- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
717-718

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindssygeasyler ... - Ordbøgerne: U - utyske ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

717

Sindssygeasyler

718

utyske—uundgaaelig

alkoholisk s. m. m. m.). Det er en almindelig tro, at s.
altid maa røbe sig ved usammenhængende tale,
voldsomhed, uro o. a., saa enhver i kraft af sin «sunde
menneskeforstand» kan se, hvad der er paafærde. Det er en
saare beklagelig vildfarelse. At afgjøre, om der foreligger
en s. eller ikke, kan være en meget vanskelig opgave.
Ikke alene gj ælder det jo nemlig at bringe den syge
lægedom snarest mulig, men det gjælder ofte endnu mere
at afverge sygelige udslag af den mest faretruende art.
Atter og atter viser det sig, at miskjendte sindssyge laar
adgang til at begaa mord eller selvmord, sætte ild paa,
ødelægge værdier eller ved anstødelig færd bringe skam
og ulykke over sig og sine. B e h a n d 1 i n g e n af de
sindssyge bør i vore dage ubetinget henvises til asylerne (se
næste art.), da al erfaring lærer, at bare der kan
sygdommens farlige udslag nogenlunde betryggende afverges,
bare der finder de syge den rigtige forstaaelse og
kyndige pleie, og følgelig er det der, de gunstigste resultater,
naaes. [Litteraturen om s. er umaadelig. Der kan
henvises til de større lærebøger, som findes opregnet i
Kræpelins «Psychiatrie», 8 udg., II, s. 19. Sammesteds
nævnes en række tidsskrifter, hvortil kan føies det
skandinaviske «Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri».]
Sindssygeasyler er sygehuse, bestemt til pleie og
om mulig helbredelse af sindssyge. Denne deres
særegne opgave har over hele den civiliserede verden givet
dem en særstilling, baade hvad deres indredning og endnu
mere hvad deres retslige stilling vedrører. Da de sindssyge
undertiden er yderst voldsomme og dertil kan blive farlige
for sig selv eller sine omgivelser, er det nødvendigt ved
bygning af s. at tage særligt hensyn hertil, hvilket navnlig
tidligere førte til, at s. fik et fængselslignende udseende.
I vor tid søger man mest mulig at undgaa saadanne
mekaniske sikringsmidler som gittervinduer, høie
omgivende mure o. 1. og erstatte alt dette med et bedre
tilsyn af pleiepersonalet, som naturligvis da maa gjøres
baade talrigere og kyndigere. Helt at opgive de
mekaniske sikringsmidler og indrede s. ganske som andre
s^^gehuse er dog efter de erfaringer, vi nu har, hverken
heldigt eller muligt, men paa den anden side er
tvangs-trøier o. 1. midler, som spiller en saa stor rolle i folks
fantasi, forlængst forladt af den tidsmæssige
sindssyge-pleie. S.s retslige stilling er for Norges
vedkommende fastslaaet ved lov af 17 aug. 1848. Ifølge denne
kan intet asyl oprettes uden kgl. autorisation. Det skal
styres af en i eller ved asylet boende læge, som fører
protokol over alle indlagte og deres behandling og
kontrolleres af en af kongen dertil opnævnt kommission,
som ved stadige besøg i asylet undersøger indlæggelsernes
lovmæssighed og modtager mulige klager fra de syge.
Loven siger ganske vist intet om, at der ved enhver
indlæggelse skal foreligge sindssygeattest fra nor>k
autoriseret læge, men det er nu længst hævdet skik, at saa
skal være, og ydermere er kravet derom senere ved en
kgl. resol. gjort til pligt for alle asyler. Derimod
forlanges der ingen sagkundskab af den læge, som udsteder
attesten, og denne udtaler alene, at lægen anser patienten
for sindssyg og finder, at han (hun) tiltrænger indlæggelse
i asyl. Hvis denne lægens opfatning ikke faar medhold
af den sindssygelæge, paa hvis asyl den syge søges
indlagt, og hvis attesten i det hele viser sig ikke at være

utyske — (t) Ungetüm n — @
sprite, ogi-e — (?) monstre m.

utækkelig - ® unangeneiim,
ungefällig - @ disagreeable - ®
désagréable.

Utænkelig — ® undenkbar,
undenklich — @ unimaginable,
inconceivable - ® inimaginable,
inconcevable.

Utæt - ® undicht; (kar) leck

- © leaky - (f) non étanche;
perméable; (være u.) couler.

Utøi - ® Ungeziefer n -
vermin — (D insectes m pl. vermine f.
uudførlig - ® unausführbar

- (e) impracticable - ® irréalisable,
impraticable.

uudgrundelig — ®
unergründlich, -forschiich - (e) unfathomable

- (f) insondable.

berettiget, kan attestudstederen ikke straffes herfor,
medmindre han ved attestudstedelsen har vist grov
uagtsomhed eller uforstand. Paa den anden side er det klart,
at ingen samvittighedsfuld læge udsteder en saadan attest
uden at vise den største varsomhed, for dens retslige
rækkevidde er overordentlig stor. I kraft af den kan
den syge indlægges i asyl og tilbageholdes der mod sin
vilje, saalænge asyllægen finder det nødvendigt, og
kontrolkommissionen er enig heri. Dernæst kan den syge
umyndiggjøres (lov af 28 nov. 1898), et skridt, som dog meget
sjelden tages. Endelig er, selv uden stedfunden
umyndiggjørelse, den syges selvbestemmelsesret i virkeligheden
ophævet, da en person, som er sindssyg, ikke kan
ind-gaa nogen kontrakt eller afslutte nogen handel, ikke gjøre
testamente el. 1. med bindende retskraft. Den
sedvanlige følge heraf er da den, at der snarere ventes for længe
med at udstede sindssygeattest, end at der afgives en
forhastet eller uberettiget saadan, hvilket tilslut gaar ud over
den syge, som ikke i rigtig tid kommer under sagkyndig
behandling. (Om sindssygeloven se dr. Paul Winge, «Den
norske sindssygelovgivning».) — S.s historie kan føres
tilbage til Orienten, hvor der kjendes s. i Fez fra det
7, i Kairo fra det 9 og i Bagdad fra det 12 aarh. Af
araberne lærte spanierne, hos hvem der oprettedes asyler
i ikke mindre end seks byer i det 15 aarh. I Norden
var sandsynligvis Sverige og Finland de første stater, som
ydede de sindssyge ly i sine saak. «Helgeandshus».
Bestemmelser, som særlig tog sigte paa de sindssyge, findes
i Danmark i Kristian I V’s forordning fra 1632, i
Sverige i dronning Kristinas forordning fra 1642, i Finland
i landshøvding Grasses befaling fra 1687 og i Norge i
det kgl. reskript af 14 juli 1736. Ved det sidste blev
det paabudt at indrede i det mindste et eller to værelser
for fattige sindssyge, som ikke paa anden maade kunde
betryggende forpleies, ved alle landets større hospitaler^
nemlig i Trondhjem, Bergen, Oslo, Arendal, Kristiansand
og Stavanger. Endnu i 1798 kunde der dog i disse rum
ikke modtages mere end 36 personer, og forholdene der
var alt andet end gode. Imidlertid var der ude i
Europa begyndt et rydningsarbeide, som langt om længe
skulde øve sin virkning ogsaa hos os. Medens den franske
revolution rasede som værst, havde Philip Pinel ude paa
asylet Bicêtre ^løst de sindssyges lænker». Han fjernede
en stor del af de da benyttede ofte rent umenneskelige
tvangsmidler og indførte, ligesom uafhængig af og tildels
før ham William Tuke i York, Ghiarugi i Florens og
Daquin i Ghambery, en friere og mere formaalstjenlig
behandling. Deres bestræbelser førtes videre af den
engelske sindssygelæge Gonolly, som i 1839 gav helt slip
paa tvangsmidlerne (no-restraint-systemet), og dette er i
den tidsmæssige sindssygepleie nu atter afløst af det
endnu videre gaaende open-door-system. Det varede dog
længe, inden disse reformer gjennemførtes hos os. Prof.
Fredrik Holst ofrede i 1820-aarene et stort arbeide paa
at indføre et bedre fængsels- og sindssygevæsen, og hans
verk fortsattes af sindssygelægen Herman Major. De
rystende skildringer, som først Holst i 1820-aarene og senere
Major i 1846 gav af forholdene i vore daværende asyler,
gjorde det mulig for den sidste at faa vedtaget den af
ham skrevne og endnu gjældende lov af 1848 og desuden
at faa gjennemført oprettelsen af Gaustad asyl. Endnu

uudholdelig - ®
unerträglich. unleidlich - (e) intolerable,
unbearable, unindurable — ®
insupportable.

uudsigelig — ®
unaussprechlich, unsagbar, -säglich - (e)
unutterable, unspeakable - ®
indicible, ineflFable.

uudslettelig — ®
unauslöschlich, -löschbar, unvertilgbar — @

inefTaceable, indelible - ®
in-efTacable.

uudslukkelig se uslukkelig,
uudtømmelig - ®
unerschöpflich - © inexhaustible - ®
inépuisable, intarissable.

uundgaaelig - ® unvermeid
lich, -vermeidbar, unumgänglich,
unausbleiblich — (i) unavoidable,
inevitable - ® inévitable.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free