Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiller-stiftelsen ... - Ordbøgerne: U - uendelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Schiller-stiftelsen—Schinkel
518
Schiller-stiftelsen er en forening stiftet 1859 med
det formaal at understøtte forfattere og forfatterinder,
som har gjort sig fortjent af den tyske
nationallitteratur. Hovedsædet er Dresden, og der er filialer i
en række andre tyske byer. Kapitalen var 1905 ca.
2 mill, mk., og s. a. uddeltes omkr. 70 000 mk. i
understøttelser.
Schilling, Johannes (1828—1909), t. billedimgger
fra Sachsen, elev af Rietschel og Hähnel i Dresden
og Drake i Berlin, blev 1868 professor ved
Dresdener-akademiet. S., hvis kunst er præget af hans læreres
klassicisme, har bl. a. udført de fire grupper af
dags-tiderne (1863—68, Brühl’ske terrasse, Dresden) og
monumenterne over Schiller (Wien), keiser Max (Triest) og
Rietschel (Dresden). Hans hovedverk er
nationalmonumentet i Niederv^ald (1877—84).
Schilling, Karl Halfdan(1835—1907), katolsk
ordens-geistlig, f. paa Hedemarken, uddannet som kunstmaler.
Under et ophold i Düsseldorf blev S. sterkt paavirket af
katolicismen, hvortil han 1853 officielt sluttede sig. Senere
søgte S. om optagelse blandt barnabiterne og begyndte
sit noviciat i Aubigny i Frankrige i 1871. I 1880 blev
han overflyttet til barnabiternes kloster i Monza i Italien
og 1887 til Mouseron i Belgien, hvor han døde. S. nød
stor anseelse for sit fromme og selvopofrende liv.
Schilling, ældre tysk myntenhed. I Hamburg = 9.48
Pfennig, i Lübeck = 7.5 Pfennig. I Mecklenburg, hvor
den var værd 4.9 Pfennig, gjaldt S. helt til 1872.
Schillings, Karl Georg (1865—), t.opdagelsesreisende
og jæger. Foretog i de sidste aar af forrige og de første aar
af indeværende aarh. flere jagtreiser i Massai-landet i
omegnen af Kilimansjaro i tysk Øst-Afrika. Særlig
be-kjendt for sine fotografier af vilde dyr i deres omgivelser.
Sine oplevelser har han beskrevet i et reiseverk «Mit
Blitzlicht und Büchse», der indeholder talrige
reproduktioner af hans fotografier af levende dyr.
Schillingsfürst, Tyskland, markedsplads i
Mittelfran-ken i Bayern, ved Wörnitz’ udspring paa Frankenhöhe;
1500 indb. Kurvfletning, baandvævning, penselfabrik,
bryggeri. Nærved i vest paa vandskillet mellem Wörnitz
og Tauber slottet S. (Hohenlohe-S.).
Schilluk, negerstamme ved den hvide Nils vestlige
bred. De bor i kegleformede hytter, som danner ganske
tæt liggende landsbyer. S. er dygtige jægere og især
fiskere; spyd, skjold og køller er deres vaaben. Endnu
fornylig gik mændene oftest ganske nøgne, medens
kvinderne bar et lidet skind hængende ned fra beltestedet.
S. hører nu under den britisk-ægyptiske provins Øvre
Nil; deres tidligere hovedby er den nuværende
kolonistation Fashoda (s. d.).
Schiltigheim, Tyskland, landsby i Elsass, nordenfor
lige ved Strassburg, ved 111 og Rhin-Marnekanalen; 15 000
indb. Fabrikation af konserver m. m.
Schimmelmann. 1. Heinrich Carl S., greve(1724
—82), d. statsmand, drev med stor dygtighed en
kjøb-mandsforretning i Nord-Tyskland, da J. H. E. Bernstorff
fik blik for hans finansielle dygtighed og knyttede ham
til den danske regjering. Som
generalkommercieinten-dant fra 1762 og skatmester fra 1768 indlagde han sig
stor fortjeneste ved at bringe landets finanser i orden.
Under Struensee trak han sig en tid ud af styrelsen, men
uendelig—uerstattelig
spillede under Guldberg atter en fremragende rolle, stadig
nær knyttet til A. P. Bernstorff. S. blev 1762 baron,
1779 lensgreve; oprettede 1781 lensgrevskabet
Lindenborg, der stadig har været i slegtens besiddelse. — 2.
Heinrich Ernst S., greve (1747—1831), d. statsmand, ovenn.Si
søn, tilhørte den Bernstorff’ske kreds og var virksom for
regjeringsforandringen 1784, efter hvilken han blev
finansminister, 1788 statsminister. 1785 fremlagde han en stor
finansplan, der imidlertid ikke kunde gjennemføres. Han
har æren for negerslaveriets ophævelse paa de
dansk-vestindiske øer (1792) og delvis for toldloven af 1797. I
krigsaarene (1807—14) indlagde han sig ikke liden
fortjeneste af Norges providering. Under ulykkerne først i
det 19 aarh. brast hans finansstyre sammen, han gik af
1813; siden var han 1824—31 udenrigsminister. — Han
egtede 1782 Magdalene Charlotte Hedevig,
grevinde S. (1757—1816), datter af oberstløitnant G. R.
Schubart og hustru, født Løvenskiold (født paa Fossum).
Hendes navn er knyttet til Baggesens, Oehlenschlägers,
Schillers o. a. Hun underholdt med disse i en række
af aar en brevveksling, hvor hun viser sin betydelige
dannelse og begavelse. Hun nød de fremmede
gesandters tillid og spillede ogsaa politisk en rolle.
Schimper, Andreas Franz Wilhelm (1856—1901),
bekjendt t. botaniker, opr. elev af De Bary,
Solms-Lau-bach og Strasburger, blev 1882 docent ved universitetet
i Bonn og i 1886 tiUige ekstraordinær professor i
farmaceutisk botanik sammesteds. I denne tid udgav han
vigtige arbeider over visse problemer inden cellelæren,
saaledes om stivelsekornenes dannelse og vekst, om
farvelegemer, klorofylkorn og proteinkrystalloider. S. foretog
mange udenlandsreiser, saaledes 1882—83 til Vestindien,
1886 til Brasilien, 1889—90 reiste han til Geylon og Java,
og 1898—99 deltog han i den tyske dybhavsekspedition
under Ghun. Hans hovedverk «Pflanzengeographie auf
fj^siologischer Grundlage» (Jena 1898) er meget berømt.
Af hans publikationer forøvrigt kan merkes: «Die
epi-phytische Vegetation Amerikas» (1888),
«Wechselbeziehungen zwischen Pflanzen und Ameisen im tropischen
Amerika» (1888), foruden den blandt botanikere
vel-kjendte «Bonner lærebog» i botanik, som han udgav
sammen med Strasburger, Noll og Schenck.
Schimper, Karl Fr i e d r i ch (1803 —67), t. botaniker,
en af plantemorfologiens grundlæggere, udgav 1835
«Beschreibung des Symphytum Zeiheri», en lige til vor tid
meget berømt afhandling, i hvilken han fremsætter sin
teori om bladstillingen, «spiralteorien».
Schimper, Wilhelm Philipp (1808—80), t.
botaniker, død som professor i geologi i Strassburg, fader
til ovennævnte A. F. W. S., meget bekjendt bryolog og
palæontolog. Hans hovedverker er: «Synopsis muscorum
Europæorum» (Stuttgart 1860) og «Traité de paléontologie
végétale» (Paris 1869—74).
Schinderhannes, eg. Johann Bückler (1779—
1803), t. røver, der huserede i Rhinegnene; henrettet i
Mainz.
Schinkel, Bernt von (1794—1882), sv. militær og
historisk samler, hed opr. Bergman, adlet 1840, antog
navnet v. S. efter sin svigerfader. S. deltog i krigen
1813—14 som underløitnant, blev senere adjutant hos
Karl Johan og i 1843 oberst. Han fik det hverv at gjøre
@ improper ; figurative, tropical —
(D impropre; (billedlig) figuré.
uendelig - unendlich - @
infinite, endless, interminable; (i det
u.) ogs. ad infinitum - ® infini;
immense; (i det u) à l’infini.
uendelighed - ®
Unendlichkeit f — @ infinity, endlessness —
(D infinité; immensité f.
uenîg — ® uneinig, uneins —
(e) (være u.) disagree, differ (with) ;
(blive u.e) quarrel, fall out — ®
désuni, brouillé, en désaccord;
(være u.e) ogs. ne pas s’entendre;
différer d’opinion.
uenighed - (t) Uneinigheit f
- (e) disagreement, disunion,
dissension, difference - ® désaccord
m, discorde, désunion, division;
mauvaise intelligence ; dissension f,
dissentiment m.
uensartet — ® ungleich(artig)
(e) heterogenous - ® hétérogène.
uensartethet – ®
Ungleich-artigkeit f - @ heterogenonsness
— (f) diversité, hétérogénéité,
dissimilarité f.
uerfaren — (ï) unerfahren —
(ê) inexperienced — (f)
inexpérimenté, sans expérience.
uerfarenhed — ®
Unerfahren-heit f - (ê) inexperience - (f)
manque (m) d’expérience;
inexpérience f.
uerstattelig — ® unersetzlich
— (e) irreparable — (f) irréparable ;
(om person) qu’on ne peut pas
remplacer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
