Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - Zimmerflucht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1333
Sverresborg—Svind
1346
nævnes Otto Strandman (1871—), Carl Eldh (1873—) og
Hath Milles (1873—). [Litt.: Georg Nordensvan, «Svensk
konst» (1892) og «Sveriges konst» (1904); Johnny
Roos-val, «Svensk konstgalleri» (1912).] — Musik. S. er et
sangens land, og dets folkemusik eier ’W"sj3aen rigdom
og skjønhed. Et særlig svensk instrument var
nøkkel-harpen. Den svenske kunstmusik skabtes ligesom
andetsteds i kirken og i de høieste kredse. Gamle
helgenlovsange er bevaret, og kirke- og skolesang dyrkedes
flittig og længe. Ved hoffet holdtes faste kapeller
af udenlandske musikere, endog optil 20—30. Under
Gustaf III tog musiklivet et sterkt opsving. Naumann
(1741—1801) skrev den første nationale opera «Gustaf
Vasa». Häffner (1759—1833) grundlagde studentersangen
i Upsala. Fra Gustaf Ill’s tid stammer ogsaa det
musikalske akademi, den kongelige svenske opera og
landets største skald Bellman, som med sine geniale
inspirationer har været banebrydende for svensk musik.
Med det 19 aarh. begyndte musiken at gaa i afgjort
national retning under paavirkning af hele den
aande-lige udvikling. I national aand skrev Häffner og Geijer
samt finnen Grusell, Adolf Lindblad og landets fineste
og mest fremtrædende komponist Söderman. Ærefulde
pladse indtager ogsaa Josephson, Wennerberg, prins
Gustaf, Otto Lindblad, særlig paa korsangens og
romancens omraade. I større former og for kammermusik
skrev ogsaa Hallström, Berwald, Norman, Rubenson,
Hallen, Sjögren, S ten ha m ma r, Alfvén. Andre
fremtrædende komponister er Körling, Nordquist, Hennebcrg,
Peterson-Berger, Aulin o. a. En række store
sangkunstnere har vundet ry viden om, Jenny __^Lind,
Louise Michaeli, Christina Nilsson, Signe lleb})e, Mlitilda
J u n"^edt7" Sigrid^^noldsonT Eiien~ljulbrânso 11, Ar 1 b e r g,
Arnoiason, Od man. Forseg Af koncert i nsTit u te r har
Stockholm det gamle ö]^ det nye harmoniske selskab,
musikforeningen, det philharmoniske selskab, den svenske
musikforening. En meget betydningsfuld plads indtager
Go teborgorkestret. Som bekjendt indtager ogsaa
mands-sangen en høi plads, særlig ved universiteterne i Upsala og
Lund. —JTe aI 16 aarh. spillede skoleelever skole
komedierTl’orst paa latin, senere paa svensk, og i
begyndelsen af 17 aarh. spillede studenter fra Upsala ved hoffet.
Men derefter holdtes det svenske teater det 17 aarli.
igjen-nem og langt ind i 18 aarh. i live af udenlandske
skuespillertrupper. 1667 indviede en hollandsk trup Kgl.
skäde-platsen i «Lejonkulan». Saa vekslede tyske og franske
trupper (en tysk spillede ca. 1730 bl. a. Holberg), til
endelig 1737 den første Kgl. svenska skådeplatsen aabnedes.
Adolf Fredrik og hans dronning Lovisa Ulrika foretrak
imidlertid fremmede (franske, senere italienske) trupper,
og det svenske teater arbeidede under usle kaar. Under
Gustaf III kom opsvinget. 1773 lod han oprette et
operateater og 1782 bygge et nyt, da det første var for lidet.
Det nye rummede baade opera og skuespil, men 1788
flyttedes de sidste tilbake til den gamle bygning, indtil
Dramatiska teatern oprettedes 1793. Dette brændte 1825
og husedes derefter i operahuset til 1863, da det Kgl. teater
kjøbte det private Nya teatern (oprettet 1842). Foruden
operaen og det Kgl. teater har Sthm.nu Södra teatern, Vasa
teatern, Svenska teatern og sommerteatret i Djurgården. —
Presse. 1645 begj^ndte S.s ældste avis, «Ordinari post-
Zimmerflucht—Zinsen
tijdender», at udkomme med et nummer ugentlig. Den
blev udgivet af generalpostmesteren og bragte officielle
meddelelser fra første haand, var saaledes et slags
regjeringsorgan og er som «Post- och inrikes tidningar »
vedblevet at være dette indtil den nyeste tid. I
friheds-tiden, efter 1720, udkom der talrige politiske og
økonomiske ugeblade og flyveskrifter, og fra midten af aarh.
begyndte ogsaa provinsbyerne at faa en presse
(«Gotheborgs wekolista» 1749, «Garlskronas wekoblad» 1754), og
1769 opstod den første dagsavis, «Dagligt allehanda».
Et virkelig udpræget oppositionsblad fik S. dog først i
«Argus» (1820—38). Banebrydende i svensk bladvæsen
blev det i 1830 af L. J. Hierta grundlagte frisindede
«Aftonbladet», medens konservatismen repræsenteredes
af «Journal» og især fra 1859 af det snart meget
indflydelsesrige, dygtig ledede « Nya dagligt allehanda . En
fremtrædende rolle spiller som uafhængigt centrumsblad
fra begyndelsen af 1870 aar ene det allerede 1824
grundlagte «Stockholms dagblad >. Som organ for
landtmanna-partiet stiftedes 1864 «Dagens nyheter», som var det forste
nyhedsblad i moderne forstand. Stor udbredelse fik
det 1889 stiftede radikale «Stockholmstidningen» og
det 1897 af Hjalmar Branting grundlagte
Socialdemokraten». I S. har flere provinsblade opnaaet stor
udbredelse og indflydelse, særlig «Göteborgs handels- och
sjöfarts-tidning» (fra 1832). [Litt.; E. IvVy. «Försök tili
svenska tidningspressens historia , I 1634—1719 (1883).] —
Historie. Ligesom de øvrige skandinaviske lande var
ST oprindelig beboet af et stenalders-folk, som levede
udelukkende af jagt og fiskefangst. Af husdyr kJ endte
det bare hunden. Hvorvidt dette primitive, ældre
stenalders-folk er de nuværende svenskers forfædre, eller om
der har fundet en senere indvandring sted, ved vi ikke.
Sandsynligvis allerede fra meget gammel tid af faldt S.s
indbyggere i to store stammer, goter og svear. I
forhistorisk tid har udviklingen i S. forløbet paa omtrent
samme maade som i Danmark og Norge; først i den
yngre jernalder begynder vor viden at blive lidt fyldigere.
Det mægtigste af de svenske fylkekongedømmer synes
at have været det i Upsala, hvor Ynglingeætten
herskede. 1 Ynglingeslegten rasede mord og vold, hvoraf
der sta ar gny i de usikre, mytiske sagn. Paa grænsen
af den historiske tid hører vi om en af dens sidste
medlemmer, kong Sigurd Ring, at han stødte sammen
med danernes konge Harald Hildetand i det vældige
Braavallaslag, den afgjørende kamp om landenes
fordeling mellem de nordiske stammer. Den senere del
af den yngre jernalder falder sammen med vikingetiden
(ca. 800—1050), som indleder den fuldt historiske tid.
Svenskernes vikingetog vendte sig mod øst; de gik den
saakaldte ostervei, hvor de stødte paa finske
folkestammer. Under sin høvding Rurik (s. d.) grundlagde de
ca. 800 Novgorod (Holmgaard) og ved Dnjepr Kijev, som
blev kjernen til det russiske rige. Snart trængte de
svenske vikinger (varjægerne eller varangerne, som de
kaldtes), helt frem til B^^zans og bragte det græske
keiserdømme og araberne i forbindelse med Norden. Veiene
gik langs de store russiske elve og over Gotland, hvis
hovedstad Visby derved kom til stor rigdom. Ved denne
tid kommer ogsaa kristendommen til Norden. I S.
forkyndtes den først af den frankiske munk Ansgar omkr.
Zimmerflucht (t) f, række af
værelser.
Zimmerherr ® m, logerende,
zimmern ® tømre, forfærdige,
lave.
Zim(me)t ® m, kanel,
zimome © gjæringsstof.
zinc © & ® m, Zink ® m (n^
zink ; © ogs. forzinke, galvanisere;
{D ogs. disk, skjæak.
zincode © negativ pol i
galvanisk batteri.
zincographer © zinkstikker,
zincous © zink-; positiv
elektrisk.
zinguer ® forzinke,
zinguerie (Î) f, zinkstøberi,
zingueur ® m, zinkarbeider.
Zinke ® f, spids, tagg; gren;
tand, tind; kornet, horn.
Zinkenist ® m, kornetblæser,
zinkholdig — ® zinkhaltig —
© zinkiferous — ® zincifère.
zinkhvidt — (t) zinkweiss n,
Zinkblüten pl - © zink-white —
(g blanc, oxyde (m) de zinc.
Zinn ® n, tin; tintøi.
Zinne ® f, Unde, møne.
zinnern ® Un-, af Un.
Zinnfolie ® f, Unfolie, staniol.
Zinnober ® m, zinnober.
zinquier (f) m, zinkstøber.
Zins ® m, skat, landskyld;
rente: afgift, (jord)leie.
zinsbar ® skatskyldig,
skattepligtig = zinsfällig, -pflichtig,
Zinsbauer ® m, fæster.
Zinsbrief ® m, fæstebrev.
Zinsen ® give rente, indbringe;
erlægge afgift; forrentes med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
