Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikhævert ... - Ordbøgerne: W - weave ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1175
wechselbar—wedeln
Stillehavet (det Store ocean, Sydhavet, eng. Pacific),
det største af verdenshavene, ligger mellem Amerika i
øst og Australien i vest. Som grænsen mod Atlanterhavet
regnes meridianen over Kap Horn, mod det Indiske hav
meridianen over Kap Leewin (Australiens sydvestspids),
mod Sydishavet den sydlige polarcirkel; det hænger
sammen med Nordishavet gjennem Beringsstrædet. Størrelsen
er indbefattet alle «randhave», som det Kinesiske hav, det
Asiatisk-Australske øhav o. s. v., omtr. 175^/2 mill, km.^,
uden dem omtr. 161 mill, km.^ eller meget mere end
hele den samlede landflade paa jorden (omtr. 135 mill,
km.^). S. har en gjennemsnitlig dybde af omtr. 4000 m.
og er det dybeste af alle have; det er dybere i vest end
i øst. I den vestlige del er der flere dybe «render» eller
«grave», hvor der er loddet 8000—10 000 m., saaledes
udenfor Japan og Kurilerne (8513 m.), udenfor
Tongaøerne (9427 m.), udenfor Marianerne (øst for øen Guam
9636 m.) og østfor Filippinerne; her er loddet 9780 m.,
den største hidtil maalte dybde paa jorden. Baade i
vind- og strømsystem er der stor overensstemmelse mellem
S. og Atlanterhavet. Mellem 22° n. br. og 25° s. br.
blæser nordøst- og sydøst-passaterne, som i den vestlige
del af havet gaar over til monsuner; udenfor passaterne
blæser vestlige vinde. Der er to vestgaaende
ækvator-strømme og mellem dem en ækvatorial modstrøm
(svarende til Guineastrømmen i Atlanterhavet). Den nordlige
ækvaiorstrøm gaar over i Kurosivo (s. d.), som svarer
nogenlunde til Golfstrømmen. Temperaturen i overfladen
er meget høi i den vestlige del, forholdsvis lav derimod
i den østlige, saaltdes ved Galapagosøerne, som lij.’ger
under ækvator, bare 19—20°. I den v stlige del er vandet
mellem 25° n. br. og 25° s. br., altid over 20° i
overfladen og byder saaledes gode livsbetingelser for
koraldyrene, derlor er ogsaa havet her overalt opfyldt af
koralrev og koraløer. — I 1513 saa spanieren Vasco
Nunez de Balboa fra eidet ved Darien (s. d.) mod syd
ud over et stort hav og kaldte det derfor Sydhavet.
Magalhaes var det første menneske, som seilede over S.;
han havde her altid stille veir efter tre maaneders
fore-gaaende storm og gav det derfor navnet S., som det
senere har faaet beholde. For verdt nshandelen og
vtrdens-samfærd^elen har S. mindre at sige end Atlanterhavet, men
dets betydning vil stige sterkt, naar Panamakanalen
bliver færdig. De vigtigste dampskibsruter paa S. gaar
mellem Hongkong—Vane >uver, Hongkong—San Francisco,
Vancouver—^Sydney o. fl. To telegrafkabler krydser hele
havet, nemlig en engelsk fra Vancouver over
Fanning-øen til Australien, og en amerikansk fra San Francisco
over Honolulu til Filippinerne og Kina.
Stille Uge (septimana muta), ugen fra palmesøndag
til paaskedag. Navnet stammer fra, at da forstummede
i gudstjenesten glædestegn som musik o. 1. I flere lande
ophører endnu offentlige forlystelser i den s. u.
Stillidsen, se Sisikslegten.
Stilling (mil.), en høideryg, skogrand, elvebrink el. 1.,
hvor en troppestyrke, som ialfald foreløbig agter at
holde sig paa defensiven, med fordel kan møde
modstanderens angreb. Ofte vil de ved feltbefæstnirgsarbeider
blive forberedt til forsvar. Ligger s. ud til siden af
angriberens fremrykningslinje, saa han maa bøie af fra
denne, kaldes den en flanke-s.
Stillehavet—Stingsild
1176
stilloff, Anders (1866—), n. forfatter og redaktør.
S. er uddannet som tandlæge og praktiserede i Bergen
1890—99. Hans første arbeide er det gribende
egteskabs-drama «Sagfører Hellmanns» (skrevet 1899, opført 1902,
udk. 1905j. Stykket indtager baade ved
menneskeskildringens dybde og intensitet og ved sin tekniske
overlegenhed en fremragende plads i nyere norsk
dramatisk litteratur. Svagere er det sociale skuespil «Strid»
(skrevet 1900, udk. 1903). Begge stykker har under stor
opmerksomhed gaaet over scenen i Kra. og Bergen.
Siden 1902 er S. redaktør af «Morgenavisen» i Bergen.
Stillwater [siilvåtd], by i de Forenede stater,
Minnesota, ved St. Croixelven, 25 km. n.v. for St. Paul; 12 458
indb. (1910). Sagbrug og andre fabriker.
Stilton-ost [sti’ltdn-J, berømt engelsk mugost,
besiegtet med den italienske gorgonzola og franske roquefort.
Fremstilles især i Leicestershire, er gullig med grønne
aarer (peniciUum aromaticuni), sprød med en lidt bitter
smag. Imbiberes ofte med hede vine for at fremkalde
den specielle gjæring og smag.
Stilt selskab, et handelsselskab, hvor der er ét eller
flere medlemmer, som er ansvarlige for forpligtelserne,
og tillige ét eller flere medlemmer, som uden saadant
ansvar har del i gevinsten paa grund af indskudt kapital.
Stime. Flere arter ferskvandsfisk, saasom sik, røie
og enkelte karpefiske, samler sig til visse tider af aaret i
store stim, der gaar høit oppe i vandet, dels for at fraadse
i visse i massevis optrædende smaadyr, dels for at
forrette sin leg. Fisken siges da at s.
Stimuîa’ntia (lat.), pirringsmidler, oplivende midier;
stimulere, opegge, pirre, tilskynde.
Stinde, Julius (1841—), t. forfatter. S. er
uddannet som farmaceut og kemiker og virkede nogle aar
ved en fabrik i Hamburg. Efter at have skrevet nogle
plattyske komedier, sorn gjorde adskillig lykke paa
scenen, slog han sig 1876 ned i Berlin og begyndte her
at skrive humoresker, der gjorde hans navn yndet i vide
kredse. Mest kjendt er de bøger blevet, der skildrer den
topiske berlinerfamilie «Buchholz’» liv og færd hjemme
og i udlandet.
Sting kaldes enhver stikkende smerte, fornemmelig i
brystet; kan skyldes reumatisme, pleurit o. m. a.
Stingsild (g asier ostens), ogsaa kaldt stikling,
t i n a u r e (dansk hundesteile), siegt af meget smaa
aphysostome p’gfinnede fiske. Legemsformen
makrel-lignende, dog mere sammentrykt fra siderne ; ingen
skjæl, men legemet delvis dækket af benagtige plader.
Tre til tolv frie pigger foran rygfinnen, én pig langt
fremme paa hver side af bugen og én foran analfinnen;
disse pigger er ved et eiendommelig led tæstet til
uoder-liggende benplader og kan af fi ken reises og laases i
dei.ne stilling eller lægges ned. Siegten tæller fem arter i
de nordlige og tempererede dele af begge halvkugler.
I Skandinavien to arter, storstingsilden (g.
acu-leatiis) med tre, sjelden fire frie rygpigger og
smaasting-silden (g. pungitius), oftest med ni à ti saadanne.
Smaa-s. er Europas mindste ferskvandsfisk, i alm. 5 à 6 cm.
lang, stor s. er udbredt over næsten hele Europa og
forekommer i Norge saavel i de nordligste som sydligste dele,
især i lavlandet, dels i fer>kt, dels i salt eller brakt vand.
I biologisk henseende hører s. til Europas merkeligste
wechselbar (t) ombyUelig,
-SkiftPlig.
Wechselfälscher (t) m,
vekselfalskner.
Wechselfälschung ® f,
vekselfalsk.
Wechselfieber ® n,
kold-febrr.
Wechselgespräch® n, -rede
f, dialog.
wechseln © bytte, skifte;
forandre sig, slaa om.
Wechselreiter ® m,
vekselrytter.
wechselseitig ® gjensidig,
wechselvoll ® omskiftende,
wechselweise ® skiftevis;
gjensidig.
Wechselwirt(h)schaft ® f,
vekseldrift, brug.
Wechselzahn ® m,
melke-tand.
Wechsler ® m, vekselerer,
bankier.
Wecke(n) ® f (m), rundstykke,
franskbrød.
wecken ® vække.
Wecker ® m, vækker;
væk-kerur = Weck(er)uhr f;
vagtel-pibe.
wed @ (tage til) egte;
(egte)-vie; forbinde inderlig, fængsle;
gifte sig.
wedding © bryllup; bryllups ,
brnde-.
Wedel ®m, vifte; stænkekost;
hale; bregne-, palmeblad.
wedeiförmig ® vifteformig.
wedeln ® vifte; logre med
halen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
