Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sallustius ... - Ordbøgerne: T - tuyauter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
tvergade—tvetunget
aandløst kommissionsarbeide, i kunstnerisk og religiøs
henseende lige mislykket. Hvor misfornøiet man end var
med den, holdt dog bogen sig til udover midten af 19
aarh., men fra 1840-aarene begyndte man at arbeide for
at faa et nyt salmeverk (skrifter herom af Welhaven,
Wexels og L. G. Arup). Foreløbig hjalp man sig med et
af presterne W. A. Wexels, Jørg. Moe og A. Grimelund
udarbeidet cTillæg» til «Den evangelisk-kristelige» (1853).
Endelig blev det ved kgl. res. 1852 overdraget M. B.
Landstand at besørge en ny salmebog, og 1869 var hans verk
færdig og autoriseret til kirkebrug. Med sikker sans for
det religiøst og kunstnerisk værdifulde havde Landstad
gaaet tilbage til de ældre lag i salmedigtningen, saaledes
var ogsaa de gamle norske salmedigtere P. Dass og Dorothea
Engelbrektsdatter her kommet med, og paa den anden
side havde han givet de nyeste, især Grundtvig, en
bred plads. Selv var han en begavet salmedigter og en
dygtig bearbeider og oversætter. Hans bog trængte hurtig
igjennem og var 1907 i brug i omtrent 1100 kirker.
Samtidig med Landstad udarbeidede presten A. Hauge en
salmebog med et mere konservativt præg (1873); den
benyttedes det nævnte aar i 57 kirker. — I E. Blix fik
lands-maalet en fremragende salmedigter, hvis samling «Norkre
salmar> 1892 blev autoriseret til brug ved siden af de
andre kirkesalmebøger, og som nu er indført ved omtr.
300 kirker og kapeller. Udviklingen, særlig den sterke
sprogvekst i norsk retning, har gjort, at Landstads verk
ikke længer føles tilfredsstillende, og efter offentligt opdrag
foretager derfor stiftsprovst Gustav Jensen nu (1912) en
gjennemgribende revision. [Litt.: O. Skaar: «Norsk
salmehistorie^ 1—2 (1879); J. Belsheim, «Oversigt over
kirkens salmesang» (1877) ]
Salmi, ragout særlig af fulglevildt, ogsaa af and eller
kalkun, gjerne tilsat med champignon og trøfler eller løk.
Salmiakk, klorammonium, se Ammoniumklorid.
Salmiakspiritus, se Ammoniak.
Salmîni, Vittorio (1832—81), ital. digter, dramatisk
og lyrisk. Var en stund i østerrigsk fængsel. Arbeidede
først for teatret, gjorde lykke med folkestykket «Santo
e patrizio» og i selve Paris med revolutionsskuespillet
«Madama Roland». Skrev ogsaa en idyl («Nini») og
skildrede sin samtid i digtet «I figli del secolo».
Salmo, se Laks.
Salmodikon, et enkeltstrenget strygeinstrument, som
i folkeskoler bruges til indøvelse af salmer.
Salmon [sæmdn], George (1819—1904), irsk teolog
og matematiker, professor i teologi ved Dublins
universitet 1866. S. har skrevet en række fortræffelige og
udtømmende matematiske lærebøger, som er oversat paa
flere sprog. Den mest berømte tør være « Conic sections»
1848). Norsk æresdoktor ved Abel jubilæet 1902.
Salmoneus, i græsk mytologi søn af Aiolos, dræbtes af
Zeus, da han dristede sig til at efterligne hans lyn og torden.
Salmonidæ, se Laksefiske.
Salmonsen, Isaac (1846—1910), d. forlagsboghandler.
Etablerede sammen med en broder 1871 i Kbh. firmaet
Brødrene S., en forlags- og sortimentsboghandel, hvis
største bedrift var udgivelsen af «S.s store illustrerede
konversationsleksikon», som udkom i 18 bd. og 1
supplementsbind 1891—1911, og hvori ogsaa en række norske
videnskabsmænd og forfattere var medarbeidere.
Salmi—Salomonsen
400
Salmson, HugoFredrik (1843—94), sv. maler, bosat
i Frankrige fra 1868. Han begyndte med genrebilleder
med hjemlige motiver, men paavirkedes snart af den
franske realisme, malte hovedsagelig folkelivsbilleder fra
Picardie, vakte opmerksomhed paa Parisersalonen; flere
billeder af ham blev kjøbt af den franske stat. Blandt
hans arbeider, der gjennemgaaende viser fransk
raffinement og specielt udmerket valør-studium, kan nævnes
«Arrestation i Picardie» (1889, Luxembourg), «Kvinde,
som plukker aks» (1884, Nationalmuseum, Sthm.) og
«Hos arrendatorskan» (1886).
Salname (pers., «aarbog»), i Tyrkiet og dets provinser
betegnelse for statskalenderen.
Salöl, salicylsyrefenylester, C^H^^iOH). GOO . G^H^, en
forbindelse af salicylsyre og fenol, faaes lettest ved
ophedning af salicylsyre og finder medicinsk anvendelse
istedetfor salicylsyre.
Salome. 1. Datter af Herodias og Herodes Filippus,
hvis dans kostede Johannes den Døber livet (Matt. 14, 6).
— 2. Zebedæus’ hustru, moder til apostlene Johannes og
Jakob (Mk. 15, 40, jfr. Matt. 27, 56; Matt. 20, 20).
Fortællingen om S. er et hyppig anvendt motiv i kunst og digtning.
Salomo (hebr. Shelomo, græ. Salomon), Davids anden
søn i hans egteskab med Batseba, opdraget af profeten
Natan, blev salvet til konge endnu medens hans fader
levede, 2 Sam. 12,24 flg.; 1 Kong. 1, 5 ff. Efter Davids
død lod S. dræbe sin halvbroder Adonija (s. d.), som havde
forsøgt at tilvende sig kongemagten, samt hans hjælper,
den gamle høitfortjente Joab. Den magtstilling, som det
israelitiske rige havde opnaaet under David, søgte S. at
sikre gjennem overenskomster med fremmede fyrster samt
ved bygning af fæstninger og styrkelse af landets
stridskræfter. Forholdet til Moab og Ammon var godt;
gjennem egteskab med en datter af Farao kom S. i
besiddelse af Geser; kong Hiram af Tyrus var S.s ven.
Gjennem udfoldelse af pragt, opførelse af kostbare bygninger
o. 1. søgte S. at skaffe sin regjering anseelse. Disse
bestræbelser medførte en forøgelse af skattebyrden. Ogsaa
de ekspeditioner, som S. i forening med Hiram udrustede
til Ofir (s. d.), havde væsentlig til hensigt at skaffe hoffet
pragtgjenstande. S.s regimente maa imidlertid tiltrods
for det glimrende ydre betegnes som svagt. Saaledes
maatte man finde sig i, at Edom løsrev sig under Hadad.
Ved at lade Juda blive skattefrit vakte S. tillive igjen
de øvrige stammers modvilje og foranledigede derved den
senere ulyksalige spaltning i to riger. Overhovedet maa
det siges, at den glorie, hvormed eftertiden har omgivet
S., for en stor del ikke tilkommer ham. Den historiske
S. har efter alt at dømme ikke raget meget høit op over
gjennemsnittet af orientalske fyrster.
Salomon, Otto Aron (1849—1907), sv. pædagog,
bestemtes først til handelen, men blev derefter student
og landmand. Af interesse for husflid oprettede han en
sløidskole paa Nääs 1872 og begyndte 1878 at holde
kursus for folkeskolelærere. Efterhaanden er hans
sløid-system, dels gjennem hans skrifter, dels gjennem hans
sløidseminarium, der besøgtes af deltagere fra ind- og
udland, blevet kjendt verden over.
Salomonsen, Carl Julius (1847—), d. læge, 1877
dr. med. («Om blodets forraadnelse»), midlertidig docent
i bakteriologi 1883. Sammen med L. F. Bang og H. P.
wrong-head, snail, slug — (|)
carafe (f) d’orgeat.
tvergade — (î) Querstrasse f
- @ cross Street — (?) (rue de)
traverse f.
tverhed se grsettenhed.
tverke se tvers,
tvers — ® quer; (til sjøs)
dwars; (paa t.) in die Quere - ®
(tilsjøs) abeam; (t. af) abreast of;
(t. for) across; (t. igjennem) right
through; (paa t.) ogs. athwart,
cross wise ; (paa kryds og t.) in
all directions — ® de, en travers;
(t. for) ogs. par le travers de; (t.
igjennem) à travers; d’un bout à
l’autre; (paa t.) à la traverse; (paa
kryds og t.) de long en large,
tversnit — ® Querschnitt m
— (e) (i t.) in section - ® coupe
(f) transversale.
tverstreg — ® Querstrich m
— @ cross-streak, -stripe — ®
trait (m) transversal; barre f.
tvert : bryde over t. — ®
plötzlich abbrechen; (mit einem) brechen
— @ cut the matter short - ®
prendre son parti, couper court.
tvertimod — ® im Gegenteil;
gegen, wider — (e) on the contrary;
quite contrary to, right against
-® au contraire; tout au contraire
de; contrairement à, contre.
tvervei — ® Querweg,
Kreuzweg m — @ cross-road, -way —
(?) (chemin (m) de) traverse f.
tvetulle se hermafrodit,
tvetunget — (t) doppelzüngig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
