Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sop ... - Ordbøgerne: V - vildand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vildrede—vilebrequin
999
Sophie—Sorenskrîverstil
1000
(Nærmere om de enkelte sopslegter og arter se de
specielle art. og Giftige soppe.) (Se planche S o p.)
Sophie, se Sofie.
Sophies minde, se Fleischer, N.M., og A.,Vanføre.
Sopor (lat.), dyb søvn under forskjellige sygdomme.
Sopp, Olav Johan(-01sen)(1860—), n. mykolog, 1885
—87 assistent hos botanikeren Brefeld i Münster, 1887—90
bestyrer af det fysiologiske laboratorium paa Ringnes & co.s
bryggeri i Kra.; medicinsk embedseksamen 1888. Siden
1890 bestyrer ved en (i 1897 til schweizerfirmaet Henri
Nestle solgt) fabrik paa Toten^ oprettet for at tilgodegjøre
en af S. opfundet metode til fremstilling af usukret,
kondenseret melk. S. har siden 1888 havt eget laboratorium,
hvor han tildels med statsbidrag har udført omfattende
mykologiske undersøgelser. Tyngdepunktet i S.s
virksomhed ligger i hans arbeide for soplærens praktiske
anvendelse. Hidhen hører bl. a. hans gjennem en lang
aarrække udfoldede agitation for spiselig sop, arbeider over
klipfisksopplagen (1886), planmæssig anvendelse af
rendyrket ostegjær (1887—1904), indførelse af rendyrket øl-
gjær i bryggerierne (1887
—90), planmæssig
anvendelse af antiseptik-aseptik
og sterilisering i
melke-bruget (kondenseret
usukret melk, 1888),
bekjæm-pelsen af skogmarken ved
sopinfektion (1902—10),
agitation for surmelk,
tætte etc. (1907—12). S.
har tillige skrevet en
række praktiske
haand-bøger for husmødre:
<Sop-bogen» (1907), «Store
sop-bog> (1907), «De
hus-nyttige gjæringer» (1908),
<Om bevaring af
levnets-midler til husbrug> (4
udg. 1909),
«Hverdagslivets soplære» (1911).
S. har ogsaa udfoldet en
betydelig virksomhed som
journalist og foredragsholder. Saaledes har han taget
ivrig del i politiken paa arbeidervenlig konservativ side
og bl. a. optraadt mod forbudsbevægelsen («Alkohol»,
1906). S. tog 1893 doktorgraden med afhandlingen «Om
sop paa levende jordbund».
Soppemaskine, maskine til flaadelægning af tømmer.
Sopra, se Gome.
Sopran kaldes den høieste menneskelige stemme (hos
kvinder, gutter eller kastrater). Dens regelmæssige
omfang er fra enstrøgne c til tostrøgne a eller trestrøgne c.
Men mange har kunnet gaa betydelig høiere, Lucrezia
Agujari (1743—83) endog til firstrøgne c med ypperlig
trille paa trestrøgne f.
Sor, se Es Sur.
Sora’cte (ital. Monte Soratte), Italien, kalkfjeld (691 m.),
37 km. nord for Rom, nær høire Tiberbred, op til 350 m.s
høide dækket af tuf. Paa sydheldet ligger landsbyen
Sant’Oreste med 2100 indb. og et par klostre. S. havde
et berømt apollotempel.
(Efter maleri «f Eyolf Soot.)
Olav Johan(-01 sen) Sopp.
Sorata, Nevado de, se Illampu.
Sorau, Preussen, by i Niederlausitz i Brandenburg;
16 500 indb. Tekstilindustri, gartneri.
Sorber, se Vender.
Sorbetto, se Scherbet.
Sorbin, sorbinose, sorbose, G^.H^^^Ooj er en i
rognebær forekommende seksværdig sukkerart. Den giver
ved reduktion den seksværdige alkohol d-sorbit.
Sorbonne [sårbå’n]. Robert af Sorbon, en af
Ludvig den helliges prester og omgangsvenner, fik af
denne 1257 et hus, hvor han grundlagde en stiftelse for
teologiske lærere og studenter. Den fik efter
grundlæggeren navnet S. Stiftelsen blev efterhaanden meget
udvidet og optog ogsaa ikke-franske studenter og opnaaede
en stor berømmelse i middelalderen som hovedsædet for
den skolastiske teologi. Under renaissancens indflydelse
oprettedes der ogsaa lærerskole for humanistiske studier
Richelieu ombyggede og fornyede de gamle anlæg; han
kaldes derfor ogsaa S.s anden grundlægger. Under
revolutionen blev læreanstalten i 1792 lukket, og bygningen
brugtes indtil 1821 paa anden maade; den husede
saaledes en tid over hundrede kunstnerfamilier. I 1821
blev S. igjen et universitet, idet den gav plads for et
teologisk, et historisk-filosofisk og et naturvidenskabeligt
fakultet. I 1885 ophørte det teologiske fakultet, og S. blev
nu et helt verdslig-videnskabeligt universitet. 1 1889
indviedes de store vakre bygninger, der giver plads for
over hundrede lærestole og mere end 10 000 studenter.
I sin nuværende skikkelse er S. hovedsædet for fransk
videnskabelighed og høiere undervisning.
Sorbus, se A sa Id og Rogn.
Sordid (lat.), smudsig, gjerrig.
Sordin, se Dæmpere; con s., med dæmper; senza
s., uden dæmper.
Sorel [såræl] (Soreau), Agnès (ca. 1422—50), den
fr. konge Karl Vil’s elskerinde, særdeles smuk. Man
har før ment, at hun var født ca. 1410 og kom i
forhold til Karl VII 1431, og har sat dette i forbindelse med
kongens store fremgang fra denne tid; men dette beror
paa en misforstaaelse.
Sorel [såræl], Albert (1842—1906), fr. historiker,
1872 prof. i Paris, 1894 medlem af akademiet som Taines
efterfølger. Har særlig syslet med nyere historie.
Hovedverk: «Europa og den franske revolution» (i 8 bd.,
1885—1904), hvori en mængde helt nye oplysninger om de
forskjellige europæiske staters forhold til den fr. revolution.
Sorel [såræl], Gharles (1602—74), fr. forfatter,
bekjendt ved sin realistiske skjelmeroman «Francion»,
hvor han gav Molière et godt eksempel i angreb paa
preciøseriet, og ved sin «Le Berger extravagant», i Don
Quijotes’ smag, med harcelas over hyrdedigtningen. Selv
blev han gjenstand for karikaturbehandling af Furetière
i dennes «Roman bourgeois».
Sorenskriver, betegnelse for underdommeren paa
landet (jfr. Dommer). Foruden dommergjerningen
har s. væsentlig at udføre en retsskrivers pligter,
hvorhos bl. a. pantebogsvæsenet er henlagt under ham.
Hertil kommer en række af administrative forretninger,
der tidligere henlaa under fogden.
Sorenskriverstil, den stilretning, hvori en flerhed
af vore gamle embedsgaarde blev opført, delvis under
wilderness — ® contrée (f)
sauvage (inculte), désert m ;
entortillement de plantes, fouillis, chaos,
dédale m.
vildrede - ® Verwirrung f,
Wirrwarr m — (e) perplexity,
confusion ; (bringe i v.) perplex, puzzle,
confuse — (1) confusion f; (bringe
i V.) troubler, déconcerter,
désorienter.
vildskab se -hed.
vildspor — (£) falsche Spur,
Fährte f — © wrong track, scent ;
(paa V.) at fault, off the track
-® (komme paa v.) perdre la trace,
vildstraa se vildspor,
vildsvin - ® Eber m - @
wild boar — ® sanglier m.
vildt — (D Wild, Wildbret n
-@ game; mest om dyre kjød) veni-
son — ® gibier m; (et stykke v.)
une bête f.
vildthandler - ®
Wildbrethändler m ~ (ê) game-dealer;
poulterer and fruiterer — (f)
marchand (m) de gibier.
vildttyv - (g Wilddieb,
Wilderer m — © poacher — (g bra-
vildttyveri - (t) Wilddiebstahl
m, Wilddieberei, Wilderei f - ©
poaching — (g braconnage m.
vildvin — ® wilder Wein ro,
Jungfernrebe f - © Virginian
creeper, American ivy — ® vigne
vierge; (vildtvoksende) lambruche f.
, vile © skammelig; ekkel;
afskyelig.
vilebrequin ® m, (tekn.)
spiker-, dreiebor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
