Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydshetland ... - Ordbøgerne: Z - zuträglich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1371
zuwider—zweckdienlich
fortsat anvendelse af kviksølv, der indgnides eller
ind-sprøites. I de sidste aar har man forsøgt at anvende
arsenforbindelser (salvarsan og neosalvarsan, «hata»).
Foruden ved kjønslig smitte kan syfilissmitten overføres
ved brugsgjenstande, ved instrumenter o. 1., hvorfor
syfilitikeren altid, og navnlig naar der er syfilitiske
udbrud i mundhulen, maa udvise stor forsigtighed med
piber, cigarmundstykker, skeer o. s. v. Noksaa hyppig
sker smitteoverføringen ved diegivningen, enten derved,
at ammen har s. og gjennem saar paa brystvorterne
smitter barnet, eller barnet har medfødt s. og smitter
ammen. — Medfødt s. kan findes hos barnet, naar
moderen har s. ved svangerskabets indtræden eller
smittes under dette. Barnet, der ofte fødes for tidlig, er
lidet og magert og kan have mere eller mindre sterkt
hududslæt samt ofte snue. Undertiden fødes barnet
tilsyneladende sundt, og først efter nogen tids forløb, fra
V2—3 maaneder, viser s. sig.
Syfiloid, betegnelse for visse, i bestemte egne
endemisk optrædende former af hudsygdomme, der dels
opfattes som sene eller til arvet syfilis hørende udbrud
eller henføres til andre hudsygdomme som lepra, lupus,
ekzem o. s. v. (det jydske s., som neppe findes mere,
radesygen i Norge o. a.).
Sygdom (morbus) er en forstyrrelse i organismens
normale funktioner. S. kan paavirke hele organismen
(febrile s.) eller holde sig lokal. S. kan være udvendig
(hudsygdomme o. s. v.) eller indvendig. S. kan forløbe
akut eller kronisk.
Sygdomsforsikring, se Sygekasser.
Sygebærer (jfr. Sanitet). Sanitetets menige er dels
s., dels sygevogtere. De første har særlig med de syge
og saaredes transport at gjøre, de sidste er sygepleiere.
Hos os har et sanitetskompani (ét ved hver brigade)
144 s. Desuden er der ved hver infanteribataljon en
sanitetsafdeling med 16 s. Foruden i sygetransport
oplæres s. i at yde de saarede den første hjælp.
Sygeforsikring, se Sygekasser.
Sygegymnasti’k, den form for gymnastik, ved hvilken
man ved særlige øvelser og apparater søger at paavirke
sygelige tilstande. (Jfr. M ed i ko-mekaniske institut.)
Sygehus, se Hospital.
Sygekasser har til opgave, dels at sikre sine
medlemmer de nødvendige eksistensmidler, naar de paa grund
af sygdom mister sin arbeidsførhed og dermed sin
arbeidsfortjeneste, dels at skaffe sine medlemmer fri lægehjælp
og medicin. I mange tilfælde giver s. understøttelse
ogsaa i andre tilfælde, f. eks. til begravelse, som bidrag
til familien ved dødsfald, som invaliditetsunderstøttelse
o. s. V. Udviklingen har imidlertid ført med sig, at de
forskjellige former for trygd efterhaanden har
specialiseret sig. S. har derfor i den nyeste tid stadig mere
samlet sig om sin egentlige opgave: understøttelse i
tilfælde af sygdom, som bringer tab af arbeidsfortjeneste.
I ældre tider var s. en helt privat sag. Mere og mere
er imidlertid sygeforsikringen gaaet over til at blive
social forsikring, d. v. s. organiseret af staten. Der
paalægges i den nyere tid store dele af befolkningen som
en pligt at indtræde i de offentlig anordnede s. Denne
form af forsikring indtager en bred plads i den
moderne socialpolitik. De af staten trufne forholdsregler er
Syfiloid—Sygekasser
1372
ikke overalt de samme. I Danmark, Sverige, Belgien,
Holland, Frankrige og Italien yder staten bidrag til de
private s. og opmuntrer saaledes den frivillige
sygeforsikring. I Tyskland, Østerrige, England og Norge er
der indført tvungen sygeforsikring, idet de i loven
bestemte indtægtsklasser af befolkningen skal være
sygeforsikret. Den norske lov om sygeforsikring og s. er af 18
sept. 1909 og traadte i kraft fra 3 juli 1911. Denne lov
kjender baade tvangsforsikring og frivillig forsikring.
Tvangsforsikringen omfatter alle lønsarbeidere, betjente
og tyende i offentlig og privat tjeneste, som har fyldt
sit 15 aar, og hvis aarlige indtægt ikke overskrider
1200 kr. paa landet og 1400 kr. i byerne. Den frivillige
forsikring, som loven giver adgang til, omfatter saadanne
ikke tvangsforsikrede personer, hvis indtægter ikke
overstiger 800 kr. paa landet og 1000 kr. i byerne; desuden
er der for disse forsikrede sat en maksimumsgrænse for
formuer paa henholdsvis 7000 og 10 000 kr. og for alder
ved indtrædelse til 40 aar. De tvangsforsikrede
indskrives efter størrelsen af sin løn i en af fire klasser,
som svarer til en aarsløn af 300, 600, 900 og 1400 kr.
eller en dagløn af 1, 2, 3 og 4^3 kr. Præmierne for de
tvangsforsikrede medlemmer udredes med 7io af
medlemmerne selv, Vio af arbeidsgiveren, ^/lo af staten og
\/io af kommunen. Præmierne for de frivillig forsikrede
udredes med ^/lo af de forsikrede selv, Vio af staten og
af kommunen. Forsikringen omfatter ikke blot
medlemmet selv, men ogsaa hans egtefælle og
hjemmeværende barn under 15 aar. S. yder fri lægehjælp for
enhver sygdom opstaaet efter forsikringspligtens
indtræden samt i tilfælde af arbeidsuførhed en pengehjælp
svarende til 60 pet. af gjennemsnitslønnen i
vedkommendes lønningsklasse eller henholdsvis kr. 3.60, 5.40,
9.00 og 12.60 pr. uge, idet søndage ikke medregnes,
begge ydelser i indtil 26 uger. Ved kvindeligt medlems
nedkomst ydes barselpenger i 6 uger regnet fra
nedkomstdagen med samme beløb pr. uge som sygepenge.
Naar et medlem dør, udbetaler sygekassen som
begravelseshjælp 25 kr. i første, kr. 37.50 i anden og 50 kr.
i 3 og 4 klasse. Ved bedriftsulykker, der rammer
medlemmer, der tillige er forsikret efter loven om
ulykkestrygd, betaler s. lægehjælpen og sygepenge kun for de
fire første uger, hvorefter udgifterne overtages af
ulykkesforsikringen. Et medlems egtefælle og barn under 15
aar nyder fri lægehjælp paa samme betingelser som
medlemmet selv. Retten til sygepenge tabes, naar
sygdom eller skade er paadraget ved forsæt, selvforskyldt
beruselse, undladelse af at rette sig efter lægens for
skrifter, grov uagtsomhed med hensyn til helbreden eller
ved uhjemlet negtelse af at lade sig indlægge i sygehus.
Den offentlige sygeforsikring formidles i Norge gjennem
saakaldte kreds-s., som er oprettet i hver kommune og
ledes af en af kommunestyret ansat forretningsfører i
forbindelse med et styre paa 9 medlemmer.
Rigsfor-sikringsanstalten (s. d.) er centralstyre for kasserne.
Enhver kreds-s. er et selvstændigt retssubjekt, hvis udgifter
skal dækkes af kassens egne indtægter; gaar en kasse
med underskud, hvad mange af dem til en begyndelse
gjorde, skal præmien forhøies. Forsikringspligtige kan
ogsaa indmelde sig i private eller kommunale s., der er
godkjendt. For at kunne godkjendes maa kasserne op-
zuwider ® imod
Zuwiderhandlung ® f, over
trædeise.
zuwiderlaufen
®værei(mod)-strid med; modsige.
zuwiderthun ® gjøre imod,
handle imod.
zuzeiten ® til (sine) tider,
zuziehen (t) trække, drage
henimod, bortover til, for; op-
drætte, lægge til; paadrage (sig);
tilkalde.
Zuziehung ® f, tilkaldelse;
benyttelse.
Zuzug (D m, tilgang;
tilflytning; forsterkning.
Zuzügler ® pl, tilreisende;
frivillige deltagere; hjælpetropper.
zwacken (£) knibe, nappe.
Zwang ® m, tvang(sret);
jurisdiktion, omraade.
zwängen ® klemme, presse,
tvinge, trykke sammen; genere,
trykke.
Zwangsjacke ® f, tvangstrøie,
spaéndetrøie.
Zwangsvollstreckung ® f,
eksekution.
zwanzig ® tyve.
Zwanziger ® m, en person i
tyveaarene.
zwanzigst ® tyvende.
Zwanzigstel ® n, tyvendedel,
zwar ® vel, vistnok, rigtignok.
Zweck ® m, maal, øiemed;
hensigt; plug.
zweckdienlich ®
hensigtsmæssig, formaalstjenlig =
zweckentsprechend.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
