Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suppositorium ... - Ordbøgerne: W - wurmig ... - Ordbøgerne: X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1289
Suppositorium—Surmelksdiæt
1290
Suppositorium (lat.), stikpille (s. d.).
Suppuration, afsondring af materie ved betændelse.
Supradentaler, se Gummelyd.
Supranaturali^sme er rationalismens positive
modsætning og supplement. Medens rationalismen
konsekvent stiller den menneskelige fornuft (ratio) over skrift,
kirkelære og aabenbaring, hævder s. den i skriften givne
aabenbaring; dog skal fornuften prøve, hvad der i
aaben-baringen er væsentligt og hvad der er uvæsentligt. S.
deler rationalismens intellektualistiske opfatning af
religionen og har nærmest karakter af et kompromis
mellem kirketroen og rationalismen.
Supremat el. supremati (af lat. supremus, øverst),
høieste vælde, bruges om den øverste kirkelige
myndighed, f. eks. pavens i den romerske kirke.
Sura, se Koranen.
Surabaja (Soerabaja), by paa nordkysten af Java, ret
overfor øen Madura; 150 198 indb. (1905), deraf 8000
europæere og 14 800 kinesere, største by paa øen og i
nederlandsk Indien. Stor udførsel af sukker, kaffe,
tobak etc. Norsk konsulat. — S. er hovedstad i et
residentskab af samme navn, som er 5950 km.^ og har
over 2 mill. indb.
Surakarta (Soerakarta), by paa Java, inde i landet
vest for Surabaja; 118 378 indb. (1905), deraf 1500
europæere og 6500 kinesere; hovedstad i et
residentskab af samme navn, 6217 km.^ stort og med over
1 200 000 indb.
Surät, by i Indien, præsidentskabet Bombay, ved elven
Tapti, 22 km. fra dens munding i Gambaybugten ;
114 863 indb. (1911). I 17 aarh. grundede baade
engelskmændene, hollænderne og franskmændene store faktorier
her, og byen voksede derfor op til et af midtpunkterne
for verdenshandelen; i slutten af 18 aarh. blev
folketallet anslaaet til 800 000. Senere er den gaaet sterkt
tilbage, da dens havn er tilsandet, og trafiken er gaaet
over til Bombay.
Surcoupe [syrkûpj (fr.), (i kortspil) at stikke
spillerens lavere trumf med en høiere, naar spilleren er i
mellemhaand.
Surdeig er det ældste hævningsmiddel for brød, det
er gjæret meldeig, som gjemmes fra den ene bagning
til den anden og indeholder de for deigens hævning
nødvendige gjæringsvirkende smaasoppe. Foruden
gjær-sop, som giver fra sig alkohol og kulsyre, indeholder s.
en hel del andre soppe, bl. a. nogle, som sætter igang
eddikesyre- og melkesyregjæring. Disse syrer kommer
derfor her snarere og i større mængde end ved gjæring
med presgjær, og de giver surbrødet en særegen smag.
Gjæringen tager 6—8 timer.
Surendalen, herred i Romsdals amt, s.ø. for
Kristiansund, 870.52 km.^ med 2741 indb. (1910); 3.30 pr. km.^
Herredet, som svarer til S. prestegjeld med Øie, Ranes
og Mo sogne, ligger omkring den lille
Surendals-fjord, en arm af Halsefjorden, og omkring S urn as
(s. d.) dalføre. I syd og nord grænser herredet til Søndre
Trondhjems amt. Selve hoveddalføret er et forholdsvis
aabent og bredt dalføre; mod syd skyder flere trange
sæterdale ind mod Troldheimens mægtige fjeldparti (Snota
1689 m.). Af arealet opgives 24.45 km.’- at være aker og
eng, 111.77 km.’^ skog, 18.57 km.’^ ferskvand; resten er
wurmig—xylograf
udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at være 3568
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
ny-opdyrkedes der 294 maal. Den vigtigste næringsvei er
fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter. Tre meierier, to farverier,
flere sagbrug. Ved Surendalsfjordens bund strandstedet
Surendalsøren, 244 mennesker i 44 huse(1910).
Gjen-nem herredet hovedvei til Orkedalen.
Dampskibsforbindelse med Kristiansund. S. sparebank, oprettet 1843.
Antagen formue 1910 1865490 kr., indtægt 377461 kr.
Suresnes [sijræn], Frankrige, by i depart. Seine, ved
Seines venstre bred, mellem Boulogneskogen og Fort
Mont Valerien; 11 000 indb. Skofabrikation.
Surfisk er fisk, der ved svag saltning og egen
præparation er bragt i melkesyregjæring (i lighed med
rakefisk). Anvendes især i Rusland, delvis i Sverige, i Norge
tidligere i Finmarken og Nordland.
Surinam(e), nederlandsk Guyana, se Guyana.
Surmeik er eg. melk, der er blevet sur og tyk
(sammenløben), har undergaaet melkesyregjæring (s.d.), dog virker
samtidig andre smaasoppe,især alkohol og kulsyredannende
gjær. Man kan skjelne mellem selvsyrnet s. og kultur-s.
I ældre tider, da man brugte trækjørrel, var al s. kultur-s.,
idet de s.-frembringende soppe fandt et gunstigt
tilholdssted i træet. I nutiden, da der anvendes metalkar og
glaseret stentøi, bliver den meste s. selvsyrnet, hvis ikke
gjærkultur-s. tilsættes. Selvsyrnet melk er sjelden fri
for skadelige mikrober (blaasur melk), om end de eg.
sygdomsfrembringende soppe kun nødig trives i
melke-syreblandinger. Alle nationer, som holder kvæg, har
eller har havt sine specielle surmelkslag. Allerede
Abraham bevertede med che ma. Af andre
surmelkslag kan nævnes sydrussernes k u m y s, kaukasusfolkenes
kefi r, bulgarernes yoghurt, islændingernes skyr o.s.v.
Alle disse indeholder mindst to, oftest tre i symbiose
levende, samvirkende s.-dannende soppe, Zacfo-baciller,
der danner melkesyre, kulsyre, og alkoholdannende
gjær, som er fælles, samt som regel en tredje, der er
særegen for det specielle surmelkslag. Lacto-haciWerne
er omtrent alle varieteter af samme slag; gjæren kun
delvis, dog saaledes, at jo længere mod nord, jo mere
gjær (kulsyre og alkohol), men mod syd væsentlig
melkesyredannende arter. Det norske surmelkslag tætte
(s. d.) indtager en særstilling, idet det baade indeholder
store melkesyremængder, store kulsyremængder og noget
alkohol. S. er i den senere tid i medicinen kommet
sterkt i brug af to grunde: 1. Det nationale
surmelkslag er som regel lettere fordøieligt for mange mennesker
end den friske melk; 2. rig?lig og regelmæssig tilførsel
i fordøielseska^^alen af Zacto-baciller i god s. hindrer
bevislig den forfaadnelsesgjæring i tarmkanalens nederste
del, som mistænkes for at fremkalde
fordøielsesbesværlig-heder, selvforgiftning og alderdomssvaghed, De s.-spisende
nationer opnaar den gjennemsnitlig høieste levealder.
Der maa advares mod nydelse af s., der, særlig i byerne,
er blevet sur af sig selv, den er skadelig; der bør altid
tilsættes god s.s-gjær (s. d.) til varm nysilet melk eller
kogt melk for at skaffe s. [Litt.: O. Sopp, «Husnyttige
gjæringer».]
Surmelksdiæt, en af lægen forordnet diæt, hvor en
eller anden speciel surmelk, f. eks. kefir, yoghurt
eller tætte, spiller hovedrollen.
wurmig ® fuld af mark;
ærgerlig.
wurmstichig ® markstukken.
Wurst ® f, pølse.
Würze ® f, krydderi;
(bryg-ger)urt.
Wurzel®f, rod; fod(af et fjeld).
wurzeln ® slaa rod; være
rodfæstet; bunde i.
würzen ® krydre.
würzhaft, würzig ® krydret.
Würzwein ® m, kryddervin.
Wust ® m, smuds; virvar,
kaos. bunke, dynge.
wüst ® øde, vild; styg,
modbydelig; udskeiende; raa.
Wüste ® f, ørken Wüstenei,
Wüstnis f.
wustig®skidden, styg,afskyelig.
Wüstling ® m, vellystning.
Wut(h) ® f, raseri.
wüt(h)en ® rase, fnyse, herje.
Wüt(h)erich ® m, tyran,
uhyre, bøddel.
wüt(h)ig ® rasende, afsindig,
gal = wut(h)voll.
wye @ gaffel, kløft; kløftet,
gaffelformet leie.
wynd © gang, trang gade,
gaard, smug.
x-beinig © kalvbenet,
xérès ® m, sherry,
xiphias © & ® m, sverdfisk;
sverdformet komet.
xiphoid @, xiphoïde ®
sverdformet.
x-mal ® utallige gange,
xylograf - ® Xylograf,
Holzschneider, -bilder m - ©
xylo-grapher, wood-engraver — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
