Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sygelighed ... - Ordbøgerne: Z - Zwecke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Sygelighed-Sylte
1374
fylde en række i loven foreskrevne betingelser og stille
sig under Rigsforsikringsanstaltens kontrol. Af saadanne
godkjendte s. er der 6 à 8 større, 60 à 70 mindre i det
hele land ; antallet har tidligere været større. Sygetrygden
omfatter i Norge et overordentlig stort antal personer.
Alene Kra. kreds-s. h.-^r (1913) over 48000 effektive
indskrevne medlemmer, hvortil kommer familielemmer.
Sygelighed er først i de sidste aar gjort til
gjenstand for en nøiere udforskning. Den tyske stat har
saaledes, støttet paa erfaringerne fra sygekassen for
Leipzig og omegn, ladet udarbeide sygelighedstabeller for
det tyske folk i aldersklasserne 15—74 aar.
Sammenholder man erfaringerne angaaende s. i Leipzig med vor
egen medicinalstatistik (s. d.), finder man, at der aarlig
i Norge i de nævnte aldersklasser forekommer omtr. 20
mill, sygedage. Beregnes hver sygedag til 2 kr., bliver
det et aarligt tab for landet paa omtr. 40 mill. kr. Man
kan i al alm. sige, at en norsk mand, der bliver 74 aar
gammel, maa regne med i sine arbeidsaar at være syg
i 14 dage aarlig, medens en kvinde ikke kan regne med
mindre end 17 sygedage aarlig. Af det samlede antal
sygedage falder en sjettedel paa sygdomme i
aandedræts-organerne og ligeledes en sjettedel paa de smitsomme
sygdomme (heraf falder næsten halvdelen paa
tuberkulosen), medens en syvendedel falder paa
ulykkestilfældene, en tiendedel paa sygdomme i
fordøielses-organerne og ligeledes en tiendedel paa sygdomme i
muskler og led.
Syge mand, spottende navn paa Tyrkiet.
Sygepleie var i oldtiden ukjendt. I de første aarh.
e. Kr. paahvilede det diakonen, senere bistaaet af
diakonisserne, at udøve fattig- og sygepleie. I den sidste
del af middelalderen optoges denne af forskjellige
mandlige og kvindelige geistlige ordener. Verdslige
s.-korpo-rationer opstod først paa initiativ af den protestantiske
kirke i den nyere tid, saaledes diakonisserne 1836 ved
pastor Fliedner (s. d.) i Kaiserswerth a. R. Krimkrigen
gav anledning til, at Florence Nightingale (s. d.) paa
krigsskuepladsen fra 1854—56 organiserede en s. og efter
sin hjemkomst oprettede den første s.-skole i London.
Herhjemme fandtes kun mandlige sygepassere paa de
militære og gangkoner paa de civile hospitaler indtil
1868, da Diakonisseanstalten grundlagdes (s. d.).
Foreningen for frivillig pleie af syge og saarede i felt
oprettedes 1865 og gik, 1892 over i det Røde kors (s. d.).
Disse foreninger samt Norske kvinders sanitetsforening,
oprettet 1896, uddanner sygepleiersker, Diakonhjemmet
(oprettet 1890) mandlige sygepleiere. Ved Rigshospitalet
og Kra. kommunale sygehuse foregaar ligeledes
uddannelse af sygepleiersker. I 1911 oprettedes Norsk
syge-pleierskeforbund, der for optagelse som medlem kræver
3-aarig sygepleierskole eller dertil svarende uddannelse.
Sygevogter, se Sanitet og Sygebærer.
Sykofa’nt (græ.), i Athen en professionel anklager,
som pressede penge ud af folk ved at true med anklage.
Sykomöre, se Morbærfigentræ.
Syl, en cylindrisk tynd staalpinde fæstet til et skaft
og tilspidset i enden, saa den kan benyttes til at stikke
huller gjennem træ, pap, læder o. 1. Forsynes den med
et hul for gjennemføring af en traad, kan den benyttes
til syning f. eks. af læder, saakaldt hulstingsyl.
Zwecke—Zweiheit
Sylene, fjeldparti i grænsen mellem Norge og Sverige,
n.ø. for Røros, Tyldalen herred. Høieste top Storsylen
er 1766 m. I sydvestskraaningen den private turisthytte
Nedalen.
Sylfer, elementæraander (s. d.), som man troede holdt
til i luften. De kvindelige s. kaldes sylfider.
Sylfjället, Sverige, fjeldtop hørende til de
norsksvenske grænsefjelde Sylene (s. d.), i Jämtland mellem
Snasahogarne i nord og Helagsfjället i syd, 1793 m. o. h.
Sylhet, by og distrikt i Indien, prov. Assam. Byen
ligger ved elven Surma, 450 km. n.ø. for Kalkutta, og
har omtr. 14 000 indb.; største by i Assam. Det
omkringliggende distrikt har en størrelse af 13 400 km.^ og
har omtr. 2 300 000 indb., hvoraf mere end halvparten
muhammedanere.
Sy’llabus, en pavelig fortegnelse, kaldes særlig den
af pavestolen i 1864 udstedte S. errorum (fortegnelse
over vildfarelser), der i 80 sætninger fordømmer irreligiøse
anskuelser, socialisme, bibelselskaber(!), vildfarelser om
kirkens rettigheder og det borgerlige samfund.
Syllogi^sme, se Slutning.
Sylow, Peter Ludvig Mejdell (1832—), n.
matematiker; overlærer ved Fredrikshalds skole 1858. Da han
1898 fratraadte dette embede, udnævntes han til ekstraord.
professor i matematik.
S. viste tidlig sjeldne
matematiske evner,
saaledes fik han i 1853
kronprinsens guldmedalje for
en matematisk
afhandling. Som student blev
han af Broch indført i
Jacobis arbeider over
elliptiske funktioner.
Senere gav han sig i kast
med Abels arbeider og
med Galois’ gruppeteori,
som dengang var noksaa
ukjendt. 1872 lod han
i «Mathemat. Annalen»
trykke «Théorèmes sur
les groupes des
substitutions», som indeholdt de
vigtigste af hans
opdagelser indenfor
gruppeteorien, deriblandt det
senere berømte, saakaldte Sylow’ske teorem. Hans
senere afhandlinger fører det samme emne videre og
behandler desuden de elliptiske funktioner. S. udgav
sammen med Sophus Lie en ny forbedret udgave af
Abels verker; den blev færdig i 1881. I festskriftet til
Abeljubilæet 1902 har S. skrevet en indgaaende
afhandling om Abels arbeider.
Sylstok, den vertikale stok, der afslutter en taggavl
og rager op i dennes midte. Den er ofte udstyret med
udskjæringer eller løber op i en vindfløi.
Sylt, se Sild.
Sylte, herred i Romsdals amt, syd for Molde, 193 29 km.’^
med 1167 indb. (1910); 6.73 pr. km.^ Herredet, som
svarer til S. sogn af Vestnes herred, ligger omkring den
indre del af Tresfjorden, en arm af Romsdalsfjorden.
(Fot.af L.Forbecb.)
Peter Ludvig Mejdell Sylow.
Zwecke ® f, trænagle,
(skomagers) plug.
Zweckessen (t) n, festmaaltid.
zwecklos ® meningsløs,
unyttig, hensigtsløs.
zweckmässig ®
hensigtsmæssig, praktisk, nyttig.
zwecks ® i anledning af, med
... for øie.
zweckwidrig ®
uhensigtsmæssig.
zween ® tvende.
Zwei (Î) f, total,
zwei ® to.
Zweier (D m, toer.
Zweifel ® m, tvil.
zweifelhaft ® tvilraadig,
tvilsom.
zweifellos (t) utvilsom,uden tril.
Zweifelinut®m,tvilraadighed.
zweifelmiitig ® tvilraadig,
ubestemt.
zweifeln ® tvile.
Zweifler m, tviler, skeptiker.
Zweiflügler (t) pl, de tovingede.
Zweig ® m, kvist, (tynd) gren ;
branche; (i sam.sætn.) side-, bi-.
Zweigabt(h)eilung, -anstalt
® f, -geschäft, -haus n, filial.
Zweigstation ® f, station hvor
en bane deler sig.
Zweigverein ® m,
filialforening.
zweigen (t) pode. sich z.
grene sig.
Zweigestirn ® n,
dobbeltstjerne.
Zweiheit ® f, tohed, dualisme,
dobbelthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
