- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
437-438

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Fratello ... - Ordbøgerne: U - uanstændig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

437

San Fratello—Sangerne

438

San Fratello, Italien, by i prov. Messina, i vest,
10 km. indenfor kysten og kystjernbanen, i nord for
Monte Sori (1846 m.).; 9000 indb. Opr. en lombarderkoloni,
anlagt under Roger I, og har rester af den gamle by.

Sang er eg. forsterket tale og nærmer sig meget denne
i recitativer, parlando og fortællende eller beskrivende
foredrag i det hele. I sin høieste udvikling frigjør
melodien sig mere og mere fra ordet og antager
selvstændige musikalske udtryksformer. Til udøvelse af
sangkunst udkræves en fagmæssig uddannelse af
stemmen og foredraget, og allerede i den tidlige middelalder
var der oprettet skoler i det øiemed. Berømte skoler
fandtes i den senere middelalder i Bologna, Neapel, Venedig,
London, Wien m. v. Spørsmaalet om den
hensigtsmæssigste ordning af sangundervisningen i folkeskolen cr i
vor tid et meget vanskeligt pædagogisk problem, som har

uanstændig—ubeboelig

Sangallo, Giuliano da (1445—1516), ital. arkitekt
fra Florens. S. var en tid beskjæftiget med
forarbeiderne til den nye Peterskirke i Rom. S., der staar paa
overgangen til høirenaissancen, naar høit i arbeider som
Madonna delle Garceri i Prato (1485—91) og Pal. Gondi
i Florens. — Hans broder Antonio da S. d. æ. (1455—
1534) viser allerede den strengere høirenaissances former,
saaledes i sit hovedverk kirken Madonna di S. Biagio i
Montepulciano (1518—37). Dette gjælder endmere nevøen
Antonio da S. d. y. (1483—1546), elev af Bramante.
Hans Pal. Farnese fik betydning som forbillede for tidens
paladsbygninger; gesimsen og enkelte andre dele er her
Michelangelos verk.

Sangây, virksom vulkan i den sydamer, stat Equador.

Sangbund, resonansbund, kaldes den træplade,
som i de for kunstmusik konstruerede strengeinstru-





San Francisco : Panorama fra Call building østover mod Oakland.

affødt en mængde forsøg og eksperimenter rundt om i
verden. Hos os har mænd som Behrens, Grøndahl,
overlærer Ole Koppang (1842—; indførte de saak. harmoniske
formler, udg, tSangbog for skolen», «Klangmethoden og
dens praktiske anvendelse») m. fl. indlagt sig særlige
fortjenester af skolesangen, de to første ogsaa af den
flerstemmige mandssang, som dyrkes af talrige foreninger i
by og bygd (jfr. Studentersangforeningen). Til dens
fremme stiftede redaktør Schibsted i 1899 et legat paa
20 000 kr., der skal stige til 50 000 kr. Af renterne
stilles efter tur aarlig 400 kr. til raadighed for de fire
hovedforeninger i Kra. for at anvendes som belønning
for korverker, til afholdelse af sangerstevner m. v.

menter er bestemt til at forsterke strengenes klang, f.
eks. i flygler, pianoer, strygeinstrumenter m. v.

Sangdans, se Folkevisedans.

Sangerne (sylvidæ), familie af spurvefuglenes orden.
De har 10 haandpenner, hvoraf den første dog er meget
kort. Tarsen er fortil dækket af flere plader; nebbet
har ikke indbøiede kanter, men er forsynet med et hak
bag spidsen og de for insektæderne karakteristiske børster
ved mundvigerne. Familien deles i tre underfamilier,
de egentlige sangere med et svagt, trindt neb,
varslerne med et sterkt, grovt neb og fluesnapperne
(s. d.) med fladt neb. Hos de egte sangere (syloini) er
ungerne uflekkede. Hannen ruger ikke, men deltager i

uanstændig — (î) uanstândig
— @ indecent — ® indécent,
obscène.

uanstændighed — ®
Unanständigkeit f - @ indecency — ®
indécence; obscénité f,

uansvarlig — ®
unverantwortlich - ® irresponsible — ®
irresponsable.

uansvarlighed — ® Unver-

antwortlichkeit f — @
irresponsibility — ® irresponsabilité f.

uantagelig — ®
unannehm-lich, unannehmbar — @
inadmissible — (D inacceptable,
inadmissible.

uantastelig se uangribelig,
udadlelig.

uantastet se ubestridt,
uanvendelig — ® unanwend-

bar — © & ® inapplicable. Se
ogs. ubrugbar, ubrugelig.

uappetitlig — ® unappetitlich
— @ uninviting, unsavoury — ®
peu appétissant; dégoûtant.

uartig se uhøflig, uopdragen,
uskikkelig.

ubanet — (t) ungebahnt — (e)
unbeaten, untrodden — ® non
frayé.

ubarmhjertig - ®
unbarmherzig — © unmerciful, merciless
— ® impitoyable; dur.

ubarmhjertighed — ®
Un-barmherzigkeit f — @
unmerciful-ness, mercilessness — ® caractère
m, rigeur impitoyable, dureté f.

ubeboelig, ubeboet — ®
un-(be)w^ohnbar, -bewohnt — @
un-inhabitable, -inhabited (unocu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free