Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stokand ... - Ordbøgerne: W - Weingärtner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weissbäcker—weitschichtig
1191
Stolp—Stord
1192
Stolp, Tyskland, by i den preussiske prov. Pommern,
ved Stolpe, 16 km. fra Østersjøen (Stolpmünde), ved
jernbanen Danzig—Stettin (i linje med kysten, inde i
landet); 34 000 indb. S. har flere mindesmerker fra den
tid, da det var en blomstrende hansestad. Maskin- og
anden fabrikation.
Stolpe, Hjalmar (1841 — 1905), sv. etnograf og
arkæolog, f. i Gafle, opr. zoolog, men kom tidlig ind paa
arkæologiske studier; de omhyggelige udgravninger af
de to betydeligste svenske jernaldersfund, paa Björkö
(Birka) i Målaren og ved Vendel i Uppland, foretoges
saaledes af ham. Hans vigtigste felt blev dog etnografien,
hvor han blev banebryder med sine studier over
naturfolkenes ornamentik. 1883—85 indsamlede han paa
fregatten «Vanadis’» jordomseiling en righoldig samling
til det svenske rigsmuseums etnografiske afdeling, hvis
leder han blev 1900. 1903 blev han professor.
Stolskînne, se Jernbaner (bd. IV, sp. 740).
Stoltenberg, Carl (1766—1830), n. kjøbmand,
eids-voldsmand. Var bosat i Tønsberg, hvorfra han mødte
som medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814, paa
det første overordentlige storting s. a. og 1815—16 samt
som repræsentant for Tønsberg og Holmestrand 1824.
Han var medlem af finanskomitéen paa Eidsvold og
1815—16 af fem komitéer, hvoriblandt begge
protokolkomitéer og aktionskomitéen.
Stolt Hen(d)rik (bot.), se Melde.
Stoly’pin, Peter Arkadjevitsj (1862—1911), rus.
statsmand, tilhørte en gammel godseierfamilie fra Litauen.
S. tog 1885 eksamen ved universitetet i St. Petersburg og
ansattes i et regjeringsdepartement, blev 1901 guvernør
i Grodno og 1903 i Saratov. 1906 indenrigsminister og
s. a., efter den første dumas opløsning og ministeriet
Goremykins fald, førsteminister. S. kan ikke regnes for
reaktionær; han forsøgte saaledes at faa nogle af de
mest fremtrædende «oktobrister» ind i sit ministerium,
hvilket imidlertid mislykkedes. Han fandt forøvrigt
ingen nye midler til at ordne forholdene i Rusland, af
hvis 60 guvernementer de 40 var i beleiringstilstand,
men anvendte med haardhed politi, militær og
standretter. S. kunde ikke samarbeide med den anden duma
1907, men opløste den og greb til en omfattende
forandring af valgloven, hvorved han s. a. fik valgt en
nogenlunde regjeringsvenlig duma. I scp. 1911 blev S.
skudt i teatret i Kijev af jøden Dmitri Bagrov og
efterfulgtes af Kokovzev som førsteminister.
Stolze, August HeinrichWilhelm(1798—1867),
t. stenograf, offentliggjorde 1841 et stenografisk system,
som han senere udviklede i flere verker. 1850
forstander for det stenografiske bureau i den tyske rigsdag.
Hans system blev 1897 sammensluttet med Schreys (s. d.).
Stoma^chica, appetit- og fordøielsesbefordrende
lægemidler. Oftest bitterstoffe og krydderier.
Stomäta (bot.), d. s. s. spalteaabninger (s. d.).
Stomatopöder, se Sjøknæler.
Stomatoskopî kaldes i fonetiken (s. d.) forskjellige
fremgangsmaader, hvorved man kan iagttage tungens
artikulationer. Der benyttes i regelen en tynd kunstig
gane, der er besmurt med en farve, som fjernes ved
tungens berøringer, eller der befæstes dertil en mængde
fine staniolspiraler, der giver efter for tungens bevægelser
og forbliver i den stilling, de faar derved. Ganen tages
derpaa ud og undersøges.
Stomo’xys, se Stikflue.
Stone [stön], eng. handelsvegt, for det meste ~ \ 2
quarter eller 14 pounds avdp. = 6.3503 kg.
Stonehaven [stonhëvdn], Skotland, kystby i
Kincardineshire, 24 km. søndenfor Aberdeen (jernbane), mellem
Garron og Cov^ie; 4600 indb. Udførsel af landbrugsvarer,
handel med kul og kalk. Vigtig fiskeby og badested.
Stonehenge [sténhendz], oldtidsmindesmerke ved
Salisbury, grevskabet Wiltshire, England. S. bestaar af
flere koncentriske stenkredse; den ytterste, som er ca.
30 m. i diameter, dannes af 7 m. høie stene, som er
reist paa kant, og over dem ligger tverstene af lignende
dimensioner. Om S.s alder og bestemmelse er der tvil ;
sandsynligvis er det et tempel fra før romertiden.
Stopper (sjøudtr.), et smækrere taug, som fastsættes
saaledes paa et større, hvori der hales, at det bekniber
sig selv og stopper det større. S.-talje paasættes
seil-bommer paa læ side for at hindre bommerne i at slaa
over. Kj etting-s., klemme, ofte med skrueindretning,
til at stoppe ankerkjettingen med.
Storåker, Johan Theodor Nilssen (1837—72),
n. folklorist, udeksamineret fra Holt seminar 1859, død
som bestyrer af Søgne lærerskole. Efter hans død
offentliggjordes en samling «Folkesagn samlede i Lister
og Mandals amt» (1881); men han har særlig faaet
betydning ved sine store haandskrevne sagnsamlinger (nu
i Universitetsbiblioteket).
Storaks, styraks el. styraksbalsam, udvindes
af barken af liquidambar orientalis (hamamelidaceæ), et
træ, som hører hjemme i Lilleasien. S. forekommer
som en tyktflydende balsam og som en haard, sprød
harpiks. S. indeholder forskjellige ætere af kanelsyren
og harpiks. S. anvendes udvendig til kur mod skab;
den faste s. bruges i kongerøgelse.
Stora Le, se Lc-sjøen.
Storbaad, mindre skibes redningsbaad.
Storbritannien (Great Britain) er rettelig navnet paa
den England, Wales og Skotland indbefattende ø (229 842
km.^ 40834 700 indb., 1911). Navnet S., opr. som
modsætning til Bretagne, Britannia minor (Lillebritannien),
kom op igjen, da Skotland forenedes med England
til ét rige (6 mai 1707). Ofte, især udenfor England,
brugt dels om hele det britiske rige (se f. eks. Hühner,
«Geogr.-statistische Tabellen», i engelsk sprogbrug «The
British Empire»), dels om «stamlandet» (i engelsk
sprogbrug «United kingdom of Great Britain and Ireland»
eller «British Islands» (Isles), dette sidste udtryk ogsaa
omfattende Man og Kanaløerne). (Se England.)
Storcirkel, se Kugle.
Storcirkelseilads er i navigationen den opgave at
bestemme korteste vei, storcirkelen, mellem to givne
punkter paa jordoverfladen og under seiladsen at følge
denne.
Stord, herred i Søndre Bergenhus amt, omtrent
midtveis mellem Bergen og Haugesund, 135.44 km.’^ med 3036
indb. (1910); 22.08 pr. km.^ Herredet, der svarer til S.
prestegjeld og sogn, bestaar udelukkende af øer,
hvoriblandt den østlige del (119.50 km.’^) af øen S. (s. d.).
Fjeldene naar i Staavegolve paa øen S. 693 m. Tæt be-
Weissbäcker (î)
m,hvedebrøds-bager.
Weissbleiche ® f, blegeri.
Weissbrennen ® hvidgløde.
Weissbrot ® n, hvedebrød.
Weissbuche ® f, hvidbøk,
avnbøk.
Weissdorn © m, hagtorn.
Weisse ® f. hvidhed, hvid
tarve.
weissen ® gjøre hvid ; hvidte ;
biege.
Weissfisch, Weissling ® m,
løie, biege, hvitting.
Weissfuchs ® m, polarræv.
weisslich ® hidagtig, hvidlig.
Weisspappel ® f, sølvpoppel.
Weisszeug ® n, iintøi.
Weisung ® f, anvisning;
befaling; irettesættelse; instruks.
weit ® vid; udstrakt; fjern;
(vidt) fremskreden, langt, vidt.
weitaus ® langt (borte) ; uden
sammenligning, w. nicht
langtfra (ikke).
Weite ® f, afstand, længde,
strækning; vidde, omfang,
weiten ® gjøre vid, udvide,
weiter ® videre; længere.
weiterhin ® fremdeles, for
fremtiden.
Weiterung ® f, udvidelse,
vidtløftighed.
weither ® langveis fra.
weitläuf(t)ig ® vidtløftig,
udførlig; fjern; spredt.
weitschichtig ® udstrakt, om
fattende, vidtløftig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
