- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
111-112

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riesengebirge ... - Ordbøgerne: T - tilkommende ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tnier-tillæg

111

Rigaud—Rigsarkivet

112

mellem Domesneospynten paa Kurland (fyr) og
sydspidsen af Øsel, der sender ud en smal tange, Sworbe, mod
syd. Den nordre indgang mellem Mohn og fastlandet
er et forholdsvis smalt sund. Midt i R. ligger Runø (fyr)
og i n.v. Kynø. Dybden i den centrale del af R. naar ned
til ca. 50 m., ved indgangene til bugten er dybden kun
nogle faa meter. I meget strenge vintre fryser hele
bugten til, ved kysterne pleier der at lægges is hver vinter.

Rigaud/rzV/å7, Hyacinthe (1659—1743), fr. maler.
Studerede ved Pariserakademiet, vandt den store
Romer-pris 1682, blev adlet 1709, akademiprofessor 1710 og
akademiets rektor 1733. R. er en af Frankriges dygtigste
portrætmalere, der med pompøs opbygning forener gode
maleriske egenskaber; særlig bekjendt er hans
konge-portræter, saaledes af Ludvig XIV (1701, Louvre).

Rigaudon [rigâdô’J, provençalsk dans i allabrevetakt
med munter rytme, optaget som led i den
instrumentale suite.

Rigel er den del ved en dørlaas el. 1., ved hvis
bevægelse ud eller ind stængning eller frigivning af døren,
skuffen el. 1. finder sted (se Laas).

Righi, A go sto (1850—), ital. fysiker, professor 1880
i Palermo, 1885 i Padua, 1889 i Rologna, har arbeidet
med optik, magnetisme og elektricitet. Hans navn er
bl. a. knyttet til apparater for frembringelse af Hertz’ske
elektromagnetiske bølger af meget korte bølgelængder.

Rigi, bekjendt fjeldparti i Schweiz, beliggende mellem
Vierwaldståttersjøen, Zugersjøen og Lowerzersjøen i
kantonerne Schwyz og Luzern. R. hæver sig fra nord
temmelig steilt op, fra syd mere terrasseformig. Den
høieste top, Rigikulm, har en høide af 1800 m.
Foruden denne top er der flere andre, saaledes i vest
Rothstock (1663 m.) og mod øst herfra følger efter
hverandre Staffel (1607 m.), First (1462 m.), Scheideck (1665 m.),
Vitznauerstock (1456 m.) og Rigihochfluh (1699 m.). Paa
heldningen ligger i vest Kaltbad (1439 m.) og østligere
Klösterli (1315 m.). Den største, vestlige del af fjeldmassen
er opbygget af molasse og nagelfluhskikter, den østlige del
bestaar af kalklag tilhørende kridtformationen.
Skraa-ningerne af R. er skogklædte, undtagen øverst oppe, hvor
der er frodige græsmatter, som skaffer beite til omkr.
4000 kjør. Fra toppene er der en herlig udsigt, som
rækker mod vest til Jura, mod n.ø. til Schv^arzv^ald,
mod s.v., syd og s.ø. til Berner-, Unterwalder-,
Urner-og Glarneralperne. R. er et af Schweiz’ mest bekjendte
turistpunkter, som aarlig besøges af omkr. 150 000
reisende. Der er seks store hoteller (med over 2000 senge)
og desuden flere høifjeldssanatorier. Saavel fra
Vierwald-ståttersjøen som fra Arth-Goldau paa nordsiden fører
bjergbaner op til R.

Rigning, se Skib.

Rigole’tto, opera af Verdi.

Rigori’sme (lat.), strenghed i tænkemaade, streng
morallære; rigori’st, en mand af strenge moralske
grundsætninger.

Rigsadvokat, den øverste norske embedsmand inden
paatalemyndigheden, se Paa tale.

Rigsakten af 6 aug. 1815 var den traktatmæssige
fælleslov, som bestemte de gjensidige rettigheder og
pligter i Sveriges og Norges union. Dens 12 paragrafer
organiserer det fælles kongedømme, fastslaar, hvori det

unionelle fællesskab bestaar (§ 4), og har bestemmelser
om, hvorledes de dertil hørende sager skal behandles
(§§ 7); dog er disse ufuldstændige og uklare og gav
hyppig anledning til strid (sammensat statsraad, s. d.).
R. undergik ingen forandring, saa længe den havde
gyldighed, uagtet tre store unionskomitéer (s. d.) fremlagde
forslag til forandring i de oprindelige unionsvilkaar. R.
bortfaldt med stortingets beslutning af 7 juni 1905 (se
Unionen).

Rigsarkivet er det faste opbevaringssted for statens
regjeringsdokumenter af blivende værd. Ordet arkiv er
græsk og betyder «regjeringshus». Karl den store indrettede
sit keiserlige r. i Aachen; men først ved aar 1200 fik det
franske r. i Paris og først 1422 det tyske keiser-r. i Wien
sin blivende indretning. I Norge havde kongerne før
aar 1300 arkiver dels paa Bergens kongsgaard, dels paa
Akershus, dels hos kansleren i Oslo Mariakirke. Men
under unionen med Danmark tog kongerne ældre
traktater og andre vigtige dokumenter ned til Kjøbenhavn,
hvor der ogsaa i kancelliet og rentekammeret efterhvert
opstod store norske arkiver. I Norge er det derfor
statholdernes, slotslovens, jregjeringskommisionens og den i
1701 oprettede generalkommandos samt overhofrettens
og forstamtets arkiver, som danner grundstammen i R.,
sammen med Akershus stiftsamtsarkiv. Som følge af
en bestemmelse i Kielertraktaten og det hele opgjør
med Danmark indtraf 1820—22 den første aflevering
af norske arkivsager fra regjeringskontorerne og
ge-heimearkivet i Kjøbenhavn; en udfyldende aflevering
foregik 1851; men fremdeles beror en mængde vigtige
norske arkivsager i danske samlinger. I 1847 overførtes
universitetets diplomsamling til R., deriblandt erkebiskop
Olav Engelbrektssøns og Kristian ll’s arkivsager, som i
1830 var udleveret fra det bairiske r.
(«München-samlin-gen>). Efterat R. i 1866 fra Akershus og «
Departementsgaarden var flyttet ind i den nye stortingsbygnings
underetager og bagbygning, er store mængder af de
forskjellige regjeringsdepartementers ældre arkivsager og
reviderede regnskaber indlemmet i R., ligesaa efter 1905
statsraadsafdelingens arkiv. Stortinget og høiesteret har
som selvstændige statsmagter sine særskilte arkiver. —
Lokale embedsarkiver samles for det nordenfjeldske og
vestenfjeldske i Trondhjems og Bergens stiftsarkiver, men
for det søndenfjeldske indtil videre som en nødhjælp i
R.; denne administrativt forkastelige og i brandtilfælde
uforsvarlig risikable sammenbringeise under ét tag af
centralmagtens og dens lokalorganers dokumenter og
protokoller (som supplerer eller dublerer hverandre)
vil ophøre, naar R. flytter ind i sit nye lokale i
Norges banks gamle bygning, medens lokalarkiverne
bliver i stortingsbygningen. — t Meddelelser fra R.> er
titelen paa dets faste publikation; forøvrigt har R.
udgivet regjeringsprotokollen for 1814 og statholderskabets
ekstraktprotokoller 1642 fl. — Rigsarkivarembedet
oprettedes 1840 og beklædtes først af digteren Wergeland,
derefter af historikerne Chr. Lange og P. A. Munch (konst.),
siden 1862 af administrationshist. M. Birkeland, efter
dennes død 1896 af diplomforskeren og personalhist. H. J.
Huitfeldt Kaas, der døde 1905 og efterfulgtes af retshist.
E. Hertzberg. Under rigsarkivaren staar tre
embedsmænd: arkivarerne for den historiske og den administra-

accommoder, conformer, adapter,
ajuster.

tiller © bonde, jordbruger;
pløier; rorpinde.

tiller ® skake (lin),
tiller-ropes (e) styreliner,
tilleul (D m, lind(etræ).
tilleur ® m, linskaker.
tilley-seed © et lidet træ al
siegten kroton.

tillid — ® Vertrauen, Zutrauen
n — © confidence, trust (in),
reliance (on); (i t. til) trusting to —
(?) confiance, foi f.

tillidsfuld — (t) zuversichtlich,
vertrauensvoll — @ confident,
confiding, full of confidence, trustful,
trusting - (?) plein de confiance;
confiant,
tillige - ® zugleich, ausserdem,

daneben — © also, too, withal,
moreover — (|) de plus, en outre,
outre cela, encore, aussi,

tilligemed — ® nebst, samt —
© together with, along with - (?)
avec, ainsi que.

tilHste (sig) - ® (sich)
erlisten, erschleichen - © acquire
(obtain) by artifice — (?) obtenir
(attraper) par ruse; surprendre.

tillokkelse — ® Reiz m,
Lockung f — allurement, enticement

— (D attrait, charme m, séduction
f; (t.r) appas m pl.

tillot @ balle, pakke,
tillæg — ® Zulage, Beilage,
Beigabe f — © addition; (til bog,
blad) supplement; (i løn) increase

- ® (til bog osv.) appendice,
supplément m ; (i løn) augmentation f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:46:15 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free