Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafkoknventionen ... - Ordbøgerne: T - tankefuld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1969
Radiotelegraf konventionen
1970
denne maade, er sterkt dæmpet, dels som følge af traadens
udstraaling af elektromagnetisk energi, dels paa grund
af energitabet ved varmeudvikling i gnistbanen.
Ud-straalingen kan ikke undgaaes, tvertimod, den tilstræbes,
idet udstraaling er betingelsen for, at tegn skal kunne
optages paa modtagerstationen. Derimod er energitabet
i gnisten unyttigt, og det var derfor en vigtig forbedring,
som blev opfundet af professor F. Braun i Strassburg
1898, da han sløifede gnistbanen i selve lufttraaden,
henlagde den til en lukket strømkreds bestaaende af
kondensator og selvinduktion og benyttede
svingningerne i denne strømkreds til at fremkalde svingninger
i lufttraaden ved induktion. Fig. 2 viser anordningen.
Fig. 2. F. Brauns anordning.
Paa kondensatoren C (batteri af leydnerflasker) er det ene
belæg forbundet med den ene pol af gnistbanen S og
det andet belæg gjennem nogle vindinger p (primærspolen)
med den anden gnistpol. Udenom vindingerne i denne
primære svingningskreds ligger et sæt vindinger s
tilhørende den sekundære svingningskreds, som forøvrigt
dannes af lufttraaden A og en selvinduktion, som kan
varieres til afstemning af kredsens svingetid. Paa
mod-tagelsesstationen er skitseret en lignende anordning.
Brauns senderapparat leverer for hver gnist bølgetog paa
20—50 bølger, medens den opr. Marconi-sender kun gav
én eller nogle faa, altsaa nærmest et elektromagnetisk
stød. De længere bølgetog har fremfor stødene den
store fordel, at de fremkalder resonans i
modtager-lufttraaden, hvis de to lufttraade er afstemt paa samme
svingetid, hvorved virkningen betydelig forsterkes,
ligesom man i denne resonans har et middel til at afstemme
signalerne for en bestemt station, saa to stationer kan
korrespondere uafhængig af andre indenfor deres
rækkevidde. Imidlertid er ogsaa Brauns anordning mindre
fuldkommen. De to svingekredse, som er «koblet»
sammen, virker gjensidig paa hverandre, saa svingningerne
bliver urene, og uheldigvis desto mere urene, jo fastere
svingekredsene er koblet sammen, d. v. s. jo større del
af primærkredsens energi der ved induktion overføres
i sekundærkredsen. En løsere kobling er fordelagtigere,
fordi den giver renere svingninger, men er til gjengjæld
tankefuld—tannic
mere uøkonomisk, da den overfører mindre energi fra
primær- til sekundærkredsen. Disse vanskeligheder er
overvundet paa to maader. Medens man ved elektriske
gnister arbeider med kortere bølgetog med forholdsvis
lange tomme mellemrum, har dansken Valdemar Poulsen
indført kontinuerlige bølger, som frembringes ved hjælp
af en lysbue i en svingningskreds med kapacitet og
selvinduktion, en anordning, som først er angivet af Duddel
(bd. II, sp. 1221). Dette system leverer fuldkommen
udæm-pede svingninger, men energiudnyttelsen er mindre god.
Senere har prof. M. Wien i Danzig forbedret det
Braun-ske system ved i primærkredsen at benytte en saakaldt
«Löschfunke», d. e. en eller rettere en række
overordentlig korte gnister, hvis baner besørges afkjølet
meget hurtig ved, at elektroderne dannes af større, godt
varmeledende elektroder (kobber) i en godt varmeledende
gas (vandstof). Gnistbanen afkjøles her saa hurtig, at
dens ledningsevne nedsættes til et minimum før
tilbagevirkningen fra sekundærkredsen faar tid til at gjøre sig
gjældende. Man undgaar paa denne maade den
dæmpende virkning af gnisten, kan uden skade anvende en
fast kobling mellem de to svingekredse og saaledes
op-naa meget liden dæmpning, samtidig som næsten den
hele energimængde overføres fra primær- til
sekundærkreds, hvorved energiudnyttelsen bliver meget fordelagtig.
Dette system udføres af selskabet Telefunken og
konkurrerer sterkt med det Poulsen’ske system. — I
modtagerapparaterne er Branlj^s kohærer ganske fortrængt af
forskjellige andre apparater, saasom Marconis
magnetdetektor (s.d.), Schlomilchcellen (s.d.) og termisk
detektor (s. d.). B.s udvikling maa betegnes som meget
rask. 1 1897 opnaaedes forbindelse i Bristolkanalen paa
5 km.s afstand, 1900 fra Dover til Boulogne, 1901 over
Atlanterhavet. For tiden (1912) eksisterer der ca. 2500
radiotelegrafstationer i drift, deraf de fleste skibsstationer.
Ga. 1200 falder paa systemet Telefunken, ca. 1000 paa
Marconi. For ydelsesevnen angiver grev Arco følgende:
Primærforbrug
i kilowatt.
Antennens
høide i m.
Aktionsradius
i km.
1.5 30 350 over land.
1.5 35 600 over sjøen.
8 60 2500—3000 \ fladt
20 85 3500—4500/
Det norske telegrafvæsen har radiostationer paa Tjømø,
Flekkerø, Røst, Værø, Sørvaagen, Ingø og Spitsbergen,
og staar i begreb med at opføre en ottende station paa
Rundemanden ovenfor Bergen. Alle disse er baseret paa
systemet Telefunken. De tre sidstnævnte stationer er
meget kraftige; de har saaledes et dobbelt sæt
petroleums-motorer til ladning af akkumulatorbatterierne paa 30 hk.
Aktionsradien er normalt ca. 1000 km., og om natten
kan den dobbelte rækkevidde erfaringsmæssig opnaaes.
En station for Kra. er planlagt paa Tryvandshøiden.
Radiotelegrafkonventionen, undertegnet paa en
international konference i Berlin 3 nov. 1906 af
repræsentanter for en række stater. For Norges vedkommende
er konventionen ratificeret 22 aug. 1907. R. indeholder
bestemmelser om kyst- og skibsstationer og deres
udveksling af radiotelegrammer. Det er overdraget et
internationalt bureau at samle, ordne og offentliggjøre
oplysninger af ethvert slags angaaende radiotelegrafien.
-Verknüpfung f — ® association of
ideas - (f) association (f) d’idées.
tankefuld — (î) gedankenvoll
— @ thoughtful, pensive,
thought-laden — ® pensif, rêveur.
tankegang — (t)
Gedankengang m - @ train ot ideas, chain,
train of reasoning — (Î) cours (m),
suite (f), ordre des idées;
raisonnement m.
tankeløs — (t) gedankenlos,
unbedachtsam — @ thoughtless,
unthinking, unreasoning,
scatterbrained - (D irréfléchi, étourdi,
inconsidéré.
tankeløshed — ®
Gedankenlosigkeit, Unbedachtsamkeit f - ©
thoughtlessness — ® manque (m)
de réflexion, irréflexion, étourderie f.
tankesprog — ® Sinn-, Denk-
Spruch m — (e) apothegm, device
- ® sentence f.
tankestreg - ®
Gedankenstrich m - (e) dash - ® tiret m.
tank-worm @ hestetaglorm,
greimark.
Tann ® m, stor skog.
tannage ® m, garving ; barking.
Tanne ® f, ædelgran, grantræ,
tanne ® f, (med.) filipens, finne.
tannen ® gran-, af gran.
Tannenapfel, -zapfen ® m
grankongle.
tanner ® garve, barke; kjede
trætte.
tannerie ® f, garveri,
tanneur ® m, garver.
Tannicht ® n, granskog,
tannic (e), tannique ® bark-,
garve-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
