Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Fratello ... - Ordbøgerne: U - uanstændig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
ubedragelig—ubekvem
ungernes opdragelse. Den holder op med at synge, efterat
ungerne er udklækket. Herhen hører have-, løv- og rør
sangerne samt jernspurven (s.d.}.
Sangerhausen, Preussen, by i prov. Sachsen, ved
Gonna og jernbanen Halle—Nordhausen; 12 000 indb.
Maskin- o. a. fabrikation.
San Geronimo de Yuste [-^ero’nimodeju’ste],
tidligere hieronymiterkloster i den spanske provins Gacexes.
Anlagt 1402; ødelagt 1809 af franskmændene. Karl V
levede her efter at have frasagt sig keiserkronen.
Sangesur, distrikt i Transkaukasien^, guv.
Jelissavet-pol; 138 011 indb. (1897). S. har rige kobberleier, der
næsten ikke benyttes, og fortræffelige græsgange.
Hovedstaden er Gerusi.
Sangfoss, vandfald (9 m.) i Tryssilelven (Klara),
mellem rigsgrænsen og Tryssil kirkested. Opgives for
tiden (1912) at repræsentere 1500 eff. hk., der ved
udbygning vil kunne bringes op i 3300.
Sangfugle er en ofte benyttet betegnelse for hele
spurvefuglenes orden (s.d.^, som har et særlig veludviklet
sangapparat. S. i ordets egentlige forstand er dog kun et
mindretal af former inden ordenen. Af kjendte sangere
inden den norske fauna kan nævnes følgende:
Maal-trcsten, solsorten, rødvingetrosten, rødkjælken,
blaastrube-sangeren, munken, havesangeren, graasangeren,
græssmutten, løvsangerne, bastardnattergalen, sivsangeren,
den sorte og hvide fluesnapper, gjærdesmutten,
pip-lerkerne, gulspurven, hortulanen, sivspurven, lapspurven,
dompappen, bogfinken, bjergfinken, svensken eller
grønfinken, tornirisken, sisiken, stillidsen, stæren og vore fire
lerkearter (se disse art.).
San Gimignano [sandziminâno], Italien, by i prov.
Siena, n.v. for Siena; 3300 indb. (kommunen 10000 indb.).
Dom fra 13 aarh. o. a. middelalderske kirker og taarne
(«byen med de vakre taarne»). Olivenavl.
San Giovanni [sandzåvånni], Italien. 1. S. G. a Te du
c-cio, by i prov. Neapel, ved Golfo di Napoli og jernbanen
langs denne, 5 km. øst for Neapel; 12 000 indb.
(kommunen 21000). Kobbervarer. — 2. S. G. in Fiore, by i
prov. Gosenza (Kalabrien) i La Silafjeldene, ved Neto;
12 000 indb. — 3. S. G. Ro ton do, by i prov. Foggia, ved
sydfoden af Monte Gargano; 9500 indb.
Sangirøerne, øgruppe mellem Celebes og Mindanao
(Filippinerne); 1056 km.^ med 113467 indb. (1895).
Flere af øerne bærer virksomme vulkaner (Gunungl og
er frugtbare og udfører kokosnødder, bananer, ris og
sago.
San Giuliano [sandzulianå], Antonio, marchese
di (1852—), ital. statsmand, 1882 medlem af
deputeretkammeret, 1892—93 understatssekretær for landbrug,
industri og handel, 1899—1900 post- og telegrafminister
under Pelloux, 1905 medlem af senatet og dec. 1905—
feb. 1906 udenrigsminister i Fortis kabinet, 1906 gesandt
i London, 1911 atter udenrigsminister. Hovedmanden
for den politik, som ledede til den ital.-tyrkiske krig.
Sangre de Cristo Range [-rendz], fjeldkjede i de
Forenede stater, staten Colorado, udgjør en del af Rocky
Mountains og naar i Rlanca Peak 4409 m., der er Rocky
Mountains høieste top i de Forenede stater.
Sangspil, se Vaudeville.
Sangverk, gammelt navn-paa klokkespil, se Carillon.
Sangerhausen—Sanitet
440
Sangvinsk (eg. blodrig, af lat. sanguis, blod) er
betegnelsen paa et af de fire temperamenter (s. d.), nemlig
det letbevægelige sind, barndommens temperament. I
daglig tale bruges betegnelsen s. nu især om den, der
ved den mindste antydning af «medgang» fæster lid til,
at alt vil gaa efter ønske.
Sanhédrin, se Synedrium.
Sanherib (assyr. Sin-achë-erib, «Sin (maaneguden) har
forøget brødrene»), assyrisk konge 705—681, søn og
efterfølger af Sargon (s. d.). Det lykkedes S. at fordrive
assyrernes bitre fiende, kaldæeren Merodakbaladan fra
Babylon (703). Da judæer, filister og føniker gjorde
opstand, bl. a. under ledelse af kong Hiskija (s. d.) af Juda,
drog S. med en hær til Palæstina, indesluttede
Jerusalem, tvang Hiskija til at betale tribut og førte med sig
en hel del fanger (701). Ogsaa senere, under et krigstog
mod Ægypten, kom S. i en truende nærhed af Jerusalem.
S. har bygget meget, navnlig i Ninive, som først af ham
blev gjort til egentlig rigshovedstad.
San Ildefonse (eller La Granja), Spanien, by i prov.
Segovia, 10 km. s.ø. for Segovia, ved nordfoden af Sierra
de Guadarrama; 2400 indb. Se Granja.
Sanitet (sanitetsvæsen) er hos os betegnelsen for
krigs-sanitetvæsenet, den organisation inden hæren, som har
til maal at styrke forsvaret ved at forebygge sygdom,
pleie og behandle syge og saarede og føre disse bort fra
hæren. Lykurg indførte hos grækerne militærlæger, som
skulde holde sig bag fronten. Romernes legioner havde
hver én overlæge og ti underlæger ; de havde ogsaa
krigs-lasaretter. I Norden var kvinderne hærens første
saar-læger (slaget ved Stiklestad). Kong Magnus den gode
valgte efter slaget ved Lyrskog hede (1043) blandt de
stridende ud en del mænd med myge hænder til at
stelle med de saarede. Uddannede læger fandtes
dengang ikke i landet. Først i de staaende hære opstod en
mere ordnet sygepleie, saaledes i Frankrige under Ludvig
XIV, i Tyskland under den store kurfyrste. Det blev
dog i lange tider kun tale om kirurger. Disse stod
meget lavt i social henseende og havde meget liden
uddannelse. I Norge var det Hannibal Sehested, som først
vakte interessen for sundhedsvæsenet i den nyoprettede
norske hær. De fleste «feltskjærer» (s. d.) hvervedes i
den første tid fra udlandet. Efterat det kgl. kirurgiske
akademi var blevet oprettet i Kbh. 1785, fik vi en del
militærlæger med mere solid uddannelse. I 1795—98
oprettedes i Tyskland, Frankrige og Rusland særskilte
læreanstalter for militærlæger, som har holdt sig til vore
dage. I de fleste andre stater uddannes nu
militærlægerne ved universiteterne som civile læger og faar
senere en særuddannelse som militærlæger; dette er
ogsaa tilfældet hos os. Den militære sundheds- og
sygepleie har efterhaanden udviklet sig til en specialitet,
militærlægevidenskab, den alm. medicins tilpasning
til de særlige militære forhold. Denne omfatter bl. a.
soldatersygdomme, rekrutundersøgelse og
militærhygie-nens forskjellige grene (kasernebygning, kasernehygiene,
drikkevandshygiene, madstel, beklædning o. s. v.). Hertil
kommer s.s-taktik, sygetransportvæsen og kjendskab
til nødhjælpsarbeider (improvisationsteknik). S. har i de
forskjellige lande en høist ulige ordning. Paa de fleste
steder har det etterhvert faaet en selvstændig militær
pied, tenantless) - (?) inhabitable,
inhabité.
ubedragelig — ® untrüglich
- @ infallible ~ (g infaillible.
ubedækket - ® unbedeckt
-(e) uncovered — ® découveit.
ubefæstet - ® unbeständig,
wankelmütig; unsicher - @
ua-steadfast, unsettled - ®mal assuré,
ubeføiet se ugrundet.
ubegribelig se ufattelig,
ubegrænset — (î) unbegrenzt,
grenzenlos - © unbounded,
illimitable - (D s ns bornes, limites,
illimité, infini.
ubehag - ® Unlust f,
Miss-vergnügen n - Ce) dislike, disgust
- ® déplaisir, ennui, dégoût m.
ubehagelig — ©unangenehm
— © unpleasant, disagreeable —
(?) désagréable; fâcheux, vilain.
ubehagelighed — (î)
Unannehmlichkeit f - ®
unpleasantness; annoyance — (?)
désagrément, déplaisir, ennui m.
ubehjælpelig,-som — ®
unbeholfen, ungeschickt, unbehilflich
- © helpless — ® maladroit,
gauche.
ubehændig se klodset.
Ubekjendt - ® unbekannt
-(e) unknown; (med) ignorant (of)
— ® inconnu; (være u. med) ne
pas connaître, être peu au fait de,
être étranger à.
ubekjendtskab se uvidenhed,
ubekvem — ® unbequem;
ungelegen — (e) uncomfortable — ®
peu commode, incommode; malaisé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
