Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tenholmen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1491
Teoretisk—Termitter
1492
Teoretisk (græ.), hvad der hører til teorien (s. d.),
modsat praktisk.
Teori er videnskabelig erkjendelse og de faststaaende
grundsætninger, hvori erkjendelsen er udtrykt. Naar en
forklaringshypotese bekræftes, bliver den en t.
Teosofi ^græ. theos og sophia), d. e. gudsvisdom eller
guddommelig visdom, som enkelte særlig benaadede eller
høit udviklede mennesker antages at faa del i
gjen-nem lutring af alle lavere tilbøieligheder og
fremelskning af menneskenaturens høiere, i sit væsen
guddommelige muligheder. T. har gjennem hele
menneskehedens historie gjort sig gjældende i forskjellige former,
dels i forbindelse med de forskjellige religioners mysterier
(s. d.), dels som religionsfilosofiske retninger. Den taler
om høiere erkjendelsesevner end menneskenes fysiske
sanser og den til disse knyttede forstandsvirksomhed.
Disse høiere erkjendelsesevner benævnes forskjellig:
intuition, intellektuel skuen, klarsyn. I sine høieste
former antages de at bero paa en opgaaen i eller etbliven
med Gud. Forskjellige former af t. læres af de indiske
filosofer, af nyplatonikerne (f. eks. Plotin), af gnostikerne,
de jødiske kabbalister, de tyske mystikere (Jacob Böhme,
Baader m. fl.), rosenkreutzerne etc. En fornyelse har t.
undergaaet i vor tid gjennem stiftelsen i 1875 af
Teosofisk samfund ved Madame H. P. Blavatzky og oberst
H. S. Olcott. Sin oprindelige impuls modtog dette
samfund fra Madame Blavatzky, som øste af indiske kilder.
Efter Mad. Blavatzkys død arbeidede særlig Mrs. Annie
Besant (s. d.) for udbredelse af den teosofiske lære, hvis
centrale punkt er reinkarnationslæren (d. e. at
menneskesjælen udvikler sig ved at gjennemgaa en flerhed af
jordeliv). Samfundet har gjennemgaaet flere kriser, som
har medført, at enkelte retninger har udsondret sig og
dannet selvstændige selskaber. Blandt disse kan nævnes
det af religionshistorikeren G. R. S. Mead dannede
Quest-society (de søgendes selskab), som væsentlig arbeider paa
histor’isk og religionsfilosofisk grund. I 1894—1913 søgte
dr. Rudolf Steiner at gyde nyt indhold i t. ud fra
vesterlandsk aandsliv og tænkemaade; men en konflikt med
Mrs. Besant førte til, at den af ham repræsenterede
retning dannede det internationale antroposofiske selskab
(antroposofi, d. e. menneskevisdom).
Tepïc. 1. Territorium i Mexico, ved Stillehavet,
28371 km.2 med 171173 indb. (1910). — 2. By,
hovedstad i territoriet T., ligger et stykke inde i landet og
forbindes med havnebyen San Bias ved en jernbane;
16805 indb. (1910). Bomulds- og tobaksindustri.
Teplitz, søgt badested i det nordlige Böhmen, 200
m. o. h. Kilderne har en temperatur, som varierer
mellem ca. 26.5 og 50° G. Deres vand indeholder kun lidet
faste bestanddele («indifferente» kilder) og benyttes mod
reumatiske o. a. lammelser, gamle saar, benlidelser o. a.
Tepper til gulvbeklædning maa være sterke og taale
slid, men kan ogsaa ligesom vægtepper være dekorative.
Tepper væves ofte med rending eller islæt af sterk
hyssing, som helt skjules af islæt, eller rending af tykke
traade af uld eller andet fiberstof, eller der anvendes en
grundvævning af hyssing i forbindelse med en
indvæv-ning eller overvævning af andet materiale, som mest mulig
skjuler grundvævningen. Se forøvrigt Billedvævning,
Brûsselertepper og Gobelin.
Tepperod, se Mure.
Teramo, Italien, provins i Abruzzerne mellem
Apen-ninerne og Adriaterhavet; 2765 km.^ 313 000 indb.
Kredsene Penne og T.
Terapi, læren om sygdommenes behandling;
terapeutisk, hvad der vedrører sygdommens behandling.
Teratologi (græ,), læren om misfostre og misdannelse.
Teratom, en slags medfødt svulst, hyppigst i
egge-stokkene (se Der moid cyste), i
Terborch, Ger ard (1617—81), holl. maler. T., der
først var elev af sin fader, fik sin væsentligste
uddannelse hos P. Molijn i Haarlem, hvor han desuden blev
paavirket af Frans Hals; foretog siden reiser i Italien,
Tyskland, Spanien (hvor han blev adlet af Filip IV),
Frankrige og England og bosatte sig tilslut i Deventer,
hvor han bl. a. blev borgermester. Sikker tegning, fin
farvestemning og træffende, diskret karakteristik
ud-merker hans portræter og genrer. Blandt hans mange
malerier kan nævnes «Fredsunderhandlerne i Münster
1648», hans selvportræt, den saakaldte faderlige
formaning, «Koncerten» og «Den brevskrivende officer».
Tercëira, ø blandt (de portug.) Azorer, 421 km.^ 50 000
indb. Udførsel af korn, vin og kvæg. Hovedstad Angra.
Tërek. 1. Elv i Rusland, Gis-Kaukasien, udspringer
paa Kasbek paa nordsiden af fjeldene og rinder forbi
Vladikavkas ud i det Kaspiske hav. Stort
mundings-delta; 616 km. lang. — 2. Distrikt omkring elven T.
paa nordsiden af Kaukasusfjeldene; 73 000 km.^ med
1182 700 indb. (1910), russere, inguser, osseter,
tsjerkes-sere, armeniere etc. Jordbrug, fædrift (mange faar og
kjør) og skogdrift er vigtigste næringsveie.
Tere^ntius, P u b 1 i u s (185—149 f Kr.), rom.
komediedigter, opr. slave fra Karthago (deraf tilnavnet A fer,
«afrikaneren»). Skrev seks bevarede komedier, bearbeidet
efter græske originaler, særlig af Menandros.
Teresia, den hellige (1515—82), sp. helgeninde.
20 aar gl. sluttede hun sig til Karmeliterordenen, som
hun berigede med 17 nonneklostre og virkede for ved
sin indadvendte mystisk-asketiske aandsretning, der var
uddybet gjennem legemlig lidelse og satte frugt i
adskillige skrifter. Hendes lære om hjertebønnens fire
stadier fra betragtning gjennem sjælehvile til enhed med
Gud i den høieste ekstase skaffede hende ærestitelen
doctor ecclesiæ. Kanoniseret 1622.
Terglov (Triglav), Østerrige, høieste fjeld (og
fjeldgruppe) i de Juliske Alper, med sine tre (derav navnet)
tinder 2864 m., østligste store alpetop. Saves kildestrøg.
Terlizzi, Italien, by i prov. Bari, vest for Bari, 10 km.
fra Adriaterhavets kyst, 22 600 indb. Gamle mure, kirke
fra slutten af middelalderen. Vin, olje, mandler.
Te’rmer, græsk og latinsk navn paa badeanstalter.
Termin (lat.), tidsfrist. Bruges alm. om de
tidspunkter, 11 juni og 11 dec., da renter og afdrag paa
pantobligationer i alm. forfalder.
Terminhandel, se Børs (bd. II, sp. 39).
Termini Imerëse (det gamle Thermæ Himerenses\
Italien, by paa Siciliens nordkyst øst for Palermo; 18 000
indb. Saltholdige mineralkilder (42.5^).
Terminologi, latinsk-græsk ordbrug, kunstsprog,
læren om de i videnskab brugelige kunstord.
Terminus, romersk guddom, som skulde verne om
grænser og grænsestene; grænsesten.
Terminus technicus (lat.), kunstudtryk.
Te’rmisk dete’ktor, modtagerapparat for
radiotelegrafi (s. d.), beroende paa virkningen af den varme, de
elektriske svingninger (s. d.) frembringer i en metaltraad.
Fra antennen ledes svingningerne gjennem en meget fin
platinatraad, hvis elektriske modstand tiltager, naar den
opvarmes. Modstandsforandringen gjøres i apparater
synlig paa forskjellige maader.
Termi’t, se Aluminium.
Termi’ter (termitidæ) el. hvide myrer er insekter
af de falske netvingers orden (se Pseudoneuroptera),
der hører hjemme i de varmere lande og ligesom
myrerne lever i ordnede samfund, bestaaende af vingede
hanner og hunner samt uvingede og blinde individer
med uudviklede kjønsorganer. Disse sidste er to slags:
soldater med store hoveder og vældige kindbakker,
hvilke forsvarer samfundet, og arbeidere med mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
