Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sildehai ... - Ordbøgerne: U - usigtbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uskikkelig-uslukkelig
699
Silhouette—Silkeavl
700
ned, hvori pilgrimsfærden (haddsj, s. d.) til Mekka
foretages. Som en særegen festdag høitideligholdes den tiende
s. (jfr. Bairäm).
Silhouette [silue’t], skyggerids, -billede, der kun giver
omridset, idet alt, hvad der er indenfor konturerne, er
ensfarvet, gjerne sort. S. har sandsynligvis sit forbillede
i de græske vasemalerier; sit navn har den faaet efter
den franske finansminister Etienne de S. (1709—67),
idet hans samtid ofte betegnede, hvad der var sparsomt og
fattigsligt, som værende «à la S.». S. var fra ca. 1750
til henimod 1840 en meget alm. form for portrætkunst,
indtil ca. 1800 oftest malet under glas, efter 1800 gjerne
klippet af sort papir. Man finder baade brystbilleder,
helfigurer og grupper. I Norge har adskillige
«silhouet-teurer» været virksomme, baade professionister (som f.
eks. tyskeren F. L. Schmitz, bosat i Kbh. i begyndelsen af
19 aarh ) og dilettanter (som f. eks. toldkasserer i Bergen
W. H. Christie). Efter fotografiens opfindelse taber s.
sin betydning. [Litt.: E. Lexow^, <Silhouetteuren Franz
Liborius Schmitz i Norge> i «Festskrift til prof.
Dietiich-son» (1909)]
Silicium (kem. tegn Si, atomvegt 28.3) er et element,
som næst surstof er mest udbredt i naturen. Det
forekommer her ikke frit, men væsentlig som bestanddel af
silikater (s. d.) og kiselsyre (s. d.). Det frie s. kjendes i
to former. Amorft s. er et mørkebrunt i luften
antændeligt pulver, der kan faaes ved at ophede kiselsyre
med magnesium. Krystalliseret s. faaes som sorte,
glinsende blade eller sprøde, særdeles haarde oktaëdre
eller naale, naar kiselfluorkalium ophedes med aluminium
eller kvarts reduceres med kul i elektrisk ovn. Det er
ufoibrændeligt i luften og uopløseligt i syrer, men
angribes af alkalier. S. finder betydelig teknisk anvendelse
som bestanddel af s.-bronce (s. d.).
Siliciumforbindelser. De vigtigste s. er kiselsyre
(s. d.) og silikater (s. d.). Af andre s. kan nævnes:
siliciumvandstof, SiH^, en ubehagelig lugtende,
selvantændelig gas, der faaes ved at behandle en legering af
silicium og magnesium med saltsyre. Siliciumklorid,
SiGi4, er en farveløs, ved 59° kogende vædske, der af
vand spaltes i kiselsyre og saltsyre. Det faaes ved at
lede klor over en glødende blanding af kiselsyre og kul.
Siliciumfluorid, SiF4, en farveløs, i luften rygende
gas af stikkende lugt. Den faaes ved at ophede
fluorkalcium og sand med svovlsyre, og spaltes af vand i
kiselsyre og kiselfluorvandstofsyre, H^SiFg, der
er en sterk syre, som udmerker sig ved, at dens kalisalt
er meget tungt opløseligt i vand. Siliciumkarbid,
silundum, SiC, se Carborundum. Silicider,
siliciums foi bindelser med metaller, kan bl. a. faaes ved
direkte sammensmeltning af bestanddelene i den
elektriske ovn tller ved reduktion af siliciumdioksyd og et
metaloksyd med kul i den elektriske ovn. De udmerker
sig ved stor haardhed. Flere har teknisk anvendelse,
saaledes aluminium-, kobber-, ferro-, krom- og
mangan-silicidet.
Silikater, kiselsure salte (smig. Kiselsyre), findes
meget udbredt i naturen som vigtige mineraler. S.
afledes dels af ortokiselsyren, H4Si04, dels af
metakiselsyre, HgSiOg, dels af en ræUke polykiselsyrer af mere
eller mindre kompliceret sammensætning. Ofte indeholder
de naturlige s. flere metaller samtidig. Af i naturen
forekommende s. kan nævnes feldspat og dets
forvitiings-produkt, porcellænsjord og 1er, leucit, glimmer, klorit,
talk, serpentin, augit, hornblende, granat og olivin. Af
kunstige s. kan nævnes vandglas, glas, glasurer og emaljer.
Alle s., undtagen alkali-s., er uopløstrlige i vand, men
opløses af flussyre. De kan ved at smeltes med kulsure
alkalier overføres til alkali-s., i analytisk øiemed videre
behandles med saltsyre, hvorved kiselsyren udskilles,
medens s.s øvrige bestanddele gaar i opløsning.
Siiistna (det gamle Durostorum), Bulgarien, by og
fæstning ved Donau og grænsen af Rumænien, 12 000
indb. Møllebrug, væveri, livlig handel.
Siljan, Sverige, indsjø i Dalarne, gjennemstrømmet af
Østre Dalälfv, 165 m. o. h., 286 km.^ (Dalarnes største,
Sveriges sjette indsjø i størrelse), 36 km. lang, høist
25 km. bred, over 125 m. dyb. Flere viker, bl. a. to i øst,
Rättviken og Österviken. I n.v. Solleron. I nord
gjen-nem et smalt sund i forbindelse med Orsasjon. S.,
«Dalarnes öga», har sjelden vakre omgivelser. De
tilstødende sogn er Rättvik, Leksand, Orsa og Mora.
Silke, den traad, som silkespinderen (s. d.) frembringer,
naar den skal forpuppe sig, Silketraaden dannes som en
dobbelttraad, der træder ud fra to aabninger under
munden, Ved dreining af overkroppen kan silkespinderen
slynge traaden i krydsende lag saaledes, at der dannes
et hylster, den saakaldte «kokon», som tilslut omslutter
den til puppe forvandlede orm. Af kokonen vindes s.
ved afhæspling. Kokonens længde er ca. 35 mm.,
bredden 23 mm. Den kan indeholde en dobbelttraad af op
til 3700 m.s længde, men kun 300—900 m. lader sig
afhæsple som sammenhængende traad. Under hæsplingen
anbringes kokonerne i lunkent vand og afviklingen
fore-gaar fra flere kokoner samtidig og saaledes, at traadene
forenes til en enkelt traad af ønsket tykkelse. Den fra
en kokon afhæsplede traad, raasilke, har sterk glans
(silkeglans) og hvid, gullig eller rødlig farve. 2570—3650
m. veier 1 gram, og tykkelsen varierer mellem 0.013 og
0.026 mm. Under mikroskopet viser den sig uden
struktur og lader sig derved let skille fra andre
tekstil-stoffe. Kokontraaden er sterk, idet den taaler en
belastning af 45 kg. pr. mm.^ Brudlængden (s. d.) er 33
km. Finhedsnummeret angiver i gram vegten af en 10 km.
lang traad. S., som udvindes af de yderste eller inderste
lag af kokonen eller af gjennembrudte kokoner, kaldes
floretsilke el. flossil ke. Undertiden kjæmmes s.
i særegne kjæmmemaskiner og den s., som vindes af
den frakjæmmede del (kamlingerne), kaldes bourette,
medens s. vundet ved oprivning af silkefilier, kaldes
shod dy-s ilke. (Se ogsaa Kunstsilke, Silkeavl.)
Silkeaber (arctopilluci), en eiendommelig og isoleret
gruppe af sydamerikanske aber, der udmerker sig ved
sin ringe størrelse, ved sit gebis (spidstakkede
kindtænder) og flere andre eiendommeligheder. De mest
bekjendte er den syngende hapale oedipus fra Venezuela,
hvis sang ligner fuglekvidder, samt den lille 30 cm. lange
løveabe (midas rosalia). (Se pi. Aber, nr. 4, bd. I, sp. 40.>
Silkeavl. Silkespinderen lever af morbærtræets blade,
hvorfor dette træ maa dyrkes, hvor der skal drives s.
Træet trives bedst i den tempererede zone. Efter
parringen lægger silkespinderen (s. d.) i løbet af nogle dage
sance — (?) mauvaise habitude f;
abus m.
uskikkelig - ® ungeziemend,
unpassend; unartig - (ét naughty —
® malhonnête; indécent, méchant.
uskikkelighed ~ ®
Unartig-keit f - (e) naughtiness — (?)
malhonnêteté. indecence, méchanceté f.
uskikket ~ ® ungeeignet,
ungeschickt, unfähig; (gjøre u. til)
ogs. ausser Stand setzen - @ unfit,
unqualified, unsuited — (f) inhabile,
impropre, peu propre; incapable.
Se ogs. udygtig(hed).
uskjøn — (t) unschön, nicht
schön, unzierlich, hässlich — (g
ungraceful, inelegant unhandsome
- (jt^ qui n’est pas beau, contraire
aux régies de beauté, peu gracieux,
disgracieux.
uskrømtet — (t) ungeheuchelt,
aufrichtig ~ (e) sincere, unfeigned
— (?) sincère, vrai, naturel.
uskyld - (D Unschuld f - (e)
innocence, guiltlessness — (?)
innocence; naïveté, ingénuité;
virginité f.
uskyldig - ([) unschuldig,
schuldlos —(e) innocent, guiltless;
unoffending - ® innocent; (barn-
lig) naïf, ingénu; (uskadelig)
in-offensif.
usling - ® Niederträchtiger,
Schurke, Bube m — @ wretch —
® misérable m.
uslukkelig — ®
un(aus)Iösch-bar, unauslöschlich — @
inextinguishable, unquenchable ; (fig.) ogs.
slakeless, quenchless — ®
inexün-guible.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
