- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
621-622

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sem-Jacobsen ... - Ordbøgerne: U - ungemein ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

621

Sem-Jacobsen—Semper

622

ungemein—ungleich

med koptisk, berbersprogene, de kusjitiske sprog)
befinder sig altsaa paa samme stamme den semitiske.
Denne spalter sig yderligere i to grene: øst- og
vestsemitisk. I. Østsemitisk, d. v. s. babylonisk og
assyrisk, er kjendt gjennem kileskriftdokumenter, helt fra
ca. 3 000 f. Kr. af. Som litteratursprog holdt det sig
indtil ca. 2 aarh. f. Kr., da det helt maatte vige for
aramæisk, som allerede fra 8 aarh. af havde begyndt at gjøre
sig gjældende, og som sammen med kanaanæisk danner
inden II. vestsemitisk den A. nordlige gruppe,
a. Kanaanæisk møter tidligst omkr. midten af 2
aar-tusen f. Kr. i form af enkelte gloser til babylonisk skrevne
breve, sendt af palæstinensiske smaafyrster til kongen
af Ægypten (jfr. A m ar na). Som moabitisk findes det
i indskriften paa kong Meshas mindesten aarh. f. Kr.).
Som hebraisk fremtræder det i det gamle testamente,
hvis ældste bestanddel er Debora-sangen (Dommernes
bog kap. 5). Som folkesprog har hebraisk neppe holdt
sig indtil 2 aarh. f. Kr, men som lærd sprog og
litteratursprog (ligesom latin) har det fundet anvendelse helt
til nutiden. Endelig hører herhen fønikisk (indskrifter
væsentlig fra 5 aarh. f. Kr. af) med dets udløber punisk
(i og omkring Karthago); medens dette holdt sig til 5
aarh. e. Kr., var fønikisk allerede ca. 100 f. Kr. trængt
helt tilbake af b. aramæisk. Dette deler sig i en
vestlig dialektgruppe (bibel aramæisk, palmyrensk,
naba-tæisk, jødisk-palæstinensisk (targum, midrash, jerusalemsk
talmud\ kristelig-palæstinensisk, samaritansk) og en
østlig (syrisk, babylonisk-aramæisk (babyl. talmud),
man-dæisk). Saavel vest- som østaramæisk blev fra 7 aarh.
e. Kr. trængt tilbage af arabisk, som sammen med
æthi-opisk danner den B. sydlige gruppe af det
vestsemitiske. a. Arabisk: Nordarabisk, som bl. a. omfatt r
Koranens sprog, har delt sig i flere dialekter
(syriskarabisk, ægyptisk-arabisk, tunesisk-arabisk, maltesisk,
omansk). Sydarabisk omfatter sabæisk og minæisk (paa
gamle indskrifter, tildels fra førkristelig tid), b. Æthi-

0 p i s k (fra midten af 4 aarh. e. Kr. af) Itver fremdeles

1 de nyere dialekter: tigre, tigrinja og amharisk.

Sem-Jacobsen, Einar Olav (1878—) n. officer og

aviatiker. Officer 1899, høiskoleeksamen 1902 og
kaptein i ingeniørvaabnet 1911. S. er banebryderen paa
flyveteknikens omraade i Norge. Han var med at stifte
og første sekretær for Norsk luftseiladsforening 1909 og
var den første indehaver af norsk friballonførerpatent
1910. Samtidig arbeidede han for indførelsen af
mand-løftende drager til militært og videnskabeligt brug og
konstruerede Roald Amundsens apparater af dette slags.
Endelig har han kastet sig over luftseiladsteknik og er
den første nordmand, som er uddannet som flyver
og aeroplaningeniør ved studieophold i Frankrige 1910
—11 og 1912. Hans i massevis spredte brochure «Om
flyvemaskiners militære anvendelse» (eg. et foredrag i
Kra. militære samfund 25 mars 1912) bidrog kraftig til
den kort efter stedfundne indsamling til anskaffelse af
militære aeroplaner, som er udtaget af ham ved franske
fabriker.

Semler, Johann Salomo (1725—91), t.
protestantisk teolog, professor i Halle fra 1752, hovedi
epræsen-tant for den rationalistiske historisk bibelske kritik og
udfoldede et enormt forfatterskab (over 150 skrifter).

Semlin (madj. Zimony, serb. Zemun), Ungarn, by i
(Kroatien-) Slavonien, Sirmien, ved Donau, kort ovenfor
Saves iløb ved Belgrad; 15 000 indb., mest serber, mange
tyskere, de fleste romersk-katolske. Vigtig handelsplads
ved nedre Donau, hovedtold- og karantænestation i
færdselen mellem Østerrig-Ungarn og Balkanstaterne.

Semmeltind, 2180 m. høi, skarp tind i Jotunheimen,
n.v. for Gj< nde. Mod øst falder S. stupbrat ned i S
em-melbræen. N V. for S. paa vestsiden af Uladalen, den
2060 m. høie Semmelhulstind, der mod n.ø. falder
steilt ned i det lille brævand Semmelhulsvandet.

Semmelweis, Ignaz Philipp (1818—65), østerr.
læge, 1854 professor i fødselsvidenskab i Pest. Som
assistent ved fødselsstiftelsen i Wien (1846—49) anstillede
S. de grundlæggende studier til det 1861 publicerede
epokegjørende verk om barselfeberens ætiologi og
profylakse, hvori han, længe før Listers antiseptiske teori
og saarbehandling, paaviste barselfeberens infektiøse og
septiske karakter og smittens overførelse gjennem lægers
og jordmødres hænder.

Semmering, Østerrige, fjeld i Øst-Alperne, 1396 m.,
over hvilket fører S.-passet, det laveste af alle de store
alpepas, 980 m. o. h. Den gamle kjørevei (fra 1726, ny
1842) var indtil begyndelsen af 19 aarh. den eneste over
Alperne ved siden af Brennerveien. 1854 aabnedes
S.-jern-banen, den ældste jernbane over Alperne, mellem
Glogg-nitz og Mûrz Zuschlag, i IV2 km. lang tunnel under
pas<et, et stykke af hovedlinjen Wien—Triest.

Semnan, by i Persien, prov. Ghorassan, ved Elbrus;
30 000 indb. Har smukke gader, driver korn-, frugt- og
silkeavl.

Semnopithëcus, slank-aberne (semnopithecidæ),
familie af den gamle verdens aber. Der findes et par
slegter med ca. 30 arter. De er slankbyggede med
temmelig fremspringende snude, lidet eller aldeles ikke
udviklede kjæveposer og siddepuder. De bebor Java,
Borneo og hele Ostindien op til Tibets høiland. De mest
bekjendte arter er den indiske «hænuman» (s.
en-tellus) samt næseaben (s. nasicus), der lever paa Borneo.

Semoule [sdmûl], se Semulegryn.

Sempach, Schweiz, liden by (2600 indb.), kanton
Luzern, ved østbredden af sjøen af samme navn. En halv
times vei i n.ø. ligger skuepladsen for det berømte slag
ved S. 9 juli 1386, hvor schweizerne slog hertug Leopold
af Østerrige, som her lod sit liv. Til slaget knytter sig
den legendariske historie om Arnold af Winkelried. Paa
pladsen et gammelt (1886 restaureret) kapel og en nyere
mindestøtte over Winkelried.

Semper, Gottfried (1803—79), t. arkitekt.
Studerede først matematik og arkæologi, gik senere over
til arkitekturen. Gjorde undersøgelser angaaende den
polykrome udsmykning af de gamle græske bygverker.
I 1838 blev han ansat som professor i arkitektur i
Dresden, hvor han opførte flere betydelige bygverker,
saasom synagogen i byzantinsk stil, det gamle
hofteater, museet, der staar i forbindelse med Zwinger
m. fl. I 1848 deltog han i de politiske uroligheder og
maatte flygte til Paris og England. I 1855 blev han
ansat som professor i Polytechnicum i Zürich, hvis
hovedbygning han opførte. Fra denne periode stammer ogsaa
Stadthaus i Winterthur. Senere opførte han det nye hof-

ungemein ® ualmindelig,
sjelden; særdeles, overmaade.

ungemessen ® umaadelig;
uindskrænket; taktløs, usømmelig.

ungerathen tj mislykket, van
artet; uløst (gaade).

ungereimt (t) rimfri; urimelig,
ungesäumt ® ufortøvet, straks,
ungescheut (t) ugenert.
Ungeschick ® n, klodsethed.

ungeschicklich ® klrdset.
ungeschlacht ® raa, udannet,
ungeschlechtig ® kjønsløs.
ungeschmälert ^ ubeskaaren,
ungeschoren ® uklippet
uraget, einen u. lassen lade
en i fred.

ungestalt(et) ® vanskabt,
ungestüm ® heftig, voldsona
oplarende.

Ungestüm (t) m (n), heftighed,
voldsomhed; larm, støi.

Unget(h)ier (t) n, udyr, uhyre.
Ungetüm ® n, uhyre, utyske;
spøgelse.

ungetüm(lich)® uhyre,
umaa-del’g.

Ungewitter ® n, uveir.
Ungeziefer ftj n, utøi, kryb.
ungkarl — ® Junggesell m —

@ bachelor - ® (vieux) garçon;
célibataire m.

ungkarlsstand — ®
Jung-gesellenstand m — (e)
bachelordom, bachelorhood - ® célibat m.
Unglaube ® m, vantro,
ungläubig ® vantro(ende).
ungleich ® ulig; forskjellig;
ujevn, krum; ikke lige; ulige,
langt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free