Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tallien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1433
Tallien—Tamaulîpas
1434
messe ved fædrelandets alter. Stemte for den nye
borgerlige forfatning for geistligheden og blev derfor sat i ban
af paven. 1792 gesandt i London, men blev her beskyldt
for hemmelige forhandlinger med Ludvig XVI og fik
først 1796 lov til at komme til Frankrige, hvor Madame
de Staël virkede for ham, navnlig hos Barras, der 1797
overdrog ham ledelsen af udenrigsministeriet. Med
merkelig sikkerhed forudsaa han Bonapartes fremtid.
Han hjalp ham ved Brumaire-statskupet og ledede
derefter i et halvt snes aar diplomatiet. 1806 fyrste af
Benevent. Men nu begyndte han at komme i afgjort
uenighed med Napoleon, idet han ønskede en alm. fred
til-veiebragt ved forbund mellem Napoleon, England og
Østerrige, medens keiseren holdt paa forbundet med
Rusland. Efter Tilsitfreden 1807 maatte T. nedlægge sit
embede, hans hus blev
samlingssted for
misfor-nøiede, og 1809 kom det
til brud med Napoleon.
Han arbeidede 1814 for
Bourbonernes
gjenind-sættelse og Napoleons
afsættelse. Ludvig XVIII
overdrog ham
udenrigsministeriet , og paa
Wienerkongressen
varetog han med megen
dygtighed Frankriges
interesser, bl. a. ved at vække
splid blandt de øvrige
magter. I de 100 dage
blev hans godser
konfiskeret af Napoleon,
medens han omvendt fik
de forbundne magter til
at erklære Napoleon
fredløs. — Allerede i 1815
tvang den royalistiske reaktion T. ud af statstjenesten.
I tiden før Julirevolutionen virkede han for Orléanserne.
1830 var han fransk gesandt i London og virkede her
for en fredelig forstaaelse mellem stormagterne med
hensyn til den nye belgiske stat. Interessante memoirer
(5 bd., 1891).
Tallien [taljæ’], Jean Lambert (1769—1820), fr.
sagfører og politiker, udgav 1791 i Paris et fanatisk
blad «Borgervennen», deltog i septembermyrderierne
1792 og blev derefter medlem af nationalkonventet,
hvor han bl. a. virkede for kongens henrettelse uden
appel til folket. I hans blodige fanatisme indtraadte
der imidlertid et omslag ved slutningen af 1793. Det
kom til brud mellem ham og Robespierre, og
Robespierre blev styrtet juli 1794. T. var derpaa ivrig for
tvangsregimentets ophør.
Talma [talma], François Joseph (1763—1826), fr.
skuespiller, debuterede i London og reiste til Paris, hvor
han 1787 debuterede paa Theatre français. Her
gjennem-førte han senere, som Proculus i «Brutus» den revolution
at spille i en historisk korrekt romerdragt. Sammen
med nogle venner grundlagde han Le theatre de la nation
au Palais Royal, hvor han fremførte en række
revolutionsdramaer, og hvor han vandt Napoleons specielle yndest.
Napoleon lod ham 1808 hente til Erfurt for at spille for
et «parket af konger». — T. var en stor tragiker, hvis
stemme, skikkelse og indre glød lod ham naa det høieste.
Tälman, i Sverige formanden for hvert af de to kamre.
Talmi el. tal m i gu Id er en guldlignende legering af
kobber, zink og tin.
Talmud, se Rabbinsk litteratur.
Talon [talo’J (fr., eg. «hæl») er ved kuponark for
aktier og obligationer en særskilt anvisningskupon, mod
Talleyrand-Périgord.
hvis aflevering paa udstedelsesstedet man faar et nyt
kuponark, naar det gamle er opbrugt; en strimmel
papir, som bliver tilbage naar man river af en anvisning,
kvittering eller regning, og paa hvilken det anviste eller
kvitterte beløb noteres til erindring; i kortspil den efter
fordeling af et antal kort mellem spillerne tiloversblevne
del af spillet (kortstokken).
Talord (immeralia) er nominale ord, som betegner
talforhold (antal, rækkefølge o. 1.). Først i den nyeste
tid opstilles de som en særlig ordklasse, medens de i
ældre tid dannede en underafdeling af nomen.
Hovedarterne er grundtal, som angiver antal, og ordenstal,
som angiver plads i rækken. (Se ogsaa Tal.)
Talsystemer, se Tal.
Taltal, havneby i det nordlige Chile, prov. Antofagasta,
over 5000 indb. Betydelig udførselsby for kobbererts,
guld og sølverts, sølvholdig blyerts, sølv og bly.
Taltegn, se Siffer og Tal.
Talteori (mat.) er læren om de hele tals egenskaber,
om deres delelighed, om divisionsrester, om opløsning i
faktorer, om antallet af primtal, løsning af ubestemte
ligninger i hele tal o. s. v. Moderne talteori har paa
mange punkter vist sig at have berøringspunkter med
en række andre tilsyneladende fjerntliggende matematiske
omraader og har her faaet mange uventede anvendelser.
Talvik, herred i Finmarkens amt, syd for
Hammerfest, 1652.92 km.^ med 2475 indb. (1910); 1.63 pr. km.^
Af indbyggerne var 69 kvæner og 751 finner. Herredet,
som svarer til T. prestegjeld og sogn, ligger omkring
den midtre del af Altenfjorden og den sydlige del af
de store øer Stjernøen og Seiland (s. d.). Fjeldene naar
i Nordmandsjøkelen paa Seiland 1075 m. Altenfjorden
sender flere fjordarme temmelig dybt ind i landet; mod
vest Langfjorden, mod øst Lærrisfjord, Korsfjord,
Skille-fjord og Leirbotn. Spredt bebyggelse, med tættere
hus-ansamlinger ved Leirbotn, Langfjordbunden og T.
kirkested. Tilsammen paa disse tre steder 88 huse med 517
mennesker (1910). Af arealet opgives 8.37 km.^ at være
aker og eng, 243.53 km.^ skog, 49.33 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. Der er 2256 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i 1901—07 nyopdyrkedes 233
maal. Vigtigst« næringsveie er fædrift og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 20 130 kr. Flere
malmforekomster (kobber). Et baadbyggeri, flere
tranbrænderier. T. sparebank, oprettet 1910. Antagen
formue 1910 650 100 kr., indtægt 221410 kr.
Tamari^ndetræet (tamarindus indica), et til
cæsal-piniaceæ hørende 20 m. høit, meget vakkert træ med
sterkt grenet krone. Bladene er ligefianede, blomsterne,
som danner hængende klaser, er gule og purpuraarede.
Træet hører hjemme i Afrika, men er overført til alle
tropiske lande. Det er særlig frugterne, som nyttiggjøres.
Disse er 20 cm. lange, lidt flade beige med et tyndt,
men fast, gulbrunt skal; indenfor dette følger et
mørkfarvet kjød med mild, syrlig smag; de 2—8 rødbrune
frø ligger i hvert sit rum, der er afgrænset fra
frugt-kjødet ved et tyndt skal. Belgene, som slaaes ned af
træet med lange stænger, spises raa eller tilberedes paa
forskjellig vis. Frugtkjødet gaar i handelen under navn
af tamarinder eller tamarindemos. Den haarde
ved er høit skattet.
TamarFsk, se Kl a ave d.
Tamatave, by paa Madagaskars østkyst, med en
befolkning af 7700 indfødte og 3800 europæere. T. er øens
næst største eksport- og importby.
Tamaullpas, stat i Mexico, ligger langs den
Mexikanske Golf og skilles i nord fra de Forenede stater
(Texas) ved Rio Grande del Norte, 83 597 km.^ med
249 641 indb. (1910). Indenfor kysten ligger mange
laguner; eneste gode havn ved Tampico (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
