Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stinkbrand ... - Ordbøgerne: W - weder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1177
Stinkbrand—Stivelse
1178
ferskvandsfiske. Særlig udmerker de sig derved, at hannen
bygger et kuglerundt rede af dele af vandplanter med
aabninger paa siden, hvori hunnernes rogn lægges og
befrugtes. Senere holder hannen vagt ved redet, sørger
for vandciikuldtionen i dette og beskytter yngelen i nogen
tid efter udklækningen. Den er ikke gjenstand for fangst
hos os, men i Østersjøen opfiskes den stundom i masse
og benyttes til udvinding af olje.
Stinkbrand, stenbrand (tilleiia caries), en
brand-sop, som optræder paa hvede, hvor den gjør
overordentlig stor skade ved at ødelægge frugterne, som
fyldes med sporer. Ved treskningen brister de angrebne
korn, sporerne frigjøres, kommer over paa de sunde
hvedekorn, hvor de fastholdes af haarbeklædningen, og
føres med dem ud paa marken ved saaningen. Der
spirer sporerne samtidig med hvedekornene, myceliet
trænger ind i de unge hvedeplanter, vokser senere op
gjennem stængelen til blomsterne og danner i frugt
knuden en ny generation af sporer; under disses
udvikling frembringer soppen en høist ubehagel’g lugt af
raadden sildelake, som har givet den navnet s. Naar
sporerne er modne, forsvinder lugten; af de angrebne
korn, som er noget kortere og tykkere end de sunde,
er nu kun skallet tilbage, og det omslutter en fast,
haard, sort sporemasse (deraf navnet «stenbrand»).
For at ødelægge sporerne beises saakornet med en
svag opløsning af «blaasten> (kobbersulfat) eller dyppes
fem minutter i 53—55° varmt vand (Jensens
afsopnings-metode). Siegten tilletia omfatter ca. 30 arter, hvoraf
en art i Nordamerika ogsaa optræder paa hvede. En
anden art angriber rug uden dog at gjøre væsentlig
skade; de fleste arter snylter paa andre græsarter. —
Besiegtet med s. er hveinbrand (t. decipiens), som er
alm. paa h vei n-arter (agrostis alba og vulgaris) og gjør,
at de angrebne planter bliver dvergagtige (»g saa forskjellige
af udseende fra de sunde, at de i sin tid blev betragtet
som en egen art og kaldt dverghvein (a. pumila).
Stinkdyr (mephitis), siegt af maarfamilien, som har
repræsentanter i Afrika, Asien og Amerika. Mest
be-kjendt er stinkdyret el. skunken i Nordamerika,
sort med hvide striber og busket hale, ca. 40 cm. lang.
Naar det skræmmes eller irriteres, udsprøiter det af
sine analkjertler en ildelugtende vædske.
Stinkkaik, s tin kst en, d. s. s. anthrakonit (s. d.).
Stinkkarse, se Karse.
Stinkmaar (putorius), siegt af maarfamilien,
udmerker sig bl. a. ved, at analkjertlerne udvikler en
stinkende vædske. Kort hale, færre kindtænder end
maarslegten. I Norge findes to arter, hermelinen
el. røskatten samt snemusen (s. d.).
Stinksop (phalloideæ), de høiest udviklede af
gastro-myceterne (bacillo-mycett rnes række, s. d.), opr.
kugleformede soppe, hvoraf vokser ud et frugtlegeme med
eiendommelige former og farver, kaldes ogsaa
sop-blomster. Har altid en bedøvende stank, en blanding
af aadsel- og blomsterduft (tiltrækker insekter). Hos os
kun phallus impudicus (hekseeg).
Stipa (hot), se Fjær græs.
Stipe’ndium (lat.), understøttelsespenge til
studerende eller kunstnere til reiser eller fortsat uddannelse;
stipendiat, en som nyder s.
weder—wegdrängen
Stipling. 1. En skygning ved hjælp af mere eller
mindre tæt anbragte prikker, anvendt paa karter udenfor
kysten for at angive, hvad der falder tørt ved lavvand
eller fjæren. — 2. Paa sjøkarter en punkteret linje langs
land i 6 m.s d>bde, visende slaggrunden. S. eller
ind-cirkling viser saaledes grænsen mellem farbare og ikke
farbare steder.
Stipulation (lat.), bestemt aftale, overenskomst;
stipulere, fastsætte, aftale, komme overens om.
Stirling [stålin], Skotland, by i Stirlingshire, ved
Förths høire bred ; 19 000 indb. Uldspinderi er den vigtigste
industri. Liden skibsfart, da havnen kun kan naaes af
smaaskibe ved høivande. 1124—1603 var S. skuepladsen
for talrige begivenheder i de skotske herskeres historie,
og til dets kirker og andre lokaliteter knytter sig mange
minder. 1339—1568 kappedes S. med Edinburgh 1 rang
og ret som hovedstad.
Stimer, Max, se Schmidt, Kaspar.
Stivelse (amylum) (bot.\ et i planteceller alm.
forekommende sammensat kulhydrat (af formel CgnH^ gnOjn),
der altid er udskilt i form af korn, stivelsekorn.
Disse kan have forskjellig størrelse, er dog næsten altid
mikroskopisk smaa. De største findes i forraadsorganer.
Saadanne store s.-korn har former, som gjerne er
eien-d ^mmelige for en bestemt planteart eller for siegt eller
familie; ofte viser de paa sin overflade fine linjer, som
skriver sig fra, at kornet er lagdelt, og at lagene som
følge af forskjelligt vandindhold har forskjellig lysbrydning.
Lagene ligger omkring et kjernepunkt, som er
centralt eller ekscentrisk. S.-kornene er enkle eller
sammensatte, i sidste tilfælde spaltes de let i del korn; antallet
af saadanne i et s.-korn kan være meget stort, hos spinat
30 000, hos havre er det optil 300. S.-korn mangler kun
hos soppene og hos de brune, røde og blaagrøane alger,
ell rs er de tilstede i de allerfleste grønne celler, hvor
de opstaar i klorofylkornene som produkt af
kulsyreassimilationen. Som oplagsnæring forekommer s.-korn i
underjordiske stængler og i mange frø. I disse organer
opstaar de i farveløse, runde, tén- eller stavformede
stivelsedannere, leukoplaster, som har den evne at
kunne danne stivelse af sukker og beslektede stoffe, s.
bliver, da den er uopløselig, udskilt i form af s.-korn.
S.-kornenes dannelse i s. danneren sker paa to maader:
1. I det indre af denne, helt omgivet af den paa alle
sider; kornene er da gjerne mange og smaa og ved
gjensidigt tryk mangekantede, under deres vekst svinder
s. danneren; vedbliver kornene at holde sammen som et
hele, bliver det et sammensat s.-korn. 2. Kornene
anlægges lige under s.-dannerens overflade, som
gjennem-brydes, hvorved kornet kommer til at sidde udenpaa
s.-danneren, paa dens ene side. Denne slags s.-korn er
oftest enkle; de udvikles ensidig, idet den side, som
vender ind til s.-danneren, ernæres bedst og derfor
vokser sterkest, kjernepunktet bliver ekscentrisk, beliggende
paa den side, som vender fra s.-danneren. Paa denne
maade opstaar de største s.-korn, f. eks. potetens. Om
transitorisk s. se Stofskifte. — Ved opvarmning med
vand sveller s. ud til «stivelseklister». S. farves blaa af
frit jod, en farve, der igjen forsvinder ved kogning og atter
fremkommer ved af kjøling. Ved kogning med fortyndet
syre dannes først dekstrin, derpaa druesukker. Diastase
weder ® hverken,
wedge @ (kløve ved) kile ;
fastkile.
wedgelike (e) kile förmig,
wedgelobb (^ sølv snusdaase.
wedge-wood (e) fint sten-,
flintetøi.
wedlock ® egteskab, -stand.
Wednesday @ onsdag,
wee (e) vesle, bitte liden.
weechelm @ slags alm.
weed © klædningsstykke; (pl)
klæder, (poet) enkes sørgedragt;
ugræs; luge (bort).
weed(ing)-hook @ lugehakke,
weeddy@ ukrudt; fuld af ugræs;
sørgeklædt,
week @ uge.
weekday (e) hverdag.
weekly (e) ugentlig; uge-;
ugeskrift, -biad.
weep @ græde; begræde,
weeper (é) grædende;
grædekone; hvid kant paa ærmet af en
sørgedragt; en abeart.
weeping (ê) grædende; graad.
weeping-willow t^l taarepil.
weaver (e) fjæsing (en fisk),
weevil {ej snudebille.
weezel @ se weazen,
weft (e) islæt(garn).
Weg ® m, vei.
weg (t) bort(e), væk.
wegbannen (ê) mane bort.
wegbekommen (t) skaffe bort;
paadragesSg; blive klog paa noget,
wegbleiben ® udeblive,
wegdrängen (t) fortrænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
