Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slangerod ... - Ordbøgerne: V - vermänteln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
Slangerod—Slaver
894
vermänteln—vermicel(le>
enge i Sydamerika. Havslanger (hydrophis) med
smaa opadvendte øine og næsebor; kroppen en del
sammentrykt, med smaa, skjælagtige bugskinner; halen kort,
sterkt sammentrykt svømmehale; det er temmelig store
former, der mest lever i elve og elvemundinger, men
ogsaa søger ud i det aabne hav; de kommer saa godt
som aldrig paa land; de sees jevnlig at løfte hovedet
over vandet for aandedrættets skyld. Talrige arter i
det Indiske og Store ocean. 2. Hugorme, s. d.; hertil
henregnes grubehugormene med en dyb grube
paa hver side af hovedet mellem øiet og næseaabningen ;
udbredt i Asien og Amerika; til den gruppe hører de
fleste for mennesket farlige former, saaledes
klapperslanger (crotalus), s.d., og p i 1 h o v e d e r n e
ffrz^’ono-cephalus); disse sidste lever i Ostindiens og Amerikas
mørke skoge og fugtige enge; de er hurtige og livlige
og derved yderst farlige.
Slangerod (aristolochia), urtagtige eller træagtige
vekster af slangerodfamilien med uregelmæssige, ofte
eiendommelig formede blomster i knipper fra
blad-hjørnerne. 180 arter. A. sipho, «pibeblomst», er en
slyngende busk med store, bjerteformede blade og
brungrønne, uanselige blomster, der af form minder om et
pibehoved. Dyrkes som prydvekst (til dækning af
verandaer etc.), ogsaa i vort land. A. clematitis, der hos
os er fundet forvildet ved Larvik, har gule blomster,
som bestøves ved smaa fluer, der kryber ned gjennem
blomsterdækkets rørformede del; denne har paa
indersiden nedad rettede haar, som hindrer fluerne fra at
komme op igjen. Saasnart arret er bestøvet og begynder
at visne, aabner støvknapperne sig, hvorved fluerne faar
støvkorn hængende ved sig, haarene visner nu ogsaa, og
fluerne kan slippe ud og bestøve andre blomster, Af
a. serpentaria og andre arter anvendes rodstokken mod
slangebid.
Slangerodfamilien (aristolochiaceæ), tofrøbladet
plantefamilie bestaaende af urter eller træagtige planter
med spredte, ofte haandnervede blade, som altid er
hel-randede og lidet indskaarne. De tokjønnede blomster
har enkelt, sambladet og tretalligt blomsterdække, seks
til tolv støvdragere med udadvendte knapper og stort,
straaleformet ar. Kapsel. Herhen slangerod og asarum.
Slangestjerner (ophiuroidea), klasse af pighuder.
Adskiller sig i det ydre fra sjøstjernerne derved, at de
fem smale arme, som hos
visse s. deler sig flere gange
dichotomisk, ikke støder
I sammen ved grunden ;
krops-skiven (mundskiven) træder
derfor frem som en mere
selvstændig legemsdel. I
armene er de to siders
ambula-kralier (se Sjøstjerner)
sammenvokset og mægtig
forstørret, saaledes at
krops-hulen er blevet forsnævret
til en smal spalte. Tarmen,
som er indskrænket til
mundskiven, mangler altid gat.
Ambulakralfurerne er ved
ventrale kalkplader lukket
til kanaler. Fødderne mangler ampuller og
sugeskiver og tjener alene som føleredskaber.
Madrepor-pladen ligger paa ventralsiden. Her findes ligeledes
spalteformige aabninger for fem par tyndvæggede
flim-merklædte sække, som funktionerer som
aandedræts-organer, og hvori kjønskjertlerne munder. S. kryber og
klatrer omkring paa bunden, mellem koralstokke, alger
o. 1. ved hjælp af de sterkt bevægelige arme, som kan
rulles ind, saa at dyret omtrent antager kugleformen.
Man adskiller de eg te s. (ophiurider) med fem eller
sjeldnere flere, ugrenede arme, hvoraf flere arter lever
ved vore kyster, og de saakaldte medusahoveder
(eurijalider), som har dichotomisk forgrenede arme, hvis
endegrene endog kan naa op til et antal af flere tusen;
de er bløde og kan svømme som fjærstjernerne. Lever
paa større dybder, et par arter udenfor vore kyster.
Slangetunge (ophioglossum vulgatum), en liden bregne
af slangetungefamilien, oftest under 20 cm.s høide. Dens
blad er delt i et hjerte- eller egformet afsnit og et
smalt, linjeformet og akslignende, tæt besat med
sporehuse. Findes i Europa, i Norge væsentlig i s.ø. trakter.
Slangeøen, se Anguilla.
Slaraffenland, et eventyrligt lykkeland, hvor ingen
behøver at arbeide (af t. Schlaraffe, en som lever i
over-daadighed, dagdriver). Forestillingen stammer fra Hans
Sachs’ digtning «Schlauraffenland» (1530).
SlatOUSt, Rusland, by i guv. Ufa, ved Ai (venstre
tilløb til Ufa) og jernbanen Samara—Tsjeljabinsk
(rus.-sibir. bane), i Ural, 400 m. o. h.; 21000 indb.
Vaaben-fabriker. Bergdistriktsforvaltning.
Slavandshus, Hovedvandseg.
Slaveelv, Store, se Mackenzie.
Slavehandel, se Slaveri.
Slavekysten, Vest-Afrika, kaldes fra gammel tid den
østlige del af Øvre Guinea-kysten fra Voltas munding i
vest til Nigers vestlige deltaarm (Benin-mundingen) i øst.
Her var nemlig engang negerhandelens centrer, særlig
Whyda i Dahomey. En sumpig, usund lagunekyst med
700—800 m. høie fjeldpartier og høisletter indover, skilt
fra hinanden ved frugtbare dale, dannet af de talrige
kystelve. S., hvor der i 17 og 18 aarh. var mange
portugisiske, franske og britiske faktorier, er nu delt mellem
Tyskland (Togo), Frankrige (Dahomey) og England
(Syd-Nigeria).
Slaver, de folk, som taler slavisk sprog (s. d.), kan
efter sprog og bopæl grupperes i østslaver, vestlaver og
sydslaver. Østslaverne er russerne (se under
Rusland, sprog); vestslaverne omfatter foruden mindre
folkerester de to nationer polakker og tsjekker (med
slovaker); sydslaverne omfatter slovener (i Krain,^
Kärnten, Steiermark og tilgrænsende egne mod s.ø.),
serbo-kroater (i Syd-Ungarn, Kroatien, Dalmatien,
Montenegro, Herzegovina, Bosnien, størstedelen af Serbien samt
tilgrænsende dele af Tyrkiet, især «Gammel-Serbien»),
bulgarer (i Bulgarien og de tilstødende lande, saaledes
hele den sydøstlige Balkanhalvø). — Fra fællesslavisk
omraade nord og øst for Karpaterne bredte s. sig i
folkevandringstiden i de tre hovedretninger, som antydes ved
nævnte grupper. Mod øst foregaar vandringen fremdeles
ud mod Stillehavet. Mod vest har s.s omraade tidligere
omfattet hele Tyskland øst for Elben og Saale, med ud-
Slangestjerne (ophiuroidea).
vermänteln (t) tilhylle,
besmykke.
varmarken ® afmerke,
afgrænse.
vermauern (t) mure op ; ind(e)-,
tilmure.
vermaut(h)en (t) fortolde.
vermehren ® formere, øge.
sich V. formere (forplante) sig,
tiltage.
vermeidbar, lieh ®
-uund-gaaelig.
vermeiden ® undgaa.
vermeil ® (høi)rød; m, forgyldt
sølv. en V. sølvlorgyldt.
vermeille (î) f, (slags) granat,
vermeinen (t) (for)mene, tro.
vermeint ogs. indbildt,
vermengen (D blande.
vermenschen,
-menschlichen (t) menneskeliggjøre.
Vermenschlichung (t) f,
men-neskeliggjørelse.
Vermerk ® m, notis,
anmerkning.
vermerken ® merke, spore,
blive var. gut, übel v. optage
vel, ilde.
vermessen ® (ud-, op)maale;
tilmaale. sich v. maale feil;
understaa sig. sich hoch und
teuer v. forsikre høit og hellig.
vermessen (t) formastelig,
dumdristig.
vermetzen (|) give toid af
kornet, tolde
vermicel(le) ® m, vermicelli
@ pl, nudler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
