Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangerod ... - Ordbøgerne: V - vermänteln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
vermicelier—vermînation
Slaveri
896
løbere vestenfor i Lüneburgerheden og op i Holsten.
En tidlang greb disse «vender» sterkt ind ogsaa i
Nordens historie. Saavel polakkerne (Elb-slaverne) som de
mange vendiske stammer i østersjøegnene (vagrer, viltser,
obotriter o. s. v.) er nu længst fortysket paa forsvindende
rester nær (slovintser, kaszuber). Omkring Lausitz i
Schlesien er en gruppe «vender» eller «sorber» («serber»)
en rest af et fordum talrigt slaverfolk, som i
karolinger-tiden indehavde det meste af Sachsen. Af sydslaverne
har slovenerne maattet vige for tyskernes paatryk og været
gjenstand for fortyskning lige til det sidste. Omvendt
har de slavisk talende folk i syd og øst sproglig
assimileret mængder af folk med andre sprog, i syd saaledes
talrige før romansk talende elementer, i øst især talrige
elementer med før finsk-ugrisk sprog. Med antropologiske
stammebegreber har derfor navnet s. lidet eller intet at
bestille. Den aktive assimilation fortsættes af russerne
fremdeles raskt, saavel i Europa som i Asien ; mod
ger-maniseringen vestenfra har derimod nationalistiske
strømninger nu reist modstand og godtgjort stor vital kraft
hos de slavisk talende nationer her. — Beregningen af
de nuværende s.s tal er delvis vanskelig. Ved aar 1900
tør følgende runde tal kunne ansættes. Russere 95 mill.,
deraf i Østerrige-Ungarn 4 mill.; næsten alle
græskkatolske; lillerusserne tør sættes nær til en tredjedel
af russerne. Polakker IT^s mill., romersk-katolske.
Tsjekker med slovaker 9.8 mill, mest romersk-katolske.
Serbo-kroater 8V2 mill. ; serberne er græsk-katolske,
kroaterne romersk katolske, idet de to navne væsentlig
betegner den religiøse forskjel. Bulgarer (iberegnet
balkanslaverne i S.Ø., saaledes ogsaa Makedonien) 5 mill.,
væsentlig græsk-katolske. Slovener 1^2 mill.,
romerskkatolske. Lausitzvenderne er neppe over 150 000, andre
rester rent forsvindende. Med den delvis sterke tilvekst
tør s. derfor for tiden udgjøre nær op mod halvandet
hundrede millioner.
Slaveri. Under dette navn sammenfattes en mængde,
indbyrdes helt forskjellige former for det ene menneskes
afhængighed af et andet. Ordet «slave» er opkommet i
middelalderen og betyder egentlig en fange af slavisk
nationalitet; men begrebet er saa gammelt, som
menneskeheden har en historie. Bare hos nogen enkelte
« samlerfolk » eller hos stammer, som lever af jagt og
fiske, og hvor hver familie lever særskilt for sig, er s.
helt eller næsten ukjendt (eskimoer, sibiriske stammer,
australiere). Større samfundsmæssig betydning faar det
imidlertid først hos folk, som dyrker jorden og har
op-arbeidet en vis krigersk kultur ; her danner sig det ældste
gjennemgribende klasseskille, mellem en herskende
krigerstand og en undertrykt arbeiderstand, slaverne. Slaverne
kan dels eies af samfundet, dels af enkeltmænd; ofte er
de ogsaa bundet til jorden som livegne. Hos
oldtidsfolkene var s. meget alm. og særlig udviklede det sig
sterkt hos grækerne. Vi kan her væsentlig udskille to
typer; de egentlige slaver var gjenstand for kjøb og salg
og brugtes til arbeide baade i jordbrug og industri,
desuden til at ro krigs- og handelsskibene og til opvartning,
kvinderne til skjøger (hetærer), danserinder o. 1. Følgen
heraf var for det første, at arbeide efterhaanden bare
kunde forrettes af slaver, ansaaes for en fri mand uværdigt,
og behovet steg stadig. Samtidig virkede arbeidsfor-
holdene og kaarene forøvrigt opløsende paa alt familieliv
blandt slaverne, de kunde ikke formere sig tilstrækkelig
og behovet maatte derfor dækkes ved stadig tilførsel. I
Athen og de lilleasiatiske byer var der store regelmæssige
slavemarkeder, og slavejagten, drevet dels som regulær
krig dels som sjørøveri, var en stor næringsvei i det
østlige Middelhav. I Sparta derimod var slaverne,
helo-terne, statseiendom og bundet til jorden; under det
regelmæssige jordarbeide formerede de sig sterkt; her var
derfor ikke behov for tilførsel, men tvertimod maatte
tallet holdes nede ved periodiske nedslagtninger. Hos
romerne finder vi begge typer af slaver, baade
jordbrugsslaverne og husslaverne. De juridisk anlagte romere
udformede slavens retsstilling med ubønhørlig konsekvens;
han var bare en ting, som eieren havde uindskrænket
raadighed over ; til langt ud i keisertiden kunde han uden
videre dræbes. Gjennemgaaende behandlede romerne
vistnok ogsaa sine slaver haardt, hvad der flere gange
førte til farlige opstande. Foruden til egentligt arbeide
brugte de dem ogsaa til fegtere, gladiatorer, ved de
Store, blodige folkeforlystelser, og i senere tider ofte
til lærere for sine børn. Efterhaanden som det billige
oversjøiske korn ruinerede de italiske bønder, blev jorden
samlet i store godser, som dels blev drevet ved slaver,
dels ved halvfri, stavnsbundne leilændinger, coloni; disse
blev i tidens løb til de middelalderlige livegne. — Ogsaa
hos de germanske folk fandtes der fra de ældste tider
af slaver, trælle; i krigerske tider, som under
folkevandringerne eller vikingetiden, kunde deres tal stige sterkt ;
men trællene har dog aldrig her været af den
samfundsmæssige betydning som hos grækere og romere. Ud
gjennem næsten hele middelalderen holder s. sig i Europa;
særlig drives der i Middelhavslandene en livlig handel
med mauriske fanger ; efterhaanden dør det dog væk af
sig selv (i Norge ca. 1200). Samtidig bliver imidlertid
næsten hele bondebefolkningen i Vest- og Mellem-Europa
livegen, idet bønderne for at faa vern hos en adelsmand
i de urolige tider maatte opgive sin personlige frihed.
De livegne var stavnsbundne, fulgte jorden ved kjøb og
salg og var pligtige til at yde hoveri og afgifter, men
kunde saa ogsaa kræve beskyttelse af sin herre; de hadde
raadighed over sit hus og sin formue og kunde føre sager
for retten. I slutten af 18 og begyndelsen af 19 aarh.
forsvandt livegenskabet i de fleste europæiske stater. 1
Rusland blev det først ophævet 1861. — Omtrent
samtidig med, at det gamle s. forsvandt, dannet der sig i
den nye verden et nyt, neger-s. Da indianerne ikke
taalte det haarde arbeide i Mexicos og Perus bergverker,
fandt man paa, tildels paa opfordring af den
menneske-kjærlige geistlige Las Gases, at importere negre. I løbet
af ca. 300 aar, til begyndelsen af 19 aarh, blev der drevet
en indbringende handel med negerslaver; behovet var
stadig stigende, dødeligheden meget stor baade under
transporten og i Amerika; hvor mange millioner mennesker
Afrika er blevet tappet for ved denne handel, lader sig
neppe beregne. I de sidste aar af 18 aarh. begyndte de
europæiske stater at ophæve s. i sine amerikanske
kolonier, medens det holdt sig i de sydlige nordamerikanske
stater og endog øgede sterkt indtil midten af 19 aarh.
I nordstaterne, hvor der ikke blev holdt slaver, fik en
humanitær bevægelse mod s. vind i seilene (særlig ved
vermicelier ® m,
nudelfabrikant.
vermicellerie ® f,
nudelfabrik.
vermicious, vermicular
vermiculaire ® ormagtig,
-formet.
vermiculate(d) (e): v. rustic,
work stik , stykpuds,
vermiculation (e) peristaltisk,
ormformig bevægelse; stik-,
stykpuds.
vermiculé ® med ormagtige
sirater.
vermiculous @ fuld af orme;
ormformig.
vermiculures ® f pi,
ormsirater.
vermiet(h)en ® leie ud, bort.
sich v. fæste sig bort.
vermiform vermiforme
(?) ormdannet, -formig.
vermifugal© orm(for)drivende.
vermifuge & ® (m),
ormemiddel, -frø, -pulver; (?) ogs.
orm-fordrivende.
vermilion vermillon ® m,
sinnober(rødt); @ ogs. farve
(sin-nober)rød; (?) ogs. (sinnober)rød
sminke.
vermiller (?) rode efter orme
(om vildsvin).
vermillonner (g) male med
sinnober; rode efter orme (om
grævling).
vermin vermine (?) f, utøi ;
skadelige smaadyr; pak.
verminate © samle, avle utøi.
vermination © samling,
frembringelse av utøi; knip i maven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
