Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renpest ... - Ordbøgerne: T - théologie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Renpest—Rente
54
théologie -therefore
særlig i store byer. Renholdsarbeidet deles efter
affalds-stoffenes forekomst og beskaffenhed og udføres efter
forskjellige systemer. Særlig skilles mellem renhold af
gader med veie, pladser, brygger og parker, d. v. s. det
yd re renhold, og det indre renhold, hus-r. Gaderenholdet
besørgedes fra begyndelsen af efter principet: «Hver feie
for sin dør». Nu overtager kommunerne af sanitære
grunde renholdet i stedse stigende grad, idet udgifterne
udlignes under skatterne. Til feiningen anvendes da
maskiner under samtidig benyttelse af vandingsvogne.
Gadesopet indeholder en mængde bakterier, men regnes
alligevel blandt de mindst farlige affaldsstoffe og
benyttes til fylding samt delvis til gjødsel. Hus-r. omfatter
væsentlig bortskaffelse af søppel, ekskrementer og urin
samt skyllevand. Det sidste føres bort gjennem kloakkerne,
der renses for bundfald gjennem de paa dem anbragte
kummer. Kloakkerne fører samtidig væk overvand fra
gaardspladser og gader. Ekskrementerne og urinen
opsamles enten i tætte beholdere, tørsystemet, eller skylles
bort med vand i vandklosetterne, der har afløb til kloak.
Til denne stilles i saa fald større tekniske fordringer;
den gaar i alm. over til at blive et kanalisationssystem.
Dog kan ekskrementer og urin ogsaa bortføres gjennem
et særskilt net af ledninger, Liernur-systemet, hvorved
opnaaes at kunne udnytte gjødningsværdien i noget større
udstrækning end ved det alm. kanalisationssystem.
Hovedindvendingen mod dette system har været store
anlægsudgifter og tab af gjødningsstoffene. I sanitær henseende
er vandklosetsystemet det bedste og absolut behageligste
system for privet-r. Hvor kanalisationsvandet ikke kan
slippes ud i sterk strøm eller paa dybt vand uden
ulemper, maa det renses, hvilket falder kostbart. Det pumpes
enkelte steder ud over store sandsletter, som optager de
i vandet indeholdte gjødningsstoffe og derved
frugtbar-gjøres (overrisling, Berlin). Tørsystemet varieres som
bingesystem, det ældste, tønde- og bøttesystemer med
flytbare beholdere. Særlig bekjendt er
Heidelbergsystemet. De er meget forskjellige i detaljerne. Ofte
anvendes blandingsstoffe og af disse mest torvmuld, der
baade dæmper lugten og opsuger fugtighed. De med
torvmuld eller f. eks. kalk blandede ekskrementer kaldes
pudret, som anvendes i raa eller tørret tilstand og er
en udmerket gjødning. Systemerne er meget
brugbare i mindre byer. Søppelens høist uensartede
sammensætning vanskeliggjør en rationel behandling.
Bestræbelserne . gaar i den seneste tid efter amerikansk
mønster ud paa at opnaa en deling i husene, saa alt
organisk affald, madrester m. m., haves i én beholder,
asken i en anden og alt andet affald i en tredje.
Madresterne benyttes til gjødsel eller i kogt tilstand til
op-fødning af svin, asken anvendes delvis til gjødning eller
lægges i fylding, og skrabet brændes, efterat forskjellige
nyttige ting er udsorteret. Dette system,
tredelingssystemet, karakteriseres som det mest rationelle, men
er forbundet med forskjellige vanskeligheder. Det
kon-konkurrerer med opbrændingssystemet eller
destruktions-systemet, efter hvilketal søppel brændes; alm. i England.
Denne maade er fuldt tilfredsstillende i sanitær
henseende, men falder kostbar. De saak. Fryers
destruktions-ovne har i tidens løb gjennemgaaet forskjellige
forbedringer, særlig ved fyringen. Den udviklede varme
anvendes til frembringelse af damp og elektricitet.
Ovnen giver ca. 50 pet. slagg og aske, som delvis kan
benyttes i bygningstekniken. I Amerika udtrækkes
fedt-stoffene af den organiske del af søppelen og anvendes
til simplere sæber. I enkelte sjøstæder føres søppelen
tilhavs. Almindeligst er det, at søppelen bringes ud paa
landet og enten anvendes til opfyldning eller til gjødsel.
Hovedsagen i sanitær henseende er for søppelen som for
alt andet renovationsaffald, at det skaffes hurtig og
tilstrækkelig langt bort fra beboelseshuse.
Renpest, se Ren.
Rensdyr, se Ren.
Rensdyrlav, se G1 a d o n i a.
Rensdyrperioden kaldes den periode af kvartærtiden
(s. d.), da renen var alm. udbredt over store strækninger
af Mellem-Europa. R. er en del af den ældre stenalder, og
talrige arkæologiske fund, især hulefund, viser den ganske
udviklede kultur, hvortil menneskene allerede da havde
naaet. Særlig karakteristisk for denne tid er de talrige
fremstillinger af dyrefigurer, indridset eller udskaaret
paa redskaber, hugget ind i hulevæggene o. s. v.; denne
primitive kunst udmerker sig ved en merkelig livfuld
tegning og en ofte fortræffelig realistisk gjengivelse af
de forskjellige dyr (se Stenalder).
Renselser forekommer i adskillige religioner som et
middel til at fjerne «urenhed», en betragtning, som ikke er
fremgaaet af etiske eller æstetiske, men af kultusdannende
og religiøse overveielser. Mange folk i nutid og fortid
(deriblandt israeliterne og jøderne) skjelner med hensyn
paa mennesker og ting (f. eks. menneskelig næring)
mellem en «ren> og en «uren» tilstand; og denne
«urenhed» har ikke sin grund i vedkommende personer eller
ting selv, men bliver af den religiøse tro tillagt dem
som en følge af deres formentlige forhold til en
overnaturlig kraft eller til høiere væsener, aander og guder. En
person eller gjenstand, som antages at være fyldt med
overnaturlig kraft eller at være tilholdssted for et høiere
væsen, er derved vistnok blevet «hellig», men samtidig
ogsaa farlig for omgivelserne at komme nær eller have
med at gjøre, d. v. s. «uren». Paa dette trin dækker
altsaa begreberne «hellig» og «uren» hinanden. Derimod
skjelnes der mellem de to begreber, naar en ny, «høiere»,
religion leirer sig af ovenover den tidligere; hvad der da
fra dennes synspunkt af er helligt, fortoner sig fra den
høiere religions standpunkt af som urent, som noget,
der er den nye, høiere gud forhadt, og som derfor gjør
uskikket til at tage del i hans kultus. Som «urene» er
gjennemgaaende blevet betragtet f. eks. personer, der er
kommet i berøring med en død, barselskoner og
menstruerende kvinder (som nemlig er særlig udsat for
indflydelse fra overnaturlige magter); ogsaa coitus og nydelse
af visse spiser medfører gjerne en tilstand af «urenhed».
Denne søger man da at ophæve gjennem anvendelse af
dertil skikkede renselsesmidler, fornemmelig vand, ild
(jfr. I Id til bedelse) og offer (s. d.).
Rensning (kem.), se Atom (indledningen).
Rensning af kloakvand, se Biologisk rensning
af kloakvand.
Rente. Eieren af kapital kan enten benytte den i
egen virksomhed, eller han laaner den ud til andre. Den
afkastning, som erholdes som godtgjørelse for kapitalens
théologie ® f, theology @
teologi.
theoiogist (e) teolog,
theologize (ë) teologisere.
theomachist @ gudbekriger.
theomachy @ bekrigelse af,
krig med guderne.
théorbe (f) m, se téorbe.
theorbo @ (mus.) teorbe,
bas-lut.
theorem théorème ® m,
læresætning, sats.
theoretic(al) ©, théorétique
(D teoretisk.
théoricien (g m, theorist (e)
teoretiker.
théorie ® f, theory (e) teori,
théorique (?) teoretisk,
théoriser theorize (e)
teoretisere.
theoristic © teoretisk.
théosophe®m, theosophist
(g) teosof.
théosophie (î) f, theosophy
® teosofi.
therapeutic(al) ©,
thérapeutique d) lægende ; lægekyndig ;
(f) ogs, f, terapeutik, terapi.
therapeutics © lægekunst,
terapi.
therapeutist (e) lægekyndig,
læge.
there @ der; did.
thereabout (g) et sted i nær
heden, deromkring; omtrent;
derover, i anledning deraf,
thereafter (e) derefter,
thereat @ derover, derved,
thereby ((^ derved,
therefore (e) derfor; saaledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
