Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjælland ... - Ordbøgerne: V - vademecum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
Sjælland—Sjøfartskontoret
734
vademecum—vagary
1429), grækerne (orfiker, Pythagoras, Pindar,
Empe-dokles, Platon, nyplatonismen) og kelterne (som
muligens er paavirket af grækerne).
Sjælland, den største danske ø, 7000 km.^ 1 003 076
indb.; 143 pr. km.^ Kysten afvekslende med bugter og
halvøer af meget ulige form. Fra nordkysten stikker
ud S.s odde, udenfor hvilken S.s rev, 20 km. ud.
Terrænet er dels fladtbølget, dels bakket. Undergrunden
mod syd skrivekridt, mod nord nyere kridt (limsten,
faksekalk, saltholmskalk), i Vest-S. tertiærdannelser (bl. a.
plastisk 1er). Overfladedannelserne dels moræneler, dels
sand (i de bakkede egne). Toppunkt: Gyldenløves høi
(126 m.) i Midt-S.; Kobanke (123 m.) i
Vesteregede-høiderne, Veirhøi (121 m.) i Odsherred. De største sjøer:
Arresø (41 km.^), Esromsø (17 km.^), Tissø (13 km.^);
de største elve: Susaa og Hallebyaa. Myrstrækninger:
Aamose og Holmegaardsmose. Skogene dækker en
niendedel af arealet, ubenyttet knapt 1 pet. af arealet,
især i nord. I frugtbarhed staar S., efter høstudbyttets
værdi, tilbage for Lolland-Falster og Fyn. S. deles i
fem amter (Kjøbenhavns, Frederiksborg, Holbæk, Sorø,
Præstø) og Kbh.s overøvrighedskreds, hvilke med
undtagelse af Samsø og Bogø, men med tillæg af Bornholm
udgjør S. stift. Under dette hører ogsaa Færøerne,
Grønland og de dansk-vestindiske øer.
Sjællandske lov, ogsaa EriksogValdemarss. 1.,
kaldes to private retssamlinger, nedtegnet i begyndelsen
af 13 aarh, som indeholder gammeldanske retsregler.
De havde gyldighed for Sjælland og omliggende øer
indtil den danske Kristian V (1683), og har paa flere
punkter betydning for tolkningen af denne lov og
dermed ogsaa af den norske Kristian V (1687).
Sjø, se Indsjøer.
Sjøagurker (cucumaria), siegt af sjøpølser (s. d), med
fem regelmæssig anordnede fodrækker og forgrenede
tentakler. Lever især i varmere have. Flere former ved
vore kyster.
Sjøalper kaldes Alperne (s. d.) fra Gol di Tenda til
Gol di Larche, en strækning, hvor afskogningen har
herj et sterkt.
Sjøanemoner (actiniaria, malakoderma), underorden
af de mangearmede (seksarmede) koraldyr (s. d.).
Paradis excavata. En del af
væggen fjernet, ms ringmuskel;
k murblad; i mundskive; s
svelg-rør; sr svelgrende; mp skillevæg;
1 fodskive.
vSjøanemoner.
Skeletløse, hyppigst enkeltlevende og forholdsvis store,
broget farvede koraldyr med talrige skillevægge og
tentakler; findes i alle have og dybder, fra elvegrænsen til
de største dybder, som regel fastvokset til stene eller
andre gjenstande. Kun de kolonidannede hoantherier
mangler fuldstændig stedbevægelse; de øvrige s. formaar
ved hjælp af sin muskuløse fodskive at bevæge sig langsomt
henover underlaget; et faatal af former er fritsvømmende.
Ved irritation bliver de, som regel i flere rækker
anordnede, hule tentakler forkortet, og den øvre rand af
murbladet ved hjælp af en ringmuskel snøret sammen
omkring hele den tentakelbærende, nerverige mundskive.
Lever af forskjellig slags føde, som smaafisk, krebsdyr,
orme og snegler, dele af døde dyr o. s.v. S. er
tvekjøn-nede og formerer sig hovedsagelig ad kjønnet vei, dog for^
kommer ogsaa deling og knopskydning hos dem. Flere
former er alm. ved vore kyster.
Sjöberg, Erik (Vitalis) (1794—1828), sv. digter.
Var søn af prestedatteren Beata Sara Broling, som kort
efter barnets fødsel egtede arbeidsmanden Erik Ersson,
der senere antog navnet S.; levede stadig i meget smaa
kaar, men tog ug jerne mod hjælp. «Dikter af Vitalis»
(1819) blev efterfulgt af et par bind «Senare dikter»
(1820); 1825 kom endelig cNyare dikter». S. stod fra
første færd af i modsætning til den gamle (akademiske)
retning, men hans selvstændighedstrang og næsten
sygelige saarbarhed fjernede ham fra fosforisterne, hvem han
ofte angriber i sine digte. Hans produktion gaar i to
hovedretninger: den elegiske lyrik («Enslingens sång i
den Stora örknen», «Skaldens trost», «Forsakelse», «Noli
tangere» ; kjærlighedsdigtene «Till Laura» og «Till Helena»,
i virkeligheden til en og samme kvinde) og den skarpe
satire («Komiska fantasier», «Rustningar till Ragnarok»,
«Magisterpromotionen» o. s.v.). [Litt.: C. L. Östergreen,
«Vitalis, hans lif och diktning» (1869).]
Sjøbjørn, se Sæler.
Sjøbris blæser paa kysterne, især paa klare og varme
dage, fra havet indover land om formiddagen og om
eftermiddagen, da den er sterkest; den afløses om natten
af landbris (s. d.). Begge kaldes hos os solgangsveir.
Sjøbønner, se Løsningsstene.
Sjødygtighed. Et skib kaldes sjødygtigt, naar det med
hensyn til skrog, rig og inventarium er i den forfatning,
at det under alm. omstændigheder uden fare for
menneskeliv og last kan foretage en bestemt reise. Til s.
hører ogsaa, at skibet i enhver henseende er behørig
udrustet, tilstrækkelig bemandet og forsvarlig forsynet med
proviant, vand og lægemidler, samt med kul og andre
maskinfornødenheder, hvis det er et dampskib, endvidere
at de reglementerede signalapparater og
bjergningsredska-ber forefindes ombord. Skibet maa ogsaa være
ordentlig stuvet og lastet. (Jfr. Lastelinje.)
Sjøelefant, se Sæler.
Sjøfart, se Skibsfart. Jfr. Norge, skibsfart (bd. V,
sp. 1238).
Sjøfartsbog (patent) udstedes af indrulleringscheferne
til sjøfolk med en vis minimumsfartstid og overleveres
ved paamønstringen til skibsføreren. I s. indføres
sjø-mændenes paa- og afmønstringer samt skibenes navne,
sjømandens navn, fødselsaar, hjemsted og signalement.
Sjøfartskontoret, under departementet for handel,
sjøfart og industri, bestaar af skibsafdelingen og
sjømands-afdelingen. Under skibsafdelingen hører alle sager
vedkommende det alm. tilsyn med norske skibe og de
vogel m — ® wading-bird — ®
échassier m.
vademecum @ & (F) m,
haand-bog.
vadested - (Î) Furt f - © ford
® gué m.
vadmel — (ï) Fries m — (e) frieze,
russet - (?) bure f.
vadrouillard (D m, ranglefant.
vadrouille ® f, svaber; rangel,
lag.
vadrouiller ® rangle, ture.
vadsæk — (£) Nacht-, Wat-,
Mantel-, Reisesack m — @
portmanteau, travelling bag — (?)
valise f.
va-et-vient (?) m, færdsel, rend ;
færgefbaad); redningstaug, -stol.
vaffel - ® Waffel f, Watfei-
kuchen, Eisenkuchen m ; (varme
vafler) Ohrfeigen pl - @ waffle,
wafer — (?) gaufre f; (varm v.)
soufflet m, gifle f.
vag — (g vag, unbestimmt —
(ê & ® vague.
vagabond se landstryger,
vagabond (g & ® (m),
Vagabund ® m, landstryger, fant; ®
ogs. omflakkende; ustadig.
vagabondage ® m, omflakking,
løspjængeri.
vagabonder ®,
vagabondize le), vagabundieren ®
vagabondere, flakke om.
Vagabundentum ® n, land-
strygerliv.
Vagant ® m, farende svend,
vagary Ce) grille, indfald,
paa-fund.
Antheornorphe elegans.
S-S sagittalakse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
