandling og sterk sans for
det karakteristiske, kan nævnes «Neapolitansk fiskergut»
(1852, Nationalmuseet i Sthm.), relieffet «Natten»,
gruppen «Loke og Höder>, «Berzeliusstatuen» i Sthm. etc.;
hans mange udkast til statuer o. 1. viser ham fra hans
bedste side. Q. blev 1852 professor, 1853 direktør ved
akademiet i Sthm.
Qvigstad, Just Knud (1853—), n. sprogforsker og
skolemand. Student 1869, filologisk embedseksamen 1874,
cand. theol. 1881. 1875—1910 i pædagogisk stilling i
Tromsø, først klasselærer, fra 1878 ved lærerseminariet,
fra 1883 dettes bestyrer (fra 1902 med titel af rektor).
Kirke- og undervisningsminister i W. Konows regjering
fra 1 feb. 1910 til 19 feb. 1912, da han traadte ud og
paany overtog rektorstillingen ved Tromsø lærerskole.
Q. nyder international anseelse som kjender af
finskugriske og lappiske sprog og de herhenhørende folkeslags
tall Ce) høi; stor; høitravende;
eventyrlig.
talle d) f, rodskud,
taller (f) skyde, sætte rodskud,
tallerken - (t) Teller m - (e)
plate; a plateful (of soup) — ®
assiette f.
tallerkenrække - ®
Tellerbrett n — © dish shelf, -catch,
plate rack — ® vaisselier m.
tal lier (S) tæller, merker,
tallipot (D m, (slags) storbladet
viftepalme.
tallness @ høide,
tallow (g) talg; talge.
tallow-chandler [e) lysestøber,
tallow-chandlery (i)
lysestøberi.
tallow-face (e) blegfjæs.
tallow-faced @ bleg.
62 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
