Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandringham ... - Ordbøgerne: T - tøve ... - Ordbøgerne: U
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Sandringham—Sandviken
434
tid i Amsterdam, var endelig fra 1674 til sin død fast
bosiddende i Nürnberg, hvis nystiftede akademi han tog
sig varmt af. S.s kunst er præget dels af hans lærer
Honthorst (saaledes i «Senecas død» i Erfurt), dels af
hollandsk portrætkunst (saaledes i hovedverket «Gesand
ternes festmaaltid» i Nürnbergs raadhus 1650, til minde
om Westfalerfreden), dels af Rubens, men mest af
italiensk kunst. — S., der var i besiddelse af hele sin tids
humanistiske dannelse, har større betydning som
kunst-forfatter; hans hovedverk her er det rigt illustrerede
«Teutsche Academic der edlen Bau-, Bild- und
Mahlerey-Künste» (Nürnberg 1675), et tysk sidestykke til Vasaris
verk, men af mere kunstpædagogisk karakter end dette
(originaludgaven i Universitetsbiblioteket, Kra.).
Sandringham [sœndrindm], England, landsby i
Norfolk, 5 km. fra den østlige bred af the Wash og fra
Wol-firton station paa Great Eastern-jernbanen. Den
daværende prins af Wales, senere kong Edvard VII, kjøbte S.
til landresidens 1861 og lod 10 aar senere opføre den
nuværende hovedbygning. St. Mary Magdalene-kirken
indeholder mange minder om den engelske kongefamilie.
Sandsdalen, L e i v (1825—96), telemarkisk spillemand,
søn af Øystein Langedrag (s. d.), udmerkede sig foruden
ved sit stilfulde spil ogsaa ved sin sikre tradition og
store slaattekundskab. Af hans bedste slaatter nedskrev
bl. a. Lindeman flere.
Sandsten er en fast bergart, der er opstaaet af sand
ved, at sandkornene er blevet sammenkittet af et
bindemiddel; er dette 1er, kaldes s. for ler-s., er det kalk,
kalk-s., er det jernoksyd, jernholdig s.; ofte er det
ogsaa kiselsyre, og da faar man kvarts-s. Har s. en
udpræget skifrig struktur, kaldes den s.-skifer. Farven
kan være hvid, graa, brun, rød, grøn. S. spiller en stor
rolle i jordskorpen og forekommer i alle geologiske
formationer. I Norge findes s. særlig i de prækambriske
formationer og devonformationer samt i juraformationen
paa Andøen. Som bygningssten finder s. udstrakt
anvendelse. Vor devoniske s. (Ringerike, Holmestrand,
Jel-øen, Brumunddalen) anvendes til bordplader,
fortaugs-heller, gadesten og bygningssten.
Sandsvær, se Ytre Sandsvær, Øvre Sandsvær.
Sandsynlighed kaldes et forhold mellem en dom og
den virkelighed, den angaar, at der er flere eller vegtigere
grunde, som taler for dommens sandhed end det
omvendte. Domme kan inddeles i mulige, sandsynlige og
visse, og s.s-graden angives ved en brøk, hvor tælleren
angiver det antal tilfælde, i hvilke dommen vil holde
stik, nævneren antallet af mulige tilfælde.
Sandsøen, 12.08 km.^ stor ø straks nord for Harstad,
Bjarkøy herred. Paa den foiholsvis flade ø boede der i
1900 263 mennesker. Kapelkirke.
Sandumsæter, fjeldhotel paa vestsiden af Krøderen,
lige i trægrænsen. Glimrende udsigt over Krøderen og
Krødsherred. Let opstigning til Høgevarden (Norefjeld).
Kjørevei fra gaarden Sandum med dampskibsanløbssted
ved Krøderen.
Sandungen, 3.43 km.^ stort vand i den østlige del af
Nordmarken, Aker herred. S., der ligger i en høide af
391 m., flyder til Maridalsvandet. Til S. fører vandtunnel
fra Gjeringen, hvorved dette vand bringes over i
Akers-elvens nedslagsdistrikt.
(Fot. af Charlotte Barth, Lillehammer.)
Anders Sandvig.
tøve—uafvendelig
Sandur, se Timeglas.
Sandusky [sændv’ski], by i de Forenede stater, staten
Ohio, ved Eriesjø; 19 664 indb. (1900). S. har god havn,
fabriker for trævarer, vogne^ verktøi og driver stor
handel med korn, frugt, fisk og træ.
Sandvig, Anders(1862—), n. tandlæge, museumsmand,
f. i Romsdalen. Kom til Kristiansund som guldsmedlæi ling
og senere tandlægelærling. Tog tandlægeeksamen 1882;
reiste derefter til Berlin,
hvor han studerede under
hoftandlæge Telschow.
Slog sig derefter ned paa
Lillehammer,hvortil hans
senere virksomhed er
knyttet. Er
foregangsmand paa det
tandtekniske omraade. Hans
arbeide paa
aluminiums-protesens og de støbte
protesers omraade har
skaffet ham den store
guldmedalje paa en
udstilling i London. Har
indehavt forskjellige
tillidshverv inden sit fag.
Mest kjendt er S. som
grundlægger af de
Sandvigske samlinger (s. d.)
paa Lillehammer. Udgav
1907 en beskrivelse af
disse under titel: <De Sandvigske samlinger i tekst og
billeder. Et bidrag til Gudbrandsdalens kulturhistorie».
Har desuden været den ledende kraft i bevægelsen for
at skabe lokalhistoriske museer rundt omkring i landet.
Sandvigske samlinger. Lillehammer, kulturhistorisk
museum for Gudbrandsdalen og Oplandsbygderne.
Grundlagt 1887 af tandlæge A. Sandvig og 1900 solgt til
Selskabet for Lillehammer bys vel. Blev derefter opstillet
i maleriske omgivelser paa Maihaugen smst., et areal
paa 100 maal. Samlingen har (1912) 40 gamle bygninger
og ca. 10 000 mindre gjenstande. Det er ikke alene
landets største lokalhistoriske museum, men vort største
bygningsmuseum overhovedet og er et enestaaende
monument over en landsdels svundne kultur. Foruden
samlingens ældste del af spredte bygninger er der nu ogsaa
reist Nedre Bjørnstad gaard, et af de mest komplette
gaardanlæg i Gudbrandsdalen, tilsammen 25 huse, som
er skjænket af 32 lillehammerborgere. Hertil kommer
det eiendommelige kompleks fra Isum, Fron, bestaaende
af et lidet huskapel, som ved en klokkestøpul er
forbundet med prestestuen. Samlingen er byens største
seværdighed og er maalet for et stort fremmedbesøg.
[Litt.: A. Sandvig, «De Sandvigske samlinger i tekst og
billeder» (1907).]
Sandviken. 1. Tætbebygget strøg omkring
jernbanestationen af samme navn ved Sandvikselvens udløb i
Kristianiafjorden, s.v. for Kra., Bærum herred. Flere
fabriker (Hamang papirfabrik, S. blikvarefabrik, Victoria
linoleumsfabrik m. fl.). Apotek, middelskole, flere hoteller,
sparebank m. m. I 1910 834 indb. - 2. Tætbebygget
husklynge syd for Arendal paa vestsiden af Galtesucdet,
maUas, radotage m; absurdité f.
tøve — ® walken, filzen ; (vrøvle)
fasein — @ feit; (sludre) talk
nonsense — (D feutrer; (sludre)
déraisonner, extravaguer, radoter. Se
ogs. nøle.
tøve(n) se nøle(n).
tø vei r - ® Tauwetter n — @
thaw(ing weather) - (g dégel,
de-gèlement m.
uaar - (t) Missjahr n - (e)
bad year (crop(s), harvest); a
failure (of) — (D mauvaise année f.
uadskillelig - ®
un(zer)trenn-bar, -lich — @ inseparable - ®
inséparable.
uafbrudt — (t) ununterbrochen,
unausgesetzt - (e) uninterrupted,
continual, incessant; without inter-
mission — ® continu(el); incessant,
perpétuel; sans cesse.
uafgjort — (t) unentschieden,
unabgemacht — (e) unsettled,
undecided, pending — (î) indécis;
douteux, incertain; en suspens.
uafhændelig — ®
unveräusserlich - (e) inalienable — (f)
inaliénable,
uafhængig — ® unabhängig
— @ independent — (g
indépendant.
uafhængighed — (t)
Unabhängigkeit f — (e) independence
-® indépendance f.
uafladelig se uafbrudt,
uafsættelig - ® unentsetzbar,
unabsetzlich - (e) irremovable
-(?) inamovible, indestituable.
uafvendelig - ® unabwend-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
