Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skoledirektør ... - Ordbøgerne: V - ventricous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
829
Skoledirektør—Skolekjøkken
830
uDgdomsbiblioteker, som senere har virket under ledelse
af sin stifter Nordahl Rolfsen. Til s. er under
statsbudgettet 1912—13 bevilget 19 200 kr. Jfr.
Barne-bogsamlinger.
Skoledirektør (jfr. Norge, skoler, bd. V, sp. 1242).
Med dette navn betegnes i Norge den statsembedsmand,
som har tilsyn med, at kommunerne og skolestyrerne
opfylder lovens fordringer vedrørende vore folkeskoler.
Han har derhos ved reiser i sit distrikt at bistaa
skolestyrerne med raad og anvisninger. Der er for tiden
(1912) i Norge syv s., én for hvert af de fem sydlige
stifter, én for Nordlands og Tromsø amter, og én for
Finmarkens amt.
Skolehjem. Herved forstaaes opdragelsesanstalter
for saadanne børn, hvis moralske forhold er af den art,
at de ikke passer i de alm. folkeskoler. Vi har i Norge
to arter s., strengere for mindst 12 aar gamle børn,
som har forøvet grovere forbrydelser, eller som er særlig
sedelig forkomne, og mildere for saadanne børn, hvis
sedelige forhold har været mindre graverende. I disse
kan man ogsaa optage børn mellem 6 og 12 aar. Man
kan i de strengere og mildere hjem beholde børnene til
henholdsvis 21 og 18 aar. Der er ialt ni skolehjem i
Norge, hvoraf fem er oprettet af staten.
Skolehygiene. De gamle grækere havde i sin
harmoniske opdragelse gjort mange tilløb til en s., som
stillede sig de høieste maal for individet og folket. Med
oldtidskulturens undergang gik ogsaa de strenge
hygieniske forskrifter og skikke tabt. Det er en af de
merkeligste foreteelser i menneskeslegtens udviklingshistorie^
at aartuseners erfaringer og viden om folkehelsens
grundbetingelser saa helt kunde forsvinde. Som enestaaende
spor af en s. i middelalderen kan muligens ansees Karl
den stores forskrifter for skoleværelsernes anlæg og
ind-redning og fire hundrede aar senere «Kongespeilet»s
regler for god tone, klædedragt og renslighed. Fra
den nyere tid kjendes Fûrttenbachs «Teutsches
Schul-Gebäw» (Augsburg 1649), Johann Peter Franks «System
einer vollständigen medizinischen Polizey» (Mannheim
1780), James Ware’s meddelelser i The royal society
of London om nærsynthed hos skolebørn og studenter
(1812). I 1836 vakte dr. K. I. Lorinser i Oppeln opsigt
med sit skrift «Zum Schutze der Gesundheit in den
Schulen», der foranledigede Fredrik Vilhelm IV til at
indføre legemsøvelser «i kredsen af folkeopdragelsens
midler». I begyndelsen af 1860-aarene opfandt Helmholtz
øienspeilet og muliggjorde derved mere objektive
øien-undersøgelser ; i 1866—67 offentliggjorde Hermann Cohn
(Breslau) sine undersøgelser af 10 060 skolebørns øine og
gav stødet til en bedre øienhygiene i skolerne. Barnard
henledede først opmerksomheden paa
skolebænkspørs-maalet (i «School architecture», New York 1860); derefter
kom ziiricherlægen Fahrner med sit skrift «Das Kind
und der Schultisch» (1863), indledende
skolebænk-litteraturen, som i løbet af 50 aar svulmede op til et vældigt,
uoverskueligt omfang og en ganske betydelig industri.
For tiden findes over 200 pulttyper. I slutningen af
forrige aarh. har de største hygieniske fagmænd bidraget
til at udvikle s. til en videnskabelig disciplin. De fleste
civiliserede lande har nu sine skolehygieniske foreninger
og tidsskrifter, lovfæstede forskrifter for anlæg og ind-
ventricous—verabreichen
redning af skoler, for undervisningsmidler etc. og sine
skolelæger. Undervisning i helselære, derunder i de sterke
drikkes skadelige virkning, bliver mere og mere alm. i
alle grader af undervisningsanstalter. Efterhvert har
forstaaelsen af s.s betydning for hele samfundet faaet
mere magt ved en overvældende mængde af
undersøgelser af skolebørns helse og udviklingsvilkaar (Key,
Hertel, Burgerstein, Patzak, Binet, Jessen o. fl.). Med
skoletvang følger ret til beskyttelse af helsen og pligt
for det offentlige til at øve skolehygienisk tilsyn. Efter
langvarig strid om skolelivets andel i de saakaldte
skole-sygdomme er man blevet staaende ved den opfatning,
at skolen vistnok ikke bærer skylden alene, men den
bidrager i hvert fald til at fremkalde sygelige anlæg,
forsterke forhaandenværende feil og forhale udjevning af
de afkliDgende disharmonier i elevernes
udviklings-vanskeligheder, ofte i en grad, man ikke kunde ane. En
saadan opfatning støttes kraftig af statistiske
undersøgelser af skolernes hygieniske tilstand i forskjellige
lande (Burgerstein, Hertel, Wallis, Griesbach, Grenness).
Bekjendt er keiser Vilhelm IFs ord til den høiere skole
i Preussen (1890): «Jeg søger efter soldater; vi vil have
en kraftig siegt.» Nyere undersøgelser af Vogel, Nicolai
og Schwiening af den tyske ungdoms vernekraft har
givet disse ord ny vegt og betydning. Med forfærdelig
tydelighed viste de, at en stor del af skolebørnene er
beheftet med feil, som væsentlig nedsætter deres helse og
vernekraft. Den øgende nærsynthed og rygradsskjævhed
er direkte skolesygdomme, som samfundet maa
be-kjæmpe med alle nutidens hygieniske og tekniske
hjælpemidler. S. kræver samarbeide mellem skolefolk, læger,
arkitekter, ingeniører og lovgivere, sidst, men ikke mindst
med hjemmene; derved kan den differentieres for alle
behov, for barneskolen, særskoler, abnormskolerne,
ungdomskoler, internater etc. De internationale kongresser for
s. (Nürnberg 1904, London 1907, Paris 1910, Buffalo (ifølge
planen) 1913) har til formaal at samle alle bestræbelser
for s.s fremgang. Til kongresserne er knyttet større
udstillinger. S. omfatter den ydre s., der behandler
skolehuset, dets indretning og bianlæg, og den indre s., der
behandler undervisningsspørsmaal, administration etc.,
undervisning i helselære, skolesygdomme, lærerkaldets
hygiene, skolelægeinstitutionen. [Litt. : Dr. L.
Burgerstein og dr. A. Netolitzky, «Handbuch der Schulhygiene»
(3 opl. 1912); Tanke, «Schulhygiene»; dr. Axel Holst,
«Skolehygiene» (1909); Otto Grenness, «Sundhedsstatistik
for iy)rske folkeskoler» (1911); samme forf.,
«Sindssygdomme i skolen» (1893); «Zeitschrift für
Schulgesundheitspflege» (Leopold Voss, Hamburg); «Internationales
Archiv für Schulhygiene» (München, organ for de
skolehygieniske kongresser).]
Skoleinspektør, den mand, som i de større
bykommuner har tilsynet med stedets samtlige folkeskoler, og
under skolestyret den administrative og pædagogiske
leder. Med dette navn betegnes ogsaa ofte en lærer ved
private høiere skoler under bestyreren, som har tilsyn
med en enkelt eller enkelte afdelinger af disse.
Skolekjøkken, lokale for undervisningen i huslig
økonomi og madstel ved folke- og pigeskoler. Det første
s. oprettedes her i landet i Sandefjord af fruerne D. og
M. Christensen i nov. 1890. I 1891 oprettedes «forsøgs-
(anat.) hule, hulhed, især
hjertekammer.
ventricous @ (bot.) buget.
ventrière ® f, (bug-, læder-)
gjord; tvertræ, -bjelke.
ventrilocution (è),
ventri-loquie g) f, ventriloquism,
ventriloquy @ bugtale(rkunst).
ventriloque (?) m,
ventriloquist (e) bugtaler.
ventriloquize optræde som
bugtaler.
ventripotent, ventru (g
tykmavet. ventru ogs. m, tyksak.
venture (e) (vovsomt)
foretagende, spekulation ; slump(elykke) ;
tilfælde; vove (sig).
venturesome, venturous ©
forvoven, dristig.
venturousness ©
forvovenhed, dristighed.
venue ® f, ankomst; vekst,
tout d’une v. jevnbulet, lige tyk
over det hele.
venue (e) verneting; dyst, tørn.
venule © liden blodaare.
venvole (f): à la v. letsindig,
vêpre ® m, aften.
vêpres (?) f pl, vesper, aftensang,
ver (D m, orm; larve, mark;
(fig.) pjalt. V. rongeur
samvittighedsnag.
verabfolgen (Ç af-, overlevere,
verabreden (Î) (træffe) aftale.
Verabredetermassen ® efter
aftale.
verabreichen (t) overlevere,
yde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
