- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1521-1522

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1521

Thomson—Thorild

1522

ThomsonSir Charles Wyville (1830—
82), eng. naturforsker. T. paaviste dyreliv ned til meget
store havdybder og ledede den berømte
Challenger-ekspedition (1872—76). Hans mest bekjendte skrifter
er «The depths of the sea» (1873) og «The voyage of
the Challenger» (1880).

Thomson [tåmsn], James (1700—48), eng. digter,
studerede teologi, men opgav det for at blive digter.
Digtet «Winter»^ efterfulgt af «Summer», «Spring» og
«Autumn» udkom samlet under titelen «The seasons»,
et digt, der gjorde epoke i engelsk litteratur baade ved
sit indhold og sin form, idet det var det første digt, der
udelukkende skildrer naturen og paa trods af den
herskende franske smag er skrevet i det nationale urimede
metrum. T. skrev senere en række dramaer, der dog
ikke gjorde lykke. Et af dem, maskespillet «Alfred»,
kjendes endnu gjennem den berømte indlagte sang «Rule
Britannia». 1748 udgav han sit andet større digt «The
castle of indolence», et allegorisk digt i spenserstrofer,
atter et brud med den herskende smag.

Thomson [tåmsn], SirJosephJohn (1856—), eng.
fysiker, fra 1884 Cavendish-professor i
eksperimentalfysik ved universitetet i Cambridge, 1905 tillige professor
i «Natural philosophy» ved Royal institution i London,
tildeltes 1906 Nobelprisen i fysik for sine eksperimentelle
undersøgelser over elektricitetens ledning gjennem gaser,
1911 æresdoktor ved universitetet i Kra. T. har gjort
den første direkte maaling af det elektriske
elementærkvantum, idet han lod vanddampe fortættes i et rum,
hvor luften var joniseret ved röntgenstraaler.
Vanddampen fortættedes da om de negative joner, og T.
kunde ved en sindrig kombination af maalinger
bestemme ladningen paa de enkelte draaber. Denne viste
sig at stemme med ladningen paa det elektrolytiske
vandstofjon, som beregnes ved hjælp af den kinetiske
gasteori og Faradays elektrolytiske love. Ved maaling
af katodestraalernes afbøining i elektrisk og i magnetisk
felt kunde han videre bestemme de negative elektriske
partiklers masse og lededes herved til nye anskuelser
om materiens konstitution. Af hans skrifter kan nævnes
«Recent researches in electricity and magnetism» (1893)
og «Conduction of electricity through gases» (1903).

Thomson [tåmsn], Sir William, se Kelvin, Lord
William.

Thomsoneffe’kt, temperaturforandring, som
fremkaldes af den elektriske strøm, naar denne ledes
gjennem en traad, som er ulige varm paa forskjellige steder.
I kobber fremkaldes varme, naar strømmen gaar fra
høiere til lavere temperatur, afkjøling, naar den gaar
modsat. Jern forholder sig omvendt. Jfr. Kelvin, Lord
William.

Thor, se Tor.

Thora, se Tora.

Thorakocentese, en operation, ved hvilken man ved
punktur og udsugning udtømmer vædskeansamlinger i
brystkassen. Anvendes navnlig ved lungehindebetændelse.

Thorax (græ.), brystharnisk; i anatomien bryst; hos
insekter og krebsdyr bryststykket.

Thorbecke, Jan Rudolf (1798—1872), nederlandsk
statsmand, 1825 professor i statsret i Gent, 1831 i
Ley-den, var en af det liberale partis hovedmænd og
medforfatter af konstitutionen af 1848, der fortsattes i
forfatningen af 1887. Var konseilspræsident 1849—53, 1862
—66 og 1872.

Thorbjørn, se Torbjørn.

Thorbjørnsen, Simon (1879—), n. maler, elev af
Harriet Backer, Zahrtmann i Kbh. og Simon og Cottet
i Paris. T., som er paavirket af den franske
impressionisme og særlig udmerker sig som kolorist, har
hovedsagelig malet landskaber, interiører og stilleben.

Magdalene Thoresen.

Thore, se Tore.

Thoreau [på’ro], Henry David (1817—62), amer,
digter og naturforsker. Blandt hans halvt poetiske, halvt
naturfilosofiske skrifter nævnes: «A week on the Concord
and Merrimac Rivers», «Waiden», «The Maine woods»,
«Cape Cod» og fremfor alt hans interessante dagbøger.

Thoresen, Magdalene, f. Krag (1819—1903), d-n.
forfatterinde, f. i Fridericia. Voksede op i smaa kaar og
kom 1842 til Norge som lærerinde hos presten Thoresen
paaSøndmør. Aaret efter
blev hun den 17 aar ældre
mands hustru. Han fort
flyttedes senere til
Bergen, og her var det,
a-hun under paavirkning
af 1850-aarenes
nationalromantiske begeistring
vaktes til bevidsthed om
sit litterære talent. «Det
var Norge, som gjorde
mig til forfatterinde,»
siger hun. «Dets
storslagne natur lagde mig
pennen i haanden.» Hun
stod baade svigersønnen
Henrik Ibsen og Bjørnson
nær; denne sidste udgav
hendes debutbog, «Digte
af en dame». Af hendes
omfangsrige, sterkt
romantisk farvede
produktion kan nævnes: Fortællingerne «Signes historie», «Solen
i Siljedalen», «Billeder fra vestkysten af Norge»,
«Livsbilleder» samt «Digte» (1887) og skuespillet «Inden døre».
T. var en eiendommelig, meget udpræget personlighed,
som stod i forbindelse med de fleste betydelige mænd
og kvinder i sin tidsalder.

Thoresen, Niels Windfelt (1822 -1907), n. læge,
fra 1852 bosat i Eidsvold. T. var i kraft af sit skarpe
kliniske blik og en tilsvarende logisk evne en af
Norges betydeligste læger. Hans erfaringer er væsentlig
nedlagt i talrige aargange af «Norsk magazin for
lægevidenskaben». Hid hører afhandlinger om difterien (1865,
1887 og 1889), om skarlagensfeber (1867 og 1872), om
lungebetændelse (1871), om infektioner gjennem smaa
saar (1880). Var tillige interesseret gaardbruger. Tildeltes
1873 kronprinsens guldmedalje for en afhandhng om en
mulig indflydelse af syfilis paa ftisis.

Thoresen, Otto Keiser (1843—), n. skibsreder.
Var sjømand og skibsreder indtil 1880 og har senere
drevet skibsrederi først i Tjømø, i Kra. fra 1894, da
han begyndte med den af ham grundlagte,
statsunderstøttede linje, opr. mellem Norge og Spanien, senere til
samtlige Middelhavslande. 1897 omdannedes hans
rederiforretning til et aktieselskab, hvis kapital senere flere
gange er udvidet, fra 1 jan. 1911 til 4 mill. kr. fuldt
indbetalt, og som (1913) disponerer 20 dampskibe i faste
ruter. T. var formand i Nordisk skibsrederforening, af
hovedstyret for Norsk selskab til skibbrudnes redning
og komitéen til ny lov om navigationsundervisningen.

Thorild, Thomas (1759—1808), sv. tænker og digter,
hed eg. Thor én, men antog 1785 navnet T. Han
paavirkedes sterkt af Rousseau, Ossian, Goethe o. fl. og blev
en fanatisk forkjæmper for revolutionære frihedsidéer
paa religiøst, politisk og litterært omraade. Hans første
digte (1781), der ikke fulgte tidens litterære regler,
indviklede ham i en langvarig og skarp strid med
Kellgren; T. kjæmpede ivrig for sin sag i sit tidsskrift
«Den nya granskaren». Efter en reise til England skrev
T. sit mest berømte arbeide, «Kritik öfver kritiker eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free