Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldforening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1569
Toldforening—Toldvæsenet
1570
mange tilfælde gik over til at blive lokale afgifter.
Tilslut blev det i hele Mellem-Europa og i Italien regel, at
enhver af kronens vasaller paalagde og oppebar t., hver
indenfor sit omraade, efter godtykke og til egen profit.
Følgen var en grænseløs forvirring og vilkaarlighed, som
virkede utaalelig og i høi grad hemmede handel og
samfærdsel. Den absolute fyrstemagt i de nydannede
nationalstater gjorde ende herpaa, ophævede efterhvert
de mange toldgrænser inden landene og drev en bevidst
beskyttelsespolitik (merkantilisme). Kampen mod denne
blev optaget af den moderne, frisindede og frigjørende
nationaløkonomiske videnskab, som brød igjennem med
Adam Smith og tilslut seirede over hele linjen i den
engelske frihandel (s. d. og Gob den), medens udenfor
England kampen mellem de to store hovedretninger i
toldpolitiken, frihandel og beskyttelse, endnu er gaaende.
Norge, som i forrige aarh. nærmest tog England til
forbillede i sin toldpolitik, er i dette aarh. mere og mere
gaaet over til et systematisk beskyttelsessystem.
Toldforening (toldunion) er en mellem to eller flere
selvstændige stater affattet overenskomst om fælles
toldtarif, saaledes at de udad, i forholdet til andre stater,
optræder som toldpolitisk enhed og med ensartet
toldadministration. Den mest kjendte t. er den tyske
«Zollverein», som fik epokegjørende betydning bl. a.
derved, at den forberedte Tysklands politiske
sammenslutning til ét rige. — Det er ofte blevet antaget,
at den mellem Norge og Sverige 1815 oprettede
saa-kaldte «mellemrigslov», som bestod indtil 1897, dannede
grundlaget for en t. mellem de to lande. Dette var ikke
tilfældet. Denne lov var et slags handelstraktat, som
udtrykkelig forudsatte og opretholdt de to landes fulde
selvstændighed i henseende til toldpolitik. Denne gik
da ogsaa som regel i de to lande i principielt forskjellig
retning. Et 1879 udkastet forslag (af franskmanden G. de
Molinari) om oprettelsen af en «mellemeuropæisk» t.
førte ikke til nogetsomhelst praktisk udslag. Det samme
var tilfældet med de planer, som første gang 1863 og
senere oftere var paa dagsordenen med oprettelsen af en
«skandinavisk» t. for øie. Det sidste udslag heraf blev
en 1903 oprettet forening med «samarbeide mellem de
tre nordiske lande paa det økonomiske omraade» som
maal. Unionens opløsning 1905 rykkede, ialfald for lange
tider, grunden bort under disse bestræbelser. I den
nyeste tid har planer om oprettelse af en t. været paa
bane mellem forskjellige sydamerikanske lande og mellem
flere af de seirende Balkanstater. [Litt.: M.Rubin, «En
nordisk t.» (1888); B.Morgenstierne, «Om bestræbelserne
for en nordisk t.» (1888); B. Morgenstierne, Just-Lund
og Sv. Palme, «En nordisk toldforbindelse. Tre
udredninger» (1904).]
Toldpolitik, de samlede regler, en stat bringer i
anvendelse ved ordningen af sit toldvæsen og særlig ved
fastsættelsen af toldtariffens satser. Efter disses høide
danner de et udtryk enten for frihandelens eller
beskyttelsessystemets grundprincip. Toldsatserne kan være
gjenstand for en uendelig række af afskygninger, som
ligger mellem den rene frihandel og det betingede
forbud. Toldtarifferne afgiver tumlepladsen for
handelspolitikens kampe; t. er derfor den bedste maalestok for
de handelspolitiske strømninger i et land; disse vil
som regel atter vise sig sterkt følsomme ligeoverfor den
internationale handelspolitik i dens forskjellige udslag.
T. kræver derfor skarp aarvaagenhed for alt, hvad der
rører sig i udlandets økonomiske liv. Herunder maa
altid haves for øie den intime forbindelse, som bestaar
mellem et lands indre næringspolitiske spørsmaal og
det handelspolitiske forhold til fremmede lande. Til en
vis grad maa der i t. altid tages hensyn til, hvad der
rører sig udenfor det egne lands grænser. T. spiller
50 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
en afgjørende rolle ved afslutning af handelstraktater.
Beskyttelsessystemet er for tiden (1913) paa udpræget
maade raadende i Tyskland, Rusland, Frankrige, Belgien,
Portugal, Spanien, Italien, Bulgarien, Serbien, Rumænien,
Grækenland, Canada og Australien; tarifrevisioner i
retning af toldforhøielse er paa bane i en række af disse
lande og desuden i Nederlandene, Balkanstaterne og
Japan. Storbritannien holder fremdeles fast ved
frihandelen, men sterke kræfter har i de sidste ti aar
været i virksomhed for at indføre told paa en række,
nu helt toldfrie varer, hvorhos det er et stort
«imperialistisk» partis plan at søge oprettet et rigstoldforbund af
alle det engelske riges lande med gjensidig begunstigelse i
forholdet mellem moderland og kolonier. For tiden (1913)
er denne retning uden betydning i praktisk politik og
ansees for at have udspillet sin rolle for en lang fremtid.
Toldsvig, handling, hvorved nogen svigagtig tilsigter
at unddrage statskassen den bestemte toldafgift. T.
straffes i almindelighed med bøder samt inddragning af
vedkommende varer eller deres værdi, ved gjentagelse
kan fængselsstraf komme til anvendelse. De nærmere
bestemmelser indeholdes i toldlov af 20 sep. 1845 (med
tillægslove) kap. 8. I saadanne sager kan efter
straffeproceslovens § 186, som undtagelse fra den alm. regel,
medskyldige, mod hvem paatale er frafaldt, edfæstes
som vidner.
Toldvæsenet omfatter alt, som vedrører
opkrævningen af toldafgifter. Et t. har i Norge været kjendt
saa langt som den historiske tid gaar tilbage. Allerede
Harald Haarfagre paalagde, sandsynligvis efter
forbillede fra Frankrige, en saakaldt « landøre», en afgift
til kongen for at tillade indførsel til og udførsel fra
landet. Fra det 13 aarh. kjendes en ind- og udførselstold,
som kaldtes tollr (lat. teloneum), som før 1300 dog kun
blev bragt i anvendelse ligeoverfor korn og «andre tunge
varer» og som udførselsafgift alene paa sild. Haakon V
reformerede det norske t. ved gjennemgribende
forordninger i 1306 og 1316. Disse love betegner en national
reaktion, ligeoverfor det fremmede handelsvælde og er
samtidig det første tilløb til at udnytte toldbeskatningen
i det øiemed at skaffe statskassen indtægter; de er ogsaa
af stor betydning for Norges nationale økonomi i den
senere middelalder. Under foreningen med Danmark
havde Norge t. i fællesskab med dette land, hvad
administration angik, men indtog forøvrigt en temmelig
uafhængig stilling, og tarifferne faldt aldrig helt sammen,
og indtil midten af 16 aarh., kunde tolden erlægges in
natura, men gik omkr. denne tid over til at blive en
pengeydelse undtagen for trælastens vedkommende, som
indtil 1668 kunde afgjøres paa den gamle maade,
for-saavidt kongen trængte lasten for sin byggevirksomhed.
De fiskale hensyn ved toldpaalæggene træder i Kristian
I V’s tid sterkere frem end før. Indtil 1643 havde man i
Norge toldpolitisk behandlet Danmark som udland for al
anden handel end med trælast. Kristian V’s forordning
1 mai 1672 er en stor kodifikation af alle tidligere love
og bestemmelser om t., den første helt fælles for begge
kongens lande og den første, som indeholder en
gjen-nemført beskyttelsestarif. Fra 1672—1814 falder Norges
og Danmarks toldpolitiske historie paa det nærmeste
sammen. Fra Kristian IV’s tid havde toldindtægterne
inden et begrænset omraade ofte været gjenstand for
bortforpagtning. 1670 blev toldopkrævningen i Norge
og Danmark udbudt til overtagelse af høistbydende. I
dette omfang kom bortforpagtningen ikke istand, men i
den følgende tid havde man i Norge, navnlig
nordenfjelds, en række store toldforpagtere, for en bestemt
sum aarlig eller en fastsat andel til statskassen. Dette
system blev praktiseret for Bergens tolddistrikt indtil
1764, for Trondhjem indtil 1777. Den for Norge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
