Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stater ... - Ordbøgerne: V - væld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
væmmes—værdighed
somhed sig til befolkningens bevægelse. Efterat det var
paalagt presterne at føre kirkebøger og efterat det senere,
ialfald i begyndelsen af det 18 aarh., var paalagt dem
at indsende opgaver over fødte og døde, havde man
faaet materiale for statistiske oversigter. Der er
opbevaret opgaver over fødte og døde fra 1735 og over
egtevielser fra 1770, dog med forskjellige huller. Nogen
regulær statistisk virksomhed var dog ikke kommet
istand, og hvad der blev udarbeidet, var her som
andetsteds væsentlig beregnet for regjeringens brug. 1797
oprettedes det dansk-norske tabelkontor under
rentekammeret, men foruden bearbeidelsen af folketællingen
af 1801 og listerne over fødte og døde var virksomheden
ikke synderlig stor. Efter adskillelsen fra Danmark
henlaa s. under finans-, handels- og tolddepartementet,
senere efter indredepartementets oprettelse (1846) under
dette. Fra først af var der dog kun et ringe udstyr af
kræfter for dette arbeide. I 1832 oprettedes et
tabelkontor under en fuldmægtig. Opgaverne voksede
imidlertid efterhaanden, og 1843 fik kontoret en egen
bureauchef. Af betydning for s.s udvikling var de i 1825 og
1827 anordnede femaarsberetninger fra amtmændene. I
1830-aarene kommer handels-, skibsfarts- og
jordbrugsstatistik til, og arbeidet udvidedes. Fra 1 juli 1876
udskiltes s. fra departementet, og det Statistiske
centralbureau traadte i virksomhed under egen direktør og med
selvstændig myndighed. [Litt.: N. Rygg, «Det Statistiske
centralbureau. Historisk oversigt» i «Meddelelser fra det
Statistiske centralbureau» (1901).] Bureauet udfolder nu
en omfattende virksomhed. Ved siden af den officielle
s. maa ogsaa nævnes den øvrige statistiske litteratur,
som forefindes. Herhen hører Jens Krafts
topografiskstatistiske verker. Schweigaard docerte fra 1837 s. ved
universitetet. 1840 udgav han «Norges statistik». Dette
verk blev desværre ufuldført. Den udkomne første del
behandlede næringsveiene og indeholdt en beskrivelse
af landet og et afsnit om befolkningen og er den
fortrinligste oversigt, der er skrevet. I 1848 udkom «Norges
statistik» af M. Tvethe. Særlig maa Eilert Sundts
statistiske virksomhed (se Socialstatistik) fremhæves. Han
offentliggjorde i 1850- og 1860-aarene en række
undersøgelser, for en stor del paa nye hidtil ubearbeidede
omraader. Videre maa nævnes O. J. Brochs og J. N.
Mohns statistiske arbeider. A. N. Kiær har været
knyttet til den officielle s. over et halvt aarhundrede og
tillige publiceret mange bidrag paa anden maade.
Endelig nævnes den af Morgenstierne 1912 udgivne
lærebog i «Norsk socialstatistik». Nærmere om den
statistiske litteratur i universitetets jubilæumsfestskrift
1911, et særskilt afsnit af N. Rygg. For den moderne
s. har det internationale samarbeide mellem
fagstatistikerne været af stor betydning. Det er nemlig
vigtigt, at de forskjellige landes s. kan sammenlignes, og
derfor er det nødvendig, at den udarbeides ensartet og
efter fælles principer. Den første sammenkomst fandt
sted i London 1851 og fortsattes derefter ved en række
kongresser. Da man senere kom til erkjendelsen af, at
en fastere organisation var ønskelig, stiftedes 1885 i
London det internationale statistiske institut, der har
møder hvert andet aar og er det centrale organ for
fællesarbeidet paa s.s omraade. Ved siden heraf er der
Statistiske bureauer—Statsborgerret
1116
ogsaa istandbragt et interskandinavisk samarbeide, idet
cheferne for det svenske, danske og norske bureau efter
forslag af direktør Kiær samledes første gang i 1889 for
at arbeide for større ensartethed i de tre rigers officielle s.
Disse møder har været fortsat siden.
Statistiske bureauer, statistiske kongresser,
se Statistik.
StatlUS, Publius Papinius (ca. 45—96 e. Kr.),
romersk digter, f. i Neapel, levede i Rom, understøttet
af Domitian, som han lønnede med smiger, navnlig i
sine forøvrigt interessante leilighedsdigte «Silvae»; skrev
desuden en «Thebais» og en «Achilles» (epos, det sidste
ufuldendt).
Stativ (lat.), stillads, fodstykke (især til kikkerter,
fotografiapparater o. s. v.), opstander til klæder el. 1.
Stativ kaldes den faststaaende del af en elektrisk
dynamo eller motor i modsætning til ratoren, der er
den roterende del.
Statsbankerot indtræder, naar en stat undlader at
opfylde sine økonomiske forpligtelser, f. eks. ved ikke
at ville eller kunne indløse sine pengesedler, ved ikke
at betale skyldige renter og afdrag paa statsgjæld
(statsobligationer) o. s. V. S. indtræder sjelden pludselig;
den vil som regel være det endelige resultat af slette
finanser (s. d.) gjennem en længere aarrække. Statens
betalingsindstilling kan ske sukcessivt og næsten umerkelig,
f. eks. ved at dens pengesedler stadig synker i kurs. S.
indtræder først, naar staten erklærer, at den maa
opgive ethvert videre forsøg paa at forbedre sin
økonomiske stilling. S. indtraadte i Danmark og Norge ved
forordning af 5 juni 1813, som forkyndte en tvungen
reduktion af statsgjælden. Enhver s. vil uvægerlig
medføre betydelige forstyrrelser i vedkommende lands
pengeforhold og alle forpligtelser mand og mand
imellem. Da Norge 1814 skiltes fra Danmark, var den
norske stat fremdeles praktisk talt fallit. Dette bidrog
i høi grad til, at den nye selvstændige stat begyndte
sin egen finanshusholdning under yderst vanskelige
forhold; først 1842 kunde den i 1816 oprettede Norges
bank indløse sine sedler efter pari kurs.
Statsborger kaldes den, som er i besiddelse af
statsborgerret (s. d.).
Statsborgeren, en tidende for Norges vel,
var et oppositionsorgan, som udkom i Kra. fra juli 1831
til dec. 1837 med ialt 24 hefter, redigeret af P. P.
Soel-vold indtil 1835, senere af Henrik Wergeland. En
fortsættelse, «Den nye statsborger», udgivet af boghandler
Jørgen Schiwe, stansede allerede ved udgangen af 1838.
Om S. i Soelvolds tid, se art. om ham. Wergeland
kunde ikke nedlade sig til hans standpunkt og
skrive-maade, hvorfor læsekredsen svandt ind, især efterat
oppositionen ved den tid fik et tidsmæssig organ i
«Morgenbladet».
Statsborgerret. I enevoldstiden karakteriseredes
individets forhold til staten ved dets stilling som
undersaat, den ubetingede lydighedspligt. Den franske
revolution krævede de alm. borger- og
menneskerettigheder erkjendt. Individet blev borger («citoyen>:’) i en
fri stat. Denne forestilling ligger til grund for alle
moderne forfatninger, se den norske grundlovs § 92.
Efter vor ældre retsopfatning tilkom s. enhver, som
disgust, nausea — (f) dégoût m,
aversion, répugnance f (pour);
écœurement m, nausée f.
væmmes — ® Ekel vor etwas
haben; ekeln — (e) be disgusted
(with), loathe — (?) avoir, éprouver
du dégoût (pour).
vænne —(D gewöhnen; (v. fra)
entwöhnen — @ accustom; (v. af
med) disacustom, break one of a
thing; (v. fra brystet) wean - (g
habituer, accoutumer q à qc. ; (v,
sig til) ogs. se faire à; contracter
(prendre) l’habitude de; (v. af med)
déshabituer de, désaccoutumer de;
(v. sig af med) ogs. se défaire de;
(v. fra) sevrer,
vær se fiskevær,
værd — (î) Wert m - (g worth,
value — ® valeur f, prix m.
værd — (t) wert — (g worlh —
® (være v.) valoir. Se ogs. værdig.
værdi - (t) Wert m — @ value,
price; (store v.er) large sums —
® valeur f, prix m.
værdifuld — (î) wertvoll —
@ valuable, costly - ® d’une
grande valeur, d’un grand prix,
de valeur, de prix, précieux,
værdig — ® würdig; (mine
osv.) würdevoll — @ worthy; (om
væsen) dignified; deserving of (a
better cause) — ® digne; (være v.
til) ogs. mériter (de, que).
værdige - ® würdigen - @
think worthy of; (v.s at) deign,
condescend, vouchsafe to — (|)
juger q. digne de, honorer q. de
qc. ; (v.s) daigner (faire qc.).
værdighed - ® Würde f -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
