Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlyter ... - Ordbøgerne: U - ugenert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
ugudelighed—uhensigtsmæssig
land. 1814 blev han kommanderende general
nordenfjelds. Var 1814 Kristian Fredriks underhandler med
de svenske myndigheder, specielt grev von Essen. For
sin optræden mod den svenske oberst Eck paa grænsen
af Jamtland paadrog han sig Karl Johans uvilje og blev
afskediget 1815. Fik af stortinget sin fulde gage i pension.
Schmidt, Alfred Michael Roedsted (1858—), d.
tegner, især knyttet til den humoristiske presse («Punsch»,
«Klodshans»», «Fliegende Blätter») og er en af bærerne
af «Blækspruten». Som bogillustrator har han især vakt
opmerksomhed ved sine tegninger til «Mark Twain».
Schmidt, Erich (1853—), t. litteraturhistoriker, 1877
professor i Strassburg, 1880 i Wien og siden 1886 i
Berlin, hvor han indehavde rektorværdigheden i 1910.
S. er udgaaet fra Wilhelm Scherers (s. d.) filologiske
skole; han har ved sine skrifter og sine forelæsninger
øvet vidtrækkende indflydelse og staar nu som sin
videnskabs uomtvistelig første repræsentant i Tyskland.
Blandt hans arbeider kan nævnes hans ungdomsverk
«Richardson, Rousseau und Goethe» (1875), en
grundlæggende studie til romanens historie, den store biografi
af Lessing (2 bd., 1884—92) og essaysamlingen
«Charakteristiken» (2 bd., 1886 og 1901). Som Goethe-filolog
har han indlagt sig store fortjenester; det var saaledes
ham, som først offentliggjorde «Faust» i den oprindelige
skikkelse, den saakaldte «Urfaust» (1887). S. har ogsaa
virket som udgiver, bl. a. ved en mønstergyldig udgave
af H. V. Kleists verker (1905).
Schmidt, Ernst Johannes (1877—), d. botaniker
og fiskeribiolog, 1910 forstander for Carlsberglaboratoriets
fysiologiske afdeling. Deltog vinteren 1899—1900 i en
videnskabelig ekspedition til øen Koh Chang i
Siam-bugten, blev 1903 ansat ved kommissionen for
havundersøgelsers fiskeriafdeling og leder fra 1909
kommissionens fiskeriundersøgelser ved Island og Færøerne.
Hans arbeider, særlig over aalens biologi («Contributions
to the life history of the eel», 1906, «On the distribution
of the fresh-water eels throughout the world», 1909) og
over udbredelsen af torskens yngel og eg i det nordlige
Atlanterhav, har vakt stor opsigt. S. foretog 1908—10
to ekspeditioner til Middelhavet for at gjøre biologiske
og hydrografiske undersøgelser og hjemførte et
betydeligt videnskabeligt materiale. Sammen med F.Weis udgav
han 1899—1901 en meget benyttet lærebog «Bakterierne».
Schmidt, Fredrik (1771—1840), n. prest og digter,
eidsvoldsmand, f. paa Sjælland, men opdroges i Kra.,
hvor faderen blev biskop, student 1787, cand. theol. 1791,
virkede derefter som prest i Norge og blev 1808 provst
i Kongsberg provsti. Som medlem af rigsforsamlingen
paa Eidsvold og det overordentlige storting 1814 viste S.
sig som en ivrig tilhænger af Kristian Fredrik og
selvstændighedspartiet. Efter foreningen med Sverige forlod
han 1817 misfornøiet Norge og blev senere sogneprest paa
Sjælland. 1826 modtog han den teologiske doktorgrad.
S. var en livlig natur med nogen poetisk begavelse.
Foruden prækener, leilighedsdigte m. m. har han udgivet et
par digtsamlinger (1811 og 1835). 1795—97 redigerede
han de syv første hefter af tidsskriftet «Hermoder». S.s
dagbøger, som bl. a. indeholder optegnelser før 1814,
blev udgivet 1868 i udtog ved N. Hancke.
Schmidt, Friedrich, friherre von (1825—91),
Schmidt—Schmiedeberg
536
østerr. arkitekt. Arbeidede først som stenhugger ved
Kölnerdomen, men slog senere ind paa arkitekturen og
blev 1857 udnævnt til professor ved kunstakademiet i
Milano. Han nedsatte sig senere i Wien, hvor han 1859
blev professor og kort efter overtog restaureringen af
Stefansdomen, hvis taarn han fuldførte. Han har
desuden opført en stor række andre kirker i gotisk stil
foruden sit hovedverk raadhuset i Wien. Ogsaa dette er
opført i gotik, men af en temmelig moderne karakter.
Schmidt, Heinrich Julian (1818—86),
t.litteraturhistoriker. Hans produktion var omfangsrig, men i alle
henseender maadelig. S., hvis smag og indsigt ikke paa
langt nær stod paa høide med hans sedelige alvor og
strenghed, paadrog sig Lassalles spot i den kostelige
brochure «Herr J. S. der Litteraturhistoriker».
Schmidt, Johannes (1843—1901), t. sprogforsker,
1873 professor i Graz, 1876 i Berlin i sammenlignende
sprogvidenskab. Af hans mange lærde og skarpsindige
arbeider er de mest bekjendte «Zur Geschichte des
indogerm. Vokalismus» (2 bd., 1871—75), «Die
Verwandtschaftsverhältnisse der indogerm. Sprachen» (1872), «Die
Urheimat der Indogermanen» (1884), «Die
Pluralbildungen der indogerm. Neutra» (1889).
Schmidt, Kaspar (1806—56), t. filosofisk forfatter,
berømt under pseudonymet Max Stimer. Var lærer
og levede i fortrykte kaar, uden familie eller venner,
hvorfor hans liv er lidet kjendt. Foruden sit hovedverk
«Der Einzige und sein Eigentum» (1845; d. overs, ved
Axel Garde, Kbh. 1902), til hvilket hans ry er knyttet, skrev
han en «Geschichte der Reaction» (2 bd., 1852), endel
oversættelser og endel «Kleine Schriften», som først 1898
udkom samlet. Hans «Einzige» er det mest fuldkomne
udtryk for den anarkistiske livsopfatning, til hvis
betydeligste aander og forkjæmpere han hører.
Grundtanken er, at idéerne Gud, den sedelige verdensorden,
staten og menneskeheden er tomme begreber, som maa
kastes paa dør, før den menneskelige bevidsthed kan naa
frem til et rigtigt verdensbillede og en virkelig rationel
livsopfatning. Den enkeltes egoisme er det eneste
grundlag for al moral og al ret, og den som har magten, har
ogsaa retten. Ad diametralt modsat vei naar han det
samme endelige resultat som Hegel: det virkelige, det
eksisterende er det fornuftige.
Schmidt, Pet er (1782—1845), n. kjøbmand,
eidsvoldsmand. Var kjøbmand, 1833—42 børskommissær og fra
1840 veier, maaler og vrager i sin fødeby Trondhjem,
som han repræsenterede i rigsforsamlingen 1814 og paa
stortinget, hvor han var medlem af finanskomitéen, 1818.
Schmidt-Nielsen, S ig val (1877—), n. kemiker,
pro-fesssor i teknisk-organisk kemi ved den Tekniske høiskole.
Elev af Hammarsten. Blev 1904 docent i biologisk kemi
ved Stockholms hogskola. Vendte tilbage til Norge 1907
og blev assistent ved det fysiologiske institut og forelæser
i fysiologi ved universitetet. 1908 medicinalstyrelsens
kemiker. Har foretaget en række undersøgelser over
tilberedning af fisk og sild og, tildels sammen med sin
hustru, dr. phil. Signe S., f. Sturzen-Becker (1878—),
offentliggjort et stort antal afhandlinger paa
fysiologiens, bakteriologiens og næringsmiddelkemiens omraader.
Schmiedeberg (S. in Schlesien), by og luftkursted,
ved foden af Schneekoppe, 455 m. o. h., endestation for
impious, unholy — (f) impie,
irréligieux, païen; (slet) pervers.
ugudelighed — (D
Gottlosigkeit f — @ impiety, wickedness
-® impiété; perversité f.
ugunstig — (t) ungünstig,
abgeneigt - © unfavourable, adverse
- ^défavorable, contraire ;
(ubeleilig) inopportun ; (vind) contraire.
Ugyldig - ® ungültig - (ê)
invalid, (null and) void - (f) non
valable; (retsudtr.) nul, invalide;
(erklære (for) u.) ogs. annuler,
casser; infirmer, invalider.
Ugyldighed — (t) Ungültigkeit
f - @ invalidity, nullity - (g
nullité, invalidité f.
uhaandterlig — (t) nicht zu
handhaben, unhandlich — @ un-
handv, unwieldly - (Î) pas (peu)
maniable, difficile à manier.
uharmonisk — (î)
unharmonisch — (e) inharmonious,
discordant — ® discordant, dissonant.
uhelbredelig - (t) unheilbar
- @ & (î) incurable.
uheld — ® Unglück,
Missgeschick n, Unfall m; Pech n — (e)
ilHuck; failure; (enkelt) misfor-
tune, -chance, accident — (f)
malheur; accident m; (i spil) guignon
m, déveine f.
uheldig — (t) unglücklich - (g)
unfortunate — (g malheureux.
uheldigvis — ®
unglücklicherweise — (e) unfortunately - ®
malheureusement, par malheur,
uhensigtsmæssig — ®
unzweckmässig — @ inexpedient;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
