- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
119-120

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsregistranter ... - Ordbøgerne: T - tilregnelighed ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tilsammen—tilsigelse

119

Rigsstæder—Rikoche’t

120

Rigsstæder, 1 det gamle Tyske rige betegnelse for
de kjøbstæder, som frigjorde sig fra landsherrens
overherredømme og som rigsumiddelbare stod direkte
under rigsstyret. (Jfr. Fristæder.)

Rigsstænder, i det Tyske rige betegnelse for rigets
organer, der havde sæde og stemme paa rigsdagen. De
deltes i geistlige og verdslige r. og bestod af kurfyrster,
erkebiskoper, biskoper, visse abbeder samt rigsfyrster
fra hertuger til grever, de rigsumiddelbare adelsslegter
og fristæder.

Rigstelefon, se Telefon.

Rigstelegraf, se Telegraf.

Rigsjula (ogsaa kaldt R ig s m aal) regnes til
Eddadigtene, skjønt det ikke findes i de rigtige
Edda-haand-skrifter. Menneskeslegten (de tre stænder) fremstilles som
Heimdals sønner. Denne vandrer nemlig, under navnet
Rig, om paa jorden og avler med Oldemor Træl, med
Bedstemor Bonde og med Mor Jarl. Digtet er i
brudstykker, skrevet i uregelret fornyrSislag, rimeligvis ca.
900 i Norge, og har havt til maal at prise kongedømmet.
Det giver vigtige oplysninger om levemaade og samfund,
ved aar 900.

Rigsumiddelbarhed opnaaedes i det gamle Tyske
rige ved fritagelse for landshøihed af nogen art;
vedkommende (adelsmand, by eller fyrste) stilledes derved
direkte under keiseren og fik sæde paa rigsdagen som
tilhørende rigsstænderne.

Rigsæble, et af symbolerne paa herskermagt, har
form af en kugle, som øverst bærer et lidet kors. R.
anvendes som attribut for regjerende fyrster, bruges
kun ved høitidelige anledninger og bæres da i venstre
haand.

Rigveda («sangenes veda» ; veda, viden) er det ene
af de fire verker, som tilsammen udgjør den ældste
indiske litteratur; de tre øvrige er «Sämaveda»,
tYajur-veda> og «Atharvaveda». Disse tekstsamlinger (sanskrit
samhita) blev, med undtagelse af den sidstnævnte (som
overveiende indeholder besvergelses- og trylleformler o. 1.),
anseet for kanoniske. I sin nu foreliggende skikkelse
omfatter R. 1028 sange, fordelt paa 10 bøger, hver
angivelig skrivende sig fra en eller flere bestemt navngivne
familier. Disse sange stammer ingenlunde alle fra samme
tid; men i det store hele kan man vel sætte R.s
affat-telsestid til anden halvdel af andet aartusen f. Kr. Hvad
R. frembyder, er ikke folkedigtning, men prestepoesi,
tildels med et noksaa ensformigt præg. Nogle af de
mest vellykkede hymner feirer de vediske ariers
nationalgud, Indra (s. d.); ved siden af ham prises Agni (s. d.) i
sange, som forudsætter et temmelig kompliceret
offerritual. Foruden disse guder er det især soma, som feires,
planten, hvis saft blev benyttet ved ofringerne. Der
findes ogsaa sange af rent filosofisk indhold,
omhandlende Guds enhed eller beskjæftigende sig med
overveielser angaaende verdens oprindelse. Ved siden af
disse ’filosofiske digte og religiøse hymner træffer man
ogsaa sange af verdsligt indhold, lovprisninger af bue
og pil eller af en glimrende veddeløbshest o. 1.; men
den slags poesier udgjør dog i R. alene et faatal.

Riiber, Claus Nissen (1867—), n. kemiker,
professor, studerede 1886—87 kemi under prof. Waage, i
1888 under prof. Kjeldahl ved Garlsberglaboratoriet. R.

var derpaa i en aarrække driftskemiker ved Kra.
aktie-ølbryggeri, fra 1896—99 overkontrollør ved malt- og
brændevinstilvirkningen og fra 1899—1910
universitets-stipendiat i organisk kemi. Fra 1899—1902 studerede
han under prof. Liebermann (Berlin). Fra 1901—11 har
R. fungeret som finans- og tolddepartementets kemiske
konsulent i toldsager og har samtidig bestyret
toldlaboratoriet. R. var i 1903 og 1904 leder af den kemiske
del af de Birkeland-Eyde’ske forsøg paa at nyttiggjøre
luftens kvælstof. R. har udtaget flere patenter. I 1910
fik han doktorgraden ved vort universitet for sin
afhandling «Bidrag til kjendskabet af de umættede organiske
forbindelser». Samme aar udnævntes R. til professor i
organisk kemi ved den Tekniske høiskole i Trondhjem.

Riis, Andreas (1804—54), d. missionær, udsendtes
af Baselermissionen til den danske koloni Kristiansborg
paa Guineakysten, hvor han blev banebryder for
Ashanti-missionen. Sine sidste aar tilbragte han i Norge.

Riis, Claus Pavels (1826—86), n. forfatter. R.
deltog med liv og lyst i studenterlivet og skrev under
merket «Crispinus» for Studentersamfundets medlemmer
en mængde viser og nogle smaastykker, som gjorde lykke
ved sit vid og lyse humør. En del af disse smaaarbeider
er samlet i «Litterær polemik» (1848), «Viser og vers>
(1849) og «Samfundsarbeider> (1851). Vaudevillen «Til
sæters» gjorde hans navn kjendt i videre kredse. Den
opførtes første gang paa Kra. teater 20 jan. 1850. Stykket
er senere opført utallige gange paa offentlig og privat
scene og er vel det hyppigst opførte norske skuespil.
Et par senere syngestykker, «Julegjesten» (1852) og «Han
har det strengt» (1865), vakte ikke større opmerksomhed.
1865 begyndte han udgivelsen af sin morfader biskop
Paveis’ autobiografi og dagbøger, som han eiede
manuskriptet til, men hans befatning med disse litterære
mindesmerker tjener ham ikke til ære. Det han rak at
faa trykt, gav han kun i uddrag; af resten afskrev han,
hvad han fandt skikket til udgivelse, og brændte saa
originalmanuskripterne. R. kjøbte i 1850 aarene gaarden
Nymark i Tysnes og boede her som jordbruger til 1882.
Han var amtsgartner i Søndre Bergenhus 1859—64.

Riis, Jacob August (1849—), d.-amer. journalist,
har vundet et navn for sit arbeide blandt New Yorks
fattige, hvis liv han har skildret i flere skrifter.
Be-kjendt er ogsaa hans sympatiske fremstilling af
præsident Roosevelts privatliv (oversat ved Carl Nærup 1908).
I bogen «The making of an American» (1901) har R.
med stor aabenhjertighed beskrevet sit eget bevægede liv.

Riise, Johan Christian (1797—1875), d.
embedsmand, litterat og oversætter, mest kjendt som udgiver
af «Arkiv for historie og geografi» (1820—38) i 75 bd.
og «Historisk geografisk arkiv» (1839—64), ligeledes i
75 bd. og af en del tidsskrifter for ungdommen.

Rijsoso (ital.), eg. ro, hvile, betegner i kunsten d.s.s.
stilleben (s. d.).

Rijswijk (Ryswyk), landsby i nederlandsk provins
Syd-Holland, mellem Haag og Delft; ca. 3000 indb.
Be-kjendt ved freden 1697, som sluttedes mellem Frankrige
og Storbritannien, Holland og Spanien.

Rikoche’t, et projektil, der rammer jorden og atter
springer op, inden det naar maalet. Man kan paaregne
virkning af r., der slaar ned i kort afstand fra maalet.

sprechen n — (e) promise — (?)
promesse, parole f.

tilsammen — ® zusammen
genommen, im ganzen — (e)
together, in all; between them —(f)
ensemble, de compagnie, à la fois;
(i fællesskab) en commun; (i alt)
en tout, au total.

tilse — ® beaufsichtigen - (ê)

look to, attend to — ® surveiller,
contrôler, inspecter.

tilside - ® bei Seite, auf die
Seite; (gaa t. for en) einem
ausweichen - (e) aside, on one side,
out of the way - (?) à l’écart, à
part; de côté; (gaa t.) s’écarter.

tilsidesætte - ® hintansetzen,
vernachlässigen, kränken — (g set
(lay) aside; pass (one) by; neglect.

slight (one) - (?) négliger;
humilier.

tilsidesættelse - ®
Hintansetzung, Kränkung,
Vernachlässigung, Zurücksetzung f - @ setting
aside; passing by, neglect, slight
— (?) négligence, humiliation f.

tilsidst - (t) zuletzt, endlich
–® at last, at length; (ved
opregning) lastly, finally - (g à la fin.

finalement, en dernier lieu ;
(endelig) enfin.

tilsige — ® zusagen,
versprechen; ansagen — (e) (love)
promise; summon, order (to attend)
— ® (love) promettre; (t. møde)
mander, faire venir; (retsudtr.)
citer, assigner (en justice).

tilsigelse — ® Ansage f.
Be-fehl m — (â summons, order to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:10:30 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free