- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
123-124

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rikser ... - Ordbøgerne: T - tilsigte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tilskynde-tilsnigelse

123

Rindalen—Ring

124

med et lyrisk-erotisk afsnit, mansgngr (kvindesang). R.,
som opstod i 14 aarh. og afløste den ældre
draapadigt-ning, foredroges om vinteraftenerne i en enstonig melodi
og var meget yndet. De udartede i tidens løb, og mange
af dem er kunstlede og aandløse. Af de ældste kan
nævnes Einar Gilssons «Ölafsn’ma» og den humoristiske
«SkiÖan’ma». Gode r.-digtere fra 19 aarh. er S. BreiSfjörd
og B. Grondai den yngre, men derefter uddør r.

Rindalen, herred i Romsdals amt, paa grænsen
mod Søndre Trondhjems amt, 608.07 km.^ med 2359
indb. (1910); 3.88 pr. km.’ (i 1900 2569, altsaa i
10-aaret en tilbagegang paa 210 indb.). Herredet, der svarer
til R. prestegjeld og sogn, ligger omkring Rinnas og
Surnas dalføre paa grænsen mod Orkedalen. Gaarde i
bakket lænde langs begge dalsider opefter sidedalfører.
Mod syd grænser herredet til Troldheimens vilde
fjeldkompleks med høider paa over 1600 m. (Troldhætta
1648 m.). I nord naar Ruten i grænsen mellem
Roms-dals og Søndre Trondhjems amter 1052 m. Af arealet
opgives 24.56 km.’ at være aker og eng, 86.40 km.’ skog,
13.30 km.’ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. Der opgives at være 1027 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
nyop-dyrkedes der 351 maal. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug (kvægavl) og skogdrift. Der er ypperlige
havne-gange. Fem meierier, farveri og garveri. R. sparebank,
oprettet 1895. Antagen formue 1910 1279400 kr.,
indtægt 250 240 kr. Gjennem R. gaar hovedvei, der
forbinder Øie ved bunden af Surendalsijorden i Nordmør
med Orkedalen.

Rinde, Peder Eilertsen (1844—), n. politiker. Født
i Sannikedal, giennemgik Bratsberg landbrugsskole, fra
1873 var han handelsbestyrer og skibsreder i strandstedet

Kil, indtil han 1886
bosatte sig paa sin gaard
Kaistad i Skaatø, Fra
1870 af var han medlem
og en aarrække ordfører
i Sannikedal og Skaatø
herreder. Han
repræsenterede amtet paa
stortinget 1877—1900 og fra
1906—09 og er
gjenvalgt for 1910—12; han
er her en af førerne
for en udpræget
sparegruppe. R. har været
medlem af en række
offentlige kommissioner,
bl. a. af kommissionen
til omordning af statens
revisionsvæsen, ligesom
han 1892 var
regjerings-valgt skattekommissær.
1899—1911 var han
stortingsvalgt medlem af Hypotekbankens direktion.
1908—12 var han eier af godset Østraat paa Ørlandet
ved Trondbjemsfjorden. Fra 1892 var R. i flere aar
redaktør af bladet « Nordmanden organ for en gruppe
af bønder og sparemænd. 1890—93 udgav R. forskjellige
love med forklaringer og anmerkninger.

Peder Ei]ertsen lUnde.

Rindleret (Rindenleret), eksercerplads for
norden-fjeldske dragonregiment, ved Rinnan jernbanestation,
mellem Levanger og Værdalsøren, Nordre Trondhjems amt.

Rinforzando, forkortet r f eller r fz, betegner et meget
sterkt crescendo og er forskjellig fra sforzato, som
betegner en meget sterk a keen t.

Ring, Bar bra (1870—), n. forfatterinde, hvis fag er
skildringen af barnlige sjæle og unge piger. Den række
bøger, hun har viet dette emne, udmerker sig ved en frisk
og freidig, nu og da lidt jargonmæssig sprogkunst. Hendes
bedste fortælling i genren er «Anne Karine Gorvin» (4
opl. 1907). Af hendes øvrige bøger kan nævnes: «Tertit»
(1905), «To aar efter» (1908) og «Fjeldmus» (1908). «Riehes
paa Star» (1910) har en mere romanlignende komposition.
Hendes sidste bog er «Billet merket 219» (1911). Samme
aar udgav hun under titelen «Fra Hanna Winsnes’
preste-gaard» sin oldemoders breve og optegnelser. — Fra 1908
er R. teaterkritiker og causeur i «Ørebladet».

Ring, Lauritz Andersen (1854—), d. maler, er
især paaskjønnet som den jevne, naturlige fortolker af
dansk natur og landalmue; han undgaar effektjageri, og
hans billeder har alle et egte og hjertevindende præg.
Malerisk seet hører R. til Danmarks mest fremragende
kunstnere. Af hans malerier findes «Julebesøget» (hans
debutarbeide 1882), «Allé ved Ydernæs» (1893) og
«Foraar» (1897) i Hirschsprung’s samling, Kbh.; «Skovstien»
(1891), «Bedsteforældrenes besøg» (1898), «Mor fortæller»
(1901) og «Paa kirkegaarden» (1906) i Statens museum, Kbh.

Ring, Ole (1842—1910), n. jurist og politiker.
Student 1858, cand. jur. 1863. Efter en del aars
sagførervirksomhed i Drammen blev han 1881 kopist i
stats-revisionen, 1889 konstitueret assessor i Kristiansands
overret og fra 1891 assessor i Bergens overret. Deltog i
1880-aarene i det politiske liv, bl. a. i tiden nærmest før
rigsretten 1883 som forhandler mellem J. Sverdrup og
modpartiets mænd. Skrev bl. a. «Imødegaaelse af
vetobetænkningen» (1881) og «Bestod Norge som kongerige
før og under rigsforsamlingen paa Eidsvold?» (1884).

Ring er meget alm. anvendt som smykke saavel hos
kulturfolk som hos naturfolk, bæres af de første paa
fingrene, om haandled, i ørerne, af naturfolk tillige om
hoved, hals, overarm, ankelled og i næsen, og benævnes
henholdsvis finger r., øren-r., hals-r. o. s. v. Materialet
er meget vekslende; mest anvendes ædle metaller, enkelte
uædle metaller, elfenben, horn, rav samt fletninger af
forskjelligt materiale. En mangfoldighed af former for
r.-udsmykning kjendes; de forhistoriske fund af r. fra
broncealder og jernalder viser stor formrigdom; hyppig
indfældes ædle stene, perler og gemmer i finger-r., og
disse forsynes ogsaa ofte med en liden plade, hvori
signet indgraves (segl-r., signet-r.). Allerede i oldtiden var
signet-r. meget alm.; hos grækerne bar hver fri mand
sin signet-r. af guld, sølv eller bronce, romerne brugte i
ældre tid efter etruskisk skik finger-r. af jern, senatorer
og høie embedsmænd r. af guld, hvad der senere blev
en særret for hver fri mand. I middelalderen var brugen
af signet-r. meget udbredt, og den sindbilledlige
betydning af visse r. som pant paa troskab og forbindelse
fæstnede sig i brugen af trolovelses-r., egteskabs-r.,
ligesom biskoperne bar r. som symbol paa deres forening
med kirken.

suppléer, ajouter, fournir,
contribuer.

tilskynde — ® antreiben,
anspornen; reizen; anregen - @
prompt, incite, stir up — (f)
pousser, stimuler, exciter, exhorter.

tilskyndelse — (t) Antreiben,
Anspornen n; Anregung f, Antrieb m
— @ incitement, incentive,
prompting, stimulus - (?) impulsion, in-

stigation, stimulation, excitation,
exhortation f.

tilslag — (t) Zuschlag,
Hammerschlag m — © knocking down
- ® adjudication f; (give t. paa)

tilslutning - (î) Anschluss,
Beifall m — © accession,
sympathy, adhesion, response — ®
(bifald) assentiment m, approba-

tion f; (finde, vinde t.) être
approuvé, applaudi,

tilsløre - ©verschleiern,
verhüllen - © veil; (flg.) ogs. gloss
over — ® voiler.

tilsmile - ® zulächeln,
anlächeln - © smile upon - ®
sourire à.

tilsmudse — ® beschmutzen,
besudeln, zuschmutzen — © soil.

dirty - ® salir, souiller, barbouiller.

tilsne - (D verschneien,
zuschneien — (g cover up with snow,
snow up - ® enneiger; couvrir
(encombrer) de neige.

tilsnige sig — (t) erschleichen
- @ obtain fraudulently, obtain
by underhand practices — ®
capter, surprendre; usurper.

tilsnigelse — ® Erschleichen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:10:30 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free