Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thessalonike ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1515
Thing—Thomas
1516
væsentlig virket gjennem artikler og afhandlinger i aviser
og tidsskrifter og som foredragsholder.
Thing, se Ting.
Thingeyjarsysla, herred i det n.ø. Island, 17 200
km.^ ca. 5200 indb. Kun en mindre del af arealet egner
sig til beboelse, resten bestaar af vulkaner, lavastrømme
og øde høisletter. Vigtigste handelsplads er Hiisavik.
Thingvallasletten, se Thingvellir.
Thingvallavatn, Islands største indsjø, Arnes syssel,
en halv dagsreise fra Reykjavik, ca. 105 km.^, dybde
indtil 200 m.
Thingvellir, det berømte islandske altingssted ved
Thingvallavatn, ca. 40 km. n.ø. for Reykjavik.
Overfladen, der for størstedelen er dækket af lavastrømme
fra de omliggende vulkaner, gjennembrydes af store
Thingvallavatn og Lovbjerget. (Efter Collingwood og Stefânsson.)
kløfter. T. var i henimod 900 aar (fra ca. 930 til 1798)
mødestedet for Altinget, og i de senere aar er der
gjentagne gange blevet afholdt nationalforsamlinger.
Thinn, Karenus Kristofer (1850—X n. jurist.
Student 1869, cand. jur. 1874, i seks aar kontorchef ved
Kra. fattigvæsen, 1884 assessor i Kra. byret, 1889
statsadvokat i Trondhjem, 1891 i Haalogaland, 1901 i
Borgarting og Agders lagsogn. Fra 1903 ekstraordinær assessor
i høiesteret, til hvis justitiarius han blev udnævnt 1909.
Han nyder anseelse som en fremragende dommer med
sterke sociale interesser; hans virksomhed kan siges at
gaa i retning af en mildere bedømmelse af forbryderne.
Thioalkoholer, d. s. s. merkaptaner (s. d.).
Thiocyänforbindelser, d.s.s. rhodanforbindelser (s. d.).
Thiofen, G4H4S, er en vandklar vædske, som koger
ved 84° og har skuffende lighed med benzol baade i
sine fysikalske egenskaber og kemiske reaktioner.
Forekommer i smaa mængder i stenkulstjære og derfor i
teknisk benzol.
Thiol er en svovlholdig olje, der faaes ved at
behandle brunkulstjæreolje med svovl og svovlsyre.
Anvendes i medicinen bl. a. ved hudsygdomme.
Thionville [tiovi’l], se Diedenhogen.
Thiosulfat, se Thiosvovlsyre.
Thiosvovlsyre, H^S^Og, er blot kjendt i bunden
form som salte, de saakalte thiosulfater, hvoraf det
vigtigste er natriumsulfat (s. d.).
Thi’sbe, se Pyramos.
Thisted, Danmark. 1, Jyllands nordvestligste og
mindste amt, 1751 km.^ 76 300 indb. (1911). T. amt
omfatter Vester Hanherred, Thy og Limfjordøerne Mors,
Jegindø og Agerø. De to kjøbstæder er Thisted og
Nykøbing. — 2. Kjøbstad ved Limfjordens nordre bred,
indenfor Mors, 6800 indb.
Thistedahl, Ole Christian (1813—76), n. teolog;
1834 teol. eksamen med udmerkelse, virkede derefter
som manuduktør, afslog to gange tilbud om en
lektorpost i teologi og modtog istedet ansættelse som timelærer
ved Kristiansands katedralskole, 1842—74 adjunkt smst.
Opholdt sig i Kra. 1848—55, beskjæftiget med at
fortsætte og fuldende den paabegyndte nye oversættelse af
det gamle testamente, som blev optaget i bibelselskabets
bibel 1888. De fleste af T.s efterladte manuskripter gik
tabt ved Kristiansands brand 1892; en del af dem er
dog deponeret i Universitetsbiblioteket. T. var en af
Norges lærdeste teologer.
Thïva (Thebai), Grækenland, gammel by i Bøotien,
ved nordenden af sletten nord for Kithairon,
jernbanekrydspunkt, bispesæde, omtr. 5000 indb. Den
nuværende by ligger paa den gamle borgs (Gadmea) grund.
De eneste oldtidslevninger er nogle murrester, nogle
marmorvandkummer m. m. I St. Lukas’ kirke, s.ø.
for Gadmea, mener de rettroende at have evangelistens
grav. Overflod paa godt vand («Thebens vande»)
begunstiger havedyrkning og bidrager til slettens frugtbarhed.
Thjalfe, i nordisk mytologi Tors ledsager; i Tors
kamp med jutulen Hrungner skaffer han sin herre seieren
ved sin list. Hos Utgardeloke løber han om kap med
Huge (d. e. tanken).
Thjasse, i nordisk mytologi en jutul, som fanger
Loke og ved dennes hjælp faar Idun med hendes
ung-domsgivende æbler i sin magt. Æserne tvinger siden
Loke til at befri Idun, og T. dræbes. T.s datter Skade
faar som bod for dette drab guden Njørd til husbond.
Thjodolfr Arnorsson, se Tjodolf Arnorsson.
Thjodolfr hvinverskî, se Tj odolf fra H vin.
Thjodrek Munk, seTjodrek Munk.
Thjorsa, en af Islands største og vandrigeste elve,
225 km. lang, har sit udspring i Arnarfellsjökull og
falder mod syd. Største bredde ca. 2^/2 km.
Thoma, Hans (1839—), t. maler, var elev af
Schir-mer i Karlsruhe, studerede siden i Düsseldorf og Paris,
var derpaa bosat i Frankfurt a. M., indtil han 1899 blev
museums- og akademidirektør i Karlsruhe. T. arbeidede
saa godt som upaaagtet, indtil han, takket være
kunsthistorikeren Thode, slog igjennem i 1890 og blev en af
de mest skattede malere i Tyskland. T.s forøvrigt
nok-saa ujevne kunst udmerker sig ved sine pragtfulde
farvestemninger og naar sit høieste i landskabet, der ofte faar
et sterkt stiliseret præg i hans billeder med motiver fra
bibelen og den græske og germanske mytologi. Foruden
oljemalerier har T. udført en række, tildels farvede
litografier, som hører til hans bedste arbeider.
Thoma, Ludwig (1867—), t. forfatter, siden 1899
tekstredaktør for vittighedsbladet «Simplicissimus» (s. d.).
Under merket «Peter Schlemihl» har han her leveret
en mængde bidrag paa vers og prosa; en del er optrykt,
«Grobheiten» og andre samlinger. Af hans komedier
kan nævnes «Die Medaille», «Die Lokalbahn», «Moral».
I kunstnerisk henseende værdifuldest er hans bayerske
bondelivsskildringer «Andreas Vöst», «Die Hochzeit», «Die
Wilderer», «Der Wittiber» o. fl.
Thomas, en af Jesu apostle, omtales Joh. 11, 16;
14,5; 20,24 ff. og 21,2. Navnet T. betyder tvilling.
Ifølge de apokryfe thomasakter skal han have virket
som missionær i Indien, hvor en nestoriansk sekt
«thomaskristne» har bevaret hans navn.
Thomas [tåmå], Ambroise (1811—96), fr.
komponist, elev af Pariserkonservatoriet, indehaver af
Romerprisen, vandt efter en del skuffelser endelig
anerkjen-delse som dramatisk komponist med operaerne «Gaïd»
og «En sommernatsdrøm». Efter en del uheld kom
endelig 1866 «Mignon» og 1868 «Hamlet», hans to mest
berømte verker. 1871 blev han direktør for Pariser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
