Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saturnalia ... - Ordbøgerne: U - udhule ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
udklip- udlevere
Saude, herred i Stavanger amt, paa grænsen mod
Søndre Bergenhus amt, 514.70 km.’^ med 1406 indb. (1910),
mod 1576 i 1900; 2.77 pr. km.^ Herredet, der svarer
til S. sogn af Sand prestegjeld, ligger omkring
Saudefjord en, den nordøstligste arm af Bokifjorden.
Bebyggelsen er samlet i tætte klynger ved S. kirkested og
Saude sjøen ved fjordens bund. Flere trange dale
skyder sig nordover ind mellem de høie tildels sneklædte
fjelde paa grænsen mod Søndre Bergenhus amt. Af arealet
opgives 7.27 km.^ at være aker og eng, 23.24 km.^ skog,
10.47 km.’’ ferskvand; resten er snaufjeld, myr og sne.
Der opgives at være 5965 maal udyrket, til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der
279 maal. Den vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift);
ypperlige havnegange. Zinkgruber med verk, for tiden
ikke i drift. S. sparebank, oprettet 1892. Antagen
formue 1910 985 700 kr., indtægt 126 000 kr.
Dampskibsforbindelse med Stavanger, ishindringer om vinteren.
Saude, herred i Bratsberg amt, ved nordenden af
Norsjø, 342.96 km.^ med 3185 indb. (1910); 9.3 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld med S. og Nes
sogne, ligger omkring den søndre del af Hitterdalsvandet
og den nordre del af Norsjø. Mellem disse vande, langs
Sauerelven og ved nordenden af Norsjø, veldyrkede gaarde
i bakket lænde. Høie skogaaser i øst og vest. Af arealet
opgives 33.77 km.^ at være aker og eng, 208.82 km.’^
skog, 31.0 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. Der opgives at være 2866 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
nyopdyrkedes 925 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug
og skogdrift. Et meieri. En række sag- og møllebrug.
S. folkehøiskole ved Gvarv. S. og Nes sparebank,
oprettet 1867. Antagen formue 1910 5 786294 kr., indtægt
648979 kr. Herredet staar i dampskibsforbindelse med
Skien og Notodden over Norsjø, Hitterdalsvandet og
Sauerelven. Sørlands-(Vestlands-)banen kommer til at
passere gjennem dette herred.
Saudehornet, 1307 m. høit, vakkert formet fjeld, ved
bunden af Ørstefjorden, paa fjordens nordside, Ørsten
herred, Søndmør. Bratte stup i nord og øst, bestiges
fra syd. Glimrende udsigt.
Sauerkraut er en yndet tysk ret af hvidkaal, som
hensættes i tønder paa et jevnt varmt sted, efterat den
er skaaret i lange remser og nedlagt lagvis med salt,
karve og dill eller andet krydder. Kaalen gjennemgaar
en melkesyre- og eddikesyregjæring og kan holde sig i
flere maaneder.
Sauerland, Preussen, landskab i det sydlige Westfalen
(S., d. e. sydland, nemlig seet fra Westfalen), mellem Sieg og
Ruhr, opfyldt af det Sauerlandske fjeld (ogsaa kaldt bare
S.), den nordligste del af det Rhinske skiferfjeld. I S.
ligger de mest udstrakte høividder i hele skiferfjeldet med
store skoge. Et meget ensformigt landskab med dybt
ind-skaarne dalkrumninger, som stykker ud enkeltpartier som
Ebbegebirge (663 m.), Rothhaargebirge (Kahle Asten
827 m.). Med sin rigdom paa jern og kul er S. i nord
og syd blevet et af Europas vigtigste industristrøg.
Sauerwein, Georg Julius Justus (ca. 1834—
1904), t. sprogforsker, merkelig ved sin evne til at
tilegne sig fremmede sprog. Mindst 30 forskjellige sprog
synes han at have behersket. S. studerede i Göttingen,
Saude—Saumur
488
førte senere en omflakkende tilværelse i mange lande,
indtil han i sine senere leveaar tog fast ophold i Norge.
Han virkede i det Britiske og udenlandske bibelselskabs
tjeneste og oversatte bibelen til en række sprog.
Forøvrigt anvendte han sine sjeldne sprogkundskaber til kamp
for fredssagen og for de smaa og undertrykte nationers
ret. Paa norsk udgav S. bl. a. : «Frie viso ifraa Vigguin,
sungje i nørdre-gudbrandsdalsk dølamaab (1885) og
«Sprogstudier og skaldskab i fredssagens tjeneste» (1903).
Saugbrugsforeningen i Fredrikshald er en af
landets største forretninger for indkjøb, forædling og
omsætning af trælast og skogprodukter. Stødet til dens
oprettelse 5 jan. 1859 efter initiativ af kjøbmand A. M.
Wiel blev givet gjennem ophævelsen af de sidste rester
af de gamle sagbrugsprivilegier (s. d.) ved udgangen af
samme aar. S. blev dannet ved sammenslutning af alle
stedets største trælastforretninger og deres betydelige
skoge til en slags trust, som senere helt har behersket
byens trælasttilvirkning og har havt stor betydning
for landets skognæring i det hele. Aktiekapitalen er 6
mill. kr. i aktier paa 2400 kr., hvis kurs i 1911 var oppe
i 3200 kr. S.s produktion har i de senere aar dreiet
sig om 15—20 000 petersburger standard trælast, omkr.
15 000 tons mekanisk træmasse og omkr. 12 000 tons
bleget sulfitcellulose. Forretningen oparbeidedes af ovenn.
grundlægger, som forestod den 1860—85, senere har den
været fortsat i voksende maalestok, indtil 1908 ledet
af Lauritz Stang; siden den tid af grundlæggerens søn
Mads Wiel.
Saul, den første konge i Israel, søn af Kis fra Gibea
(nu Tuleil el Fil, ca. 10 km. nord for Jerusalem) i
Benjamin stamme. 1 Sam. 9—12 beretter, hvorledes Samuel
salvede ham og om hans regjerings lovende begyndelse.
S.s regjering var optaget af krige; efterat S. i
filister-krigen (1 Sam. 13, 8, jfr. 10, 8) og amalakiterkrigen
(1 Sam. 15, 11) var kommet i konflikt med Samuel, der
opfattede hans handlinger som forsøg paa at emancipere
sig fra den teokratiske betragtning af kongedømmet, gik
det ned ad bakke med S. David træder i forgrunden,
S. viser ham baade kjærlighed og had. Forladt af Gud
(1 Sam. 28, 6) ender S, sit liv i kampen mod filisterne
(1 Sam. 31).
Saulcy [såsV], Louis Félicien Joseph
Gaig-nart de (1807—80), fr. numismatiker og orientalist, har
særlig studeret Jødeland og jødernes historie, hvorom
han oftentliggjorde en række verker. S. fulgte i 1856
prins Napoleon paa hans reise i de nordiske lande.
Sault Sainte Marie [såsentméri], by i de Forenede
stater, staten Michigan ved St. Mary River; 11431 indb.
(1910). Byen har maskinfabriker og stor jernbanetrafik
og skibsfart; verdens største sluse. Den ligger lige
overfor den canadiske by S. S. M. med 7169 indb.
Saulus, se Paulus, apostel.
Saumarez [m’mdrez], James, baron (1757—1836),
eng. admiral, udmerkede sig ved St. Vincent og ved
Abukir. Førte 1801 eskadren ved Cadiz, blev 1807
viceadmiral. 1808—14 kommanderede han den engelske
sjø-magt i krigen mod Danmark. 1814 admiral, 1824—27
chef for Plymouth station og optoges i adelsstanden.
Saumur/såmi/i-J^ Frankrige, by i depart.Maine-et-Loire,
ved Loire og jernbanen Paris— Nantes; 16400 indb. Kirker
sjøs) Ausguck m — (e) look out;
(holde u.) look out — (f) guet m;
(til sjøs) vigie f.
Udklip - (t) Ausschneiden n,
Ausschnitt m — © slip, cutting,
snipping ; scrap — (|) (dé)coupure f.
udklække — ® ausbrüten,
-hecken - (e) hatch ; (fig.) ogs, plot
- (D faire éclore; couver.
udklækning - ® Ausbrüten,
-hecken n — (e) hatching — ®
écloison f.
udkomme — ® erscheinen —
@ be published — (f) paraître;
(nummer) sortir.
udkomme sb — (g
Auskommen n — (e) competence,
competency, subsistence, livelihood
-® revenu m, subsistance f; pain m.
udlaan — ® Ausleihen, Dar-
lehn n, Darleihe f - (e) loan —
® prêt m.
udladning — (t) Ausladung,
Entladung f - (g discharge - ®
déchargement m.
udland(et) - ® Ausland n
-(e) foreign countries, parts; (i u.)
abroad — ® l’étranger m.
udle - ® auslachen, verlachen
- (§ laugh at, deride, ridicule —
® se rire de, rire aux dépens de,
se moquer de.
udleie se leie (ud),
udlevere - ® ausliefern,
herausgeben, verabreichen — @
deliver up, give up, surrender;
(ammunition osv.) serve out — ®
(dé)livrer, remettre ; (forbryder)
extrader; (afstaa) céder, se dessaisir
de; (tilbagegive) rendre, restituer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
