- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1389-1390

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syv frie kunster ... - Ordbøgerne: Æ - ære ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1389

Syv frie kunster—Szolnok-Doboka

1390

skrift «Norges uafhængighed gjennemført». Medaljens
anden side viser en kjede af sammensluttede hænder og
vedkommende bærers navn, hvorunder «Til minde om
7 juni 1905». Medaljen har samme størrelse som en
tokrone og bæres i et baand i flagets farver.

Syv frie kunster kaldes i middelalderen de
ikke-teologiske læregjenstander grammatik, dialektik og retorik
(tilsammen kaldt «trivium») samt aritmetik, musik,
geometri og astronomi (tilsammen kaldt «kvadrivium»).

Syv mod Theben. Græske heltesagn fortæller, at
efter kong Oidipus’ død i Theben blev hans søn
Poly-neikes fordrevet af broderen Eteokles. Polyneikes
samlede da syv af datidens fyrster til et stort hevntog, som
dog endte ulykkelig. De syvs sønner, epigonerne,
gjen-tog senere toget med held.

Syvsoverdag, se Syvsovere.

Syvsovere, de hellige, syv kristne unge mænd fra
Efesos, som ifølge legenden bekjendte sig til den kristne
tro under keiser Decius’ forfølgelse og til straf
indmuredes i en hule. Da denne ca. 200 aar efter under
keiser Theodosius aabnedes, fandtes de syv sovende. Efterat
de paany havde bekjendt sin tro for biskopen, døde
de, medens menigheden jublede over det store under. I
kalendariet er 27 juni deres merkedag, syvsoverdag.

Syvsovere (myoxidæ), en familie af gnavernes orden,
som tilhører den østlige halvkugle. Kroppen er
sammentrængt. Lang, tæt haaret hale, store ører og øine, smalt
hoved. Lever i trær og buske som ekornene, men er
tusmørkedyr. Herhen hører h a s s e 1 m u s e n (s.d.) samt
den alm. syvsover (myoxus glis), af størrelse som
ekorn. Den sidste lever i Syd- og Mellem-Europa.

Syvstjernen, se Pleiaderne.

Syvstjernen kaldtes en forening af syv prester i
Roms-dalen og Nordmør i begyndelsen af 18 aarh., som vakt
under pietismens indflydelse søgte at blæse nyt liv i den
aandelig døde kirke. Sjælen i foreningen, der samledes
til regelmæssige raadslagninger, var sognepresten til Veø,
Thomas von Westen (s. d.).

Syv søstre (de Syv søstre). 1. Tindrække med syv
toppe paa øen Aisten, straks syd for Sandnessjøen,
Nordland. Den høieste top er 1066 m. Mellem toppene
dybe botner med sne. — 2. Et undertiden syvdelt
vandfald i Geiranger paa fjordens nordside. Det styrter sig
nedover den steile fjeldside lige i den trange
Geiranger-Ijord. Fossenes opr. navn er Knivslaafossene.

Syv underverker. Til s. u. regnedes alm. i
oldtiden : Babylons mure og de hængende haver, mausoleet i
Halikarnassos, pyramiderne, kolossen paa Rhodos, Fidias’
Zeusstatue af guld og elfenben i Olympia og Artemis’
tempel i Efesos.

Syv vise, syv mænd i det gamle Grækenland, berømt
for sin visdom, som de nedlagde i korte sætninger: Bias,
Ghilon, Kleobulos, Periandros, Pittakos, Solon og Thales
(levede mellem 620 og 550 f. Kr.).

Syzygier, fællesnavn for konjunktion og opposition,
især anvendt ved maanebanen om nymaane- og
fuld-maanestedet.

Szabadka, se Maria-Theresiopel.

Szabolcs [såholts], Ungarn, komitat indenfor den
nordligste Theiss-bue; 4639 km.^ 288 700 indb.
Hovedstad er Nyiregihaza (s. d.).

ære—æresopreisning

Szamos [samos], Ungarn, venstre tilløb til Theiss,
udspringer i Siebenbürgen med kildeelvene Store S.
fra Rodnafjeldene i nord og Lille S. fra Biharfjeldene i
syd, munder kort ovenfor Vasaros Nameny, 400 km. lang.

Szatmar [såtmarj, Ungarn, komitat paa venstre side
af Theiss, omkring nedre Szamos; 6095 km.^ 341000
indb. Hovedplads Nagy-Karoly (s. d.).

Szatmar-Németi [såimar-némæti], Ungarn, by ved
Szamos, 21000 indb., den ene halvdel evangelisk
madja-risk, den anden omtrent lige mange romersk-katoliker,
græsk ortodokse og jøder. Lervareindustri, linvæveri,
tilvirkning af slivovits(svedske-;brændevin. S. grundedes i
11 aarh. som tysk koloni, deraf navnet Németi, d. e. tysk.

Széchenyi [sètsœnji], Stefan, greve (1792—1860),
ungarsk statsmand, deltog med dygtighed i krigene mod
Napoleon og helligede sig fra 1826 et energisk og
offervilligt arbeide for Ungarns aandelige og materielle
fremgang. Mange reformer skyldes ham. 1848 blev S.
trafikminister, men blev s. a. sindssyg og skjød sig 1860.
Kossuth kaldte S. «den største ungarer>.

Szegedin [ségædin] (madjar. Szeged), Ungarns
næststørste by ved Theiss’ venstre bred, lige overfor
mundingen af Maros, jernbanekryds, midtpunktet i Alfold
(s. d.); 118 000 indb. Efter den store oversvømmelse i
mars 1879 er S. nyopført, omgivet af vældige dæmninger
(se Gregersen, G.) mod den næsten hvert aar
indtrædende flom; broen over Theiss (591 m. lang) er
bygget af Eiffel. Tilvirkning af spiritus, sæbe, soda,
fyrstikker, tobaksfabriker, teglverker, skibsverft.
Elveskibsfart, landbrugsvirksomhed, handel med landbrugsvarer.

Szegszârd [ségsard], Ungarn, hovedstad i komitatet
Tolna, ved Sarviz, kort ovenfor kanalen og Donau
og jernbanen vestenfor Donau; 14 300 indb. Frugtavl,
rødvins- og silkeudvinding.

Szekler [sékler], ungarsk folkestamme i det østlige
Siebenbürgen.

Széll [sæl], K o 1 o m a n (1842—), ungarsk politiker,
1867 medlem af deputeretkammeret som tilhænger af
Deak, 1875—78 finansminister. Som premierminister
1899 — 1903 lykkedes det ham at bringe ordnede forhold
tilveie i styrelsen og gjennemføre udligningen med
Østerrige. Seirede ved valgene 1901, men blev styrtet 1902.

Szentes [sæntæs], Ungarn, by i komitatet Gsongrad,
ved Kareza, venstre tilløb til Theiss, hvis oversvømmelser
ofte gjør byen skade, 31000 indb., mest evangelisk
mad-jariske, 12 000 katoliker, 1000 jøder. Landbrug og vinavl.

Szerem, se Sy r mien.

Szetsjvan, se Setsjuan.

Szewczénko, Taras Gregorievitsj, se
Scheut-schenko.

Szolnok [solnok], Ungarn, hovedstad i komitatet
Jazy-Nagykun—S. (Jazygien—Storkumanien—S.), ved
Tar-nas iløb i Theiss, vigtigt jernbanepunkt; 30 500 indb.
Tobaksfabrik, dampmøller, tønde- og maskinfabrik.

Szolnok-Doboka [solnok-dohoka], Ungarn, komitat i
Siebenbürgen, 5150 km.^ 220000 indb., for det meste
græsk-katolske rumænere, omtrent 40000 madjarer, 6000
tyskere, 35 000 græsk ortodokske, 29 000 evangeliske, 9000
romersk katolske, 10 000 jøder. Hovedvasdraget i det
fjeld- og dalrige land er Szamos. Betydelig hesteavl.
Saltudvinding.

ære vb - ® ehren - (e)
honour; (Deres æ.de) your favour
— (D honorer; respecter, vénérer.

ærefrygt - (î) Ehrfurcht f —
@ awe, veneration - ®
vénération f; profond respect m.

ærefrygtindgydende — ®
ehrfurchtgebietend — @ awful;
(ærværdig) venerable — (|) qui
impose le respect; imposant.

ærefuld - ® ehrenvoll — @
honourable, glorious - (f) glorieux,
plein de gloire.

ærekjær - (t) ehrliebend,
ehrenhaft - © jealous of one’s
honour, nice on the point of honour

— (D jaloux de son honneur,
æreløs - (g ehrlos — (ê)
ignominious, infamous, dishonourable

- ® sans honneur, infâme.

ærende — ® Auftrag m, Ge
werbe, Geschäft n, Besorgung f
-@ errand; commission — ®
commission f.

ærerørig — ® ehrenrührig,
verletzend — @ defamatory,
libellous - ® injurieux, diffamant.

æresbevisning — ®
Ehrenbezeigung f — (e) demonstration

of honour - (f) marque (f)
d’honneur; (pl) honneurs m pl.

æresborger — (t) Ehrenbürger
m — (e) honorary citizen, freeman

— ® bourgeois (m) honoraire,
æresfølelse - ® Ehrgefühl n

- @ (sense of) honour - ® point
(m) d’honneur.

æresopreisning — ®
Genug-thuung; Satisfaction, Ehrenrettung;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free