Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stapi ... - Ordbøgerne: V - væddeløbsbane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
væggelus—vækst
gives, er ofte sat i forbindelse med kronografer, som
automatisk registrerer tiden. Ved fast s. begynder
konkurrenterne fra stilstand; ved fly vende s. er de i
fart, og s. regnes fra det øieblik, de passerer
startpunktet. En enkelt person, starteren, bor afgjøre
s.s gyldighed.
Starum, eksercerplads for trænkorpset, høit og frit
beliggende paa vestsiden af Mjosen, Østre Toten herred.
sta’ryj Oskol, Rusland, by i guv. Kursk, ved Oskol
og jernbanen Jelez—Valniki; 16 600 indb. Tobaksfabrik,
korn-, talg- og læderhandel.
Stas [sia], Jean Gervais (1813—91), belg. kemiker,
elev af den franske kemiker Dumas, professor i kemi
ved militærskolen i Brüssel, har særlig gjort sig bemerket
ved at udføre en række særdeles omhyggelige og nøiagtige
bestemmelser af mange elementers atomvegte.
Stassfurt, Tyskland, by i det preussiske
regjerings-distrikt Magdeburg, ved Bode, i grænsen mod Anhalt,
mellem Magdeburg og Eisleben; 17 000 indb. To store
stensaltverker, kemiske fabriker, kjedelfabrik. Først i
midten af 19 aarh. er den planmæssige udvinding af
salt ved S. begyndt. Saltlagene er væsentlig statseiendom.
I Anhalt ligger nabolandsbyen Leopoldshall, som ogsaa
har kemiske fabriker i tilknA^tning til saltforekomsterne
(kalisalt).
Stassfurtersaltleierne tilhører den permiske
formation og er af stor mægtighed. Foruden det alm. s
ten-salt (NaCl) er der flere betydningsfulde kalisalte, som
især er gjenstand for udvinding. I s. optræder over
hverandre flere forskjellige regioner, som i mægtighed
og sammensætning er temmelig regelmæssige. De underste
lag bestaar væsentlig af stensalt med mindre afsætninger
særlig af anhydrit (CaSO^). Herover følger 40—90 m.
mægtigt lag med polyhalit (2 GaS0^4-MgSO^^-K^SO^
+ 2H.2O) som det mest karakteristiske salt. Ovenpaa
dette lag igjen træff"es i en mægtighed af 50—60 m.
de saakaldte kieseritlag, som væsentlig bestaar af
stensalt, der veksler med sulfater, særlig k i es er it
(MgSO^ + HgO), hvorpaa følger i en mægtighed af ca.
25 m. den saakaldte karnallitregi on, hvortil ogsaa
regnes som en egen afdeling den mindre mægtige
k a i n i t r e g i o n. Af størst betydning er
karnallit-regionen, som hovedsagelig indeholder omtrent 60 pct.
karnallit (KGl + MgCl,+6H2O), 16 pct. kieserit,
20 pct. stensalt og 4 pct. tachhydrit (GaGlg -f 2MgGl2
+ 12H.,0). Kainitregionen bestaar væsentlig af kain it
(KgSO^’-J-MgS04 + MgGl.> + 6H.2O) og lidt boracit.
De mest værdifulde salte i s. er kalisaltene, som har faaet
en overordentlig stor anvendelse som gjødningsmidler.
Stat er fællesnavnet paa menneskelige samfund, hvor
der findes en over medlemmerne staaende organiseret,
selvstændig styrende magt, hvis bud og befalinger har
absolut gyldighed inden et vist territorium (s. d.) og i
forhold til visse personer (statsborgerne, s. d.). Selve
navnet s. paa saadanne politiske samfund opkom i
Italien i 15—16 aarh. (benyttedes i videnskaben først
af Machiavelli), samtidig med forestillingen om s.s
enhed, dens eksistens som en over individer og
myndigheder staaende magt (personlighed, retssubjekt), saaledes
at de direkte udøvere af s.s vilje (fyrste, parlament,
domstole) opfattes alene som statsorganer, hvis myndig-
Statistiske bureauer—Statsborgerret
1116
hed og indbyrdes retslige forhold er fastslaaet i
statsforfatningen (landets grundlov, s. d,). Denne forestilling
ligger til grund for alle de forskjellige moderne
stats-teorier (magtteorien, den organiske statslære o. s. v.),
men var fremmed for opfatningen i oldtid og
middelalder. Derimod er der fremdeles stor strid, om andre
politiske samfund end suveræne er virkelige s. (se grl.s § 1 :
«Norge er et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt
rige>). Man taler ikke længere om «halvsuveræne» s.
(f. eks. Finland, Bulgarien fra 1878—1908), men tysk
videnskab anser ledstaterne i forbundsstaten (Preussen, Bayern)
som virkelige s. (uden suverænitet), uagtet det samlede
Tyske rige alene er suverænt. I de Forenede stater
er-kjendes ikke længere de enkelte ledstater som virkelige
s., vistnok med god grund. [Litt.: R. Schmidt,
«Allgemeine Staatslehre», I—II (1900—03); Jellinek, «Recht
des modernen Staates» I (1905); Duquit, «L’état» I (1901).]
Stat, se Stad.
Statarisk, se Kursorisk.
statenhuk, Kap, se Farvel, Kap.
Staten Island [siætdn-ai’ldnd], 0 ved indløbet af New
York-bugten, skilt fra Long Island ved The Narrows,
som danner indløbet til New Yorks havn. Øen, som
har et fladeindhold af omtrent 180 km.^, er indlemmet
i New York by (s. d.) og danner Richmond Borough,
som har 85 969 indb. (1910). Ved dampfærger staar den
1 forbindelse med Manhattan, som er 8 km. borte.
Statens kunstmuseum kaldes de fra 1 jan. 1903
sammensluttede, tidligere selvstændige, samlinger
Nationalgalleriet, Skulpturmuseet og Kobberstik- og
haandtegnings-samlingen i Kra. Nationalgalleriet oprettedes ved
stortingsbeslutning af 28 dec. 1836, og samlingen aabnedes
for publikum 3 jan. 1842 i Palæet. ^Den Kgl. tegneskoles
direktion var indtil 1869 samlingens styre, fra dette aar
indtil 1881 havde begge institutioners bestyrelser fælles
formand. Efter i flere aar at have ført en omflakkende
tilværelse flyttede Nationalgalleriet 1881 ind i
Skulpturmuseets gaard (se nedenfor). I begyndelsen kjøbtes for
størstedelen gamle mestre, men fra 1850 begyndte man
at kjøbe ogsaa nyere arbeider, og der har i de sidste
50 aar særlig været lagt vegt paa at skaffe en god
samling af norsk kunst. Der er saaledes neppe noget andet
statsmuseum, som eier en saa repræsentativ samling af
sit lands nutidskunst som vort nationalgalleri. [Litt.:
L. Dietrichson, «Det norske nationalgalleri, dets tilblivelse
og udvikling» (1887).] — S k u 1 p t u r m u s e e t. 1871
bevilgede Kra. sparebank efter forslag af rektor D. Vibe
140 000 kr. til opførelse af et skulpturmuseum: bygningen
opførtes efter tegning af arkitekterne H. Schirmer sen.
og A. Schirmer og var færdig 1881. Den i mellemtiden
anskaffede afstøbningssamling fik plads i bygningens
første etage, og baade bygningen og samlingen blev 1885
skjænket Kra. kommune, som igjen overdrog dem til
staten 1903. Denne samling omfatter væsentlig
afstøbninger af klassisk skulptur. — Kobberstik- og
haandtegningssamlingen blev grundlagt af en
kreds interesserede 24 feb. 1877 og blev ligeledes fra
1 jan. 1903 overdraget til staten. Til denne samling er
knyttet bog- og fotografisamling. — S. k. ledes af en
direktør, ved hvis side der staar en indkjøbskomité paa
fire medlemmer, valgt af kirkedepartementet paa tre aar.
leiste f — @ thick stuff — (f)
vaigre f.
væggelus - ® Wanze f - (e)
house-, bed bug — (f) punaise f.
vægkart — ® Wandkarte f
-(e) wall-map — ® carte (f) murale,
vægre sig - (t) sich weigern
— @ refuse, decline (to do a thing)
— ® refuser (de faire qc.).
vægring — ® Weigerung f
-@ refusal — (f) refus m.
vægtavle — ® Wandtafel f
— (e) black-board — ® tableau m
(noir).
vægter — ® Wächter,
Nachtwächter m — @ watchman — ®
veilleur, garde, gardien m.
væk — ® weg, fort; (i ét v.)
in einem fort, anaufhörlich — @
off, gone; (i ét v.) incessantly —
(f) loin; d’ici, de là; en; (i ét v.)
sans relâche, sans désemparer,
vække — (g (er)wecken, erregen
— @ wake, awake(n), (om
morgenen) call; (ög.) create, raise,
excite, rouse; (forestilling) suggest;
(v.ende) ogs. inspiring — (g
(r)é-veiller; (fremkalde) exciter,
provoquer, faire nattre; soulever.
vækkelse — (t) Weckung f —
(e) impulse, stimulus; révival,
(religious) awakening - ® reveil m.
vækkerur — ® Weckuhr f,
Wecker m — @ alarm-clock -watch
— (f) réveille-matin m.
vækst - (t) Wachstum n (m);
Wuchs m, Statur f - @ growth;
(høide, skikkelse) stature; (plante)
herb, plant — ® croissance; (for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
