Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sallustius ... - Ordbøgerne: T - tuyauter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Sallu’stius—Salmer
398
øen Far, hvor underlaget er moler, medens de
dybereliggende jordbundslag i den nordlige del af S. er nyere kridt.
Sallu’stius, G aj us S. Grispus (ca. 87—35 f. Kr.),
rom. historiker, tribun 52, blev som ivrig demokrat 50
udstødt af senatet, men 49 af Cæsar gjort til kvæstor og
46 til statholder i Numidien, hvor han erhvervede stor
rigdom (anlagde i Rom Horti Sallustiani). Forfattede tre
historiske verker, hvoraf de to er bevaret, «De
conjura-tione Gatilinæ» og cBellum Jugurthinum», medens der
af det tredje, «Historiæ» (tiden 78—67), kun haves
brudstykker. S.s verker er skrevet med historisk kunst; i
fremstillingen efterligner han Thukydides, men hans levende
politiske interesse gjør ham mindre upartisk end denne.
Salmanassar (assyr. Shulman-asharidu; hebr.
Shal-man’eser), navn paa flere konger i Assyrien. S. 11 (ca.
860—825) førte talrige krige, bl. a. med syriske konger.
Paa et af de fra ham stammende mindesmerker, «den
sorte obelisk fra Nimrud», er bl. a. fremstillet Jehu,
konge af Samaria, bringende S. tribut og gaver. S. IV
(727—722) drog mod Israels konge Hosea, da denne op
hørte med at betale tribut, og beleirede Samaria (2 kong.
17, 4 flg.), som det dog først efter tre aars førløb (722)
lykkedes at erobre (da var S. allerede efterfulgt af Sargon).
Salmer kaldes med et græsk ord sangene i «Salmernes
bog» i det gamle testamente. Bogen har 150 nummer, noget
forskjellig nummereret i de gamle tekster. Samlingen er
inddelt i fem «bøger»: 1—41, 42—72, 73—89, 90—106,
107—150. Adskillelsen af de sidste to er muligens
kunstig eller en misforstaaelse. Derimod er navnlig de to
første tydelig nok to forskjellige samlinger, hvori samme
s. gjentages, men med ændret gudsnavn (14:^53).
Samlingerne synes foretaget til folkeligt brug, eventuelt til
synagogesang, men en af kilderne er tempelkorenes
liturgiske salmesamlinger i Jerusalem. Ved siden staar der
s. af ganske anderledes privat art. Ved 100 stykker findes
navne, der ialfald senere er forstaaet som
forfatterangivelser. Ved at iagttage hentydninger i s. har man
forsøgt at bestemme deres alder, og i øieblikket er det kritisk
mode at anse dem for meget sene, endog fra
makkabæer-tiden. Saadanne afgjørelser er dog meget vanskelige,
dels da hentydningerne oftest er ubestemte, dels ogsaa
fordi enkeltheder kan være omredigeret i
aarhundre-dernes løb til praktisk brug, som det er skeet med kristne s.
I Babylon finder man en besiegtet digtart vist allerede
fra 3 aartusen f. Kr. (H. Zimmern, «Babylonische
Hymnen und Gebete in Auswahl», Leipzig 1905). Saadan
digtning kan da have stor ælde i Israel. Den kristne
kirke overtog s. og fandt i deres ord udtryk for egne
tanker og stemninger. De brugtes til sang og andagt og
var endnu for Luther den vigtigste bog i det gamle
testamente (Fr. Buhl, «Psalmerne» I, Kbh. 1900). —
Betegnelsen s. bruges desuden om den lyriske digtning,
hvor-igjennem den kristne menighed udtrykker sine religiøse
følelser. Allerede i oldkirken var salmesangen et led af
gudstjenesten; der er fra oldtiden bevaret baade græske
og latinske s., og flere af dem findes endnu i vore
salmebøger. Oprindelig græsk er saaledes «Alenest Gud
i himmerig» («Gloria») og «0 du Guds lam uskyldig»
(«Agnus dei»). Af oldkirkens latinske salmedigtere maa
fremfor alle nævnes biskop Ambrosius af Milano,
forfatteren af «0 store Gud vi love dig» («Te deum») o. fl.
tuyauter—tverdriver
Ogsaa af den mægtige salmedigtning, som gjenspeiler
middelalderens religiøse liv, har adskilligt holdt sig levende
i menighedssangen indtil vore dage. Her kan bare
nævnes Bernhard af Glairvaux’ «0 hoved høit forhaanet»,
Thomas af Celanos «Dies irae» («Vredens dag ) og
Jaco-ponus de Benedictis’ «Stabat mater» (Naglet til et kors
paa jorden»). [Litt.: J. H. H. Brochmann «40 latinske
salmer med overs, og oplysn.» (Kra. 1901).] — Den katolske
kirke kjendte kun s. paa latin: de religiøse sange og
viser paa folkesprogene brugtes ikke ved gudstjenesten,
og det var først den lutherske reformation, der skabte
den folkelige menighedssang. Luther var selv en høit
begavet salmedigter («Vor Gud han er saa fast en borg»
o. fl.), og allerede i reformationens første aar blomstrede
der paa tysk frem en rig salmedigtning, som de nordiske
lande staar i dyb gjæld til. Den forste danske salmebog
«Malmø-salmebogen>/, udgivet af Kl. Mortensen 1528,
bestod af overs, fra tysk, og de senere udg. af denne bog,
Chr. Pedersens (1533) og Hans Tausens (1544), hentede
ogsaa det meste af sit nye stof fra Tyskland. Disse første
salmebøger var, navnlig i formel henseende, yderst
mangelfulde, og de forskjellige uensartede udg. brugtes side om
side. Et nyordningsarbeide var derfor nødvendigt, og
dette blev med dygtighed udført af presten Hans
Tho-missen, hvis salmebog (1569) var den officielle i Danmark
og Norge i 130 aar. Paa slutten var den dog næsten
ganske fortrængt af de omfangsrige salmesamlinger, som
forskjellige driftige bogtrykkere (Moltken, Cassuben,
Geertsen) udgav i spekulationsøiemed. Efterhaanden som Martin
Opitz’ (s. d.) æstetiske teorier trængte igjennem, blev man
i de dannede klasser mere og mere misfornøiet med de
gamle salmer med deres haltende vers og uegte rim, og
1683 fik den navnkundige salmedigter Thomas Kingo
kongeligt paalæg om at istandbringe en ny salmebog. Den
halvpart, han udgav 1689, vandt dog ikke bifald, og bogen
blev udarbeidet af en kommission (1799), men det var
Kingos digtning som gav den præg, han blev ogsaa dens
forlægger, og hans navn kom den til at bære. Allerede
i de senere udgaver af « Malmø-salmebogen » og i
Thomis-sens var der optaget mange s. af hjemlige forf., og Kingos
fik et afgjort dansk præg. Foruden af Kingo finder vi
her s. af H. Chr. Sthen, A. Arrebo o. m. fl. Bogen vandt
stor yndest, kanske mest i Norge, hvor den endnu saa
sent som ved midten af 19 aarh. var den mest udbredte
salmebog. Da pietismers langt mere subjektive religiøsitet
i beg. af 18 aarh. begyndte at trænge ind, og retningen
havde faaet sin store salmedigter i H. A. Brorson, blev
der gjort et forsøg paa at afløse Kingos salmebog, og 1740
udkom en ny besørget af E. Pontoppidan. Ved hoffets
indflydelse blev den indført ved alle slotskirker, kaldtes
derfor «slotssalmebogen», men vandt forøvrigt ikke
synderlig stor udbredelse. Her var for første gang salmerne
nummereret. Pietismen afløstes af rationalismen, som
præger «Den Guldbergske salmebog» (1778), udg. af biskop
L. Harboe og kabinetssekretær O. Høegh Guldberg. I
kunstnerisk henseende er bogen bestemt af den
Klop-stockske retning i poesien, og den er stygt skjæmmet af
unatur og bombastisk ordpragt. Ved kgl. reskript blev
den indført i kjøbstæderne og fik deraf navnet
«kjøb-stadssalmebogen». Endnu mere rationalistisk er «Den
evangelisk-kristelige salmebog» (1798), et helt igjennem
tuyauter ® pibe (stivetøi).
tuyère ® f, (blæse)belgrør.
tvang — ® Zwang m - @
force, compulsion; coercion,
constraint — ® constrainte; gêne f.
tvangfri se utvungen,
tvangsarbeide — (t)
Zwangsarbeit f ~ (e) compulsory, hard
labour - (?) travail (m) forcé,
tvangslov — (t) Zwang(s)gesetz
n - @ coercion act - (£) loi (f)
répressive, de coercition.
tvangsmiddel — ®
Zwang(s)-mittel n — @ compulsory, coercive
means — (F) moyen, droit (m)
co-ercitif.
tvare - ® Quirl, Querl m
-@ (wooden) stirrer — (?)
moulinet m.
tvebak - (t) Zwieback m - (e)
biscuit, rusk — (?) biscuit m.
tvedelt — ® zweiteilig - @
biparUte; divided — ® partagé en
deux; biparti.
tvedragt se strid, trætte,
uenighed.
tveegget — ® zweischneidig —
(e) two-edged — (D à deux
tranchants.
tvekamp — ® Zweikampf m
- @ single combat; duel - ®
duel, combat singulier m.
tver se grsetten.
tverbjelke — ® Querbalken
m — (g cross-beam — ® traverse,
poutre (f) transversale.
tverdriver — ® Querkopf m
— @ self-willed, obstinate person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
