Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torskefiske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1591
Torsø—Torv
1592
Torsø el. Tose, n. herregaard i Borge prestegjeld,
Tune sorenskriveri, Smaalenenes amt^ af en nuværende
skyld 140 skyldmark. Gaarden, der var en adelig
sæde-gaard, eiedes i det 14 aarh. af siegten Bolt, fra hvem
den ved giftermaal kom over i siegten Tre Roser, og
senere i slegterne Rosenvinge, Bildt og Sehested. Ved
slLitn. af 18 aarh. eiedes gaarden af den rige
fredriks-haldsborger Thomas Stang, og noget senere af
overkrigs-kommissær Gude, der i 1814 under svenske soldaters
indkvartering paa Torsø forsvandt under særdeles
mystiske omstændigheder, det aldrig opklarede saakaldte
«Torsømord». Gaardens nuværende eier er fhv.
stortingsmand Kai Møller. Den herskabelig bebyggede gaard
nedbrændte totalt 1899.
Torsøkilen, 10 km. lang, trang og grund arm af
Singlefjorden. T. skjærer mod n.v. indover i Torsnes
og Borge (Smaalenene), øst for Fredrikstad. Paa vestsiden
den store gaard Torsø. Ved bunden Torsøkilen bad.
Tort (og kreditspilde). Medens erstatning i alm. kun
omfatter skade af rent økonomisk art, skal der ved
uretmæssig civil arrest (s. d.) ifølge N. L. 1—19—21 gives
erstatning for «spot og skade» eller, som det ofte kaldes,
tort og Jireditspilde.
Tortona (det romerske Dertona), Italien, by i prov.
Alessandria, ved Scrivia, jernbaneknudepunkt øst for
Alessandria; 8000 indb. Stenbrud, teglverk.
Tortosa, Spanien, by i prov. Tarragona, ved Ebro,
fæstning, jernbaneovergang kort ovenfor deltaet; 24 500
indb. Papir- o. a. industri, vin-, korn-, oljehandel.
Tortrix, se Viklere.
Tortur er legemlige pinsler, som anvendes af en
domstol for at afpresse sigtede tilstaaelse. T. anvendtes
først af den kanoniske ret, gik derfra i den senere
middelalder over i den alm. straffelovgivning. T. foregik
i nærvær af dommer og retsskriver, som til protokols
gjorde nøie rede for de anvendte torturmidler, sigtedes
holdning under t. og hans tilstaaelser. For at straffældes
maatte han dog senere i frit forhør gjentage sine
be-kjendelser. — T. var ukjendt i gammelnorsk ret, men
hyppig anvendt i Danmark. Som følge af, at den norske
lovbog af 1687 i alt væsentlig skulde stemme med den
danske af 1683, indførtes t. i Norge for straffanger og
majestætsforbrydelser. Den fik dog liden praktisk
betydning og afskaffedes helt ved grundlovens § 96.
Torungerne, to første ordens kystfyre paa to nær
hinanden liggende holmer ved indløbet til Arendal.
Hvert af fyrene lyser med fast hvidt lys, lysstyrke 4790
normallys, lysvidde 18 kvartmil; to hvide stentaarne,
bygget 1844.
Torup, Sophus Carl Frederik (1861—), n.
fysiolog, født i Danmark, dr. med. 1885, 1889
professor ved Kra. universitet. T. har gjort sig særlig
bemerket ved sit arbeide om kulsyrebindingen i blodet
(doktorafhandling). Tillige meget bekjendt ved at have
lagt det ernæringsfysiologiske grundlag for udrustningen
af Nansens og Amundsens polarekspeditioner. Har viet
den praktiske folkeernæring stor interesse.
Torv, aaben plads i en by og særlig en saadan plads,
hvor det under visse betingelser er tilladt at drive
smaa-handel med varer, som falder ind under den saak.
«fri-haodeb (lov om handelsnæring af 16 juli 1907 § 18);
de vigtigste af disse varer er de alm. landmandsprodukter,
som slagtet kjød, smør, eg og enkelte andre
husholdningsvarer, dernæst vildt og fjærfæ, fisk og fiskevarer, frugt,
bær og blomster, enkelte husflids- og haandverksartikler
som kurvfletnings- og straa-arbeider, blikvarer o. s. v. I
middelalderen samlede byernes liv sig om t. og handelen
der paa markeds-(torv)dagene. T. var da et virkelig
marked (s. d.). Adgangen til at drive torvhandel er i
nyere tid blevet stadig mere indsnævret, ikke mindst der-
igjennem at lovgivningen har taget den stadig voksende
kjøbmandsstand under sin beskyttelse. Af forskjellige
grunde maa torvhandelen ogsaa begrænses til en bestemt
tid («torvtid»), efter hvis forløb t. maa ryddes for mulig
usolgte varer og affaldsprodukter. For at bøde paa
torvhandelens mangler har man mangesteds, særlig i de store
byer, gaaet over til at indrette overdækkede, ofte helt
lukkede torvhaller (fr. halles). Denne handel har i
verdens-centrerne udviklet sig til en storartet organiseret, sterkt
centraliseret egen forretningsgren med vældig omsætning
og oftest specialiseret i storhandel og smaahandel med
særlige opbevarings- og salgsrum for de forskjellige
varesorter, saaledes med kjølehaller og fryserum for kjød,
vandbassiner for fisk o. s. v. Udviklingen gaar overalt
ogsaa paa dette omraade i retning af koncentration
(samling) paa den ene side, specialisering (fordeling) paa den
anden. I Kra. fik man 1843 en saak. «bazar» til
optagelse af en del af den til Stortorvet knyttede handel;
først 1912 fik byen en moderne indrettet «kjødhal».
Torv, brændtorv (jfr. M y r). Til brændtorv egner
sig bedst den sterkt dekomponerede (fortorvede)
myr-masse, som findes i myrens forskjellige lag (se Myr).
At tilvirke og anvende t. som brændsel er gammelt og
kjendt fra omtrent saa langt tilbage i tiden, som Norges
saga ved at berette. Snorre Sturlasson fortæller saaledes
om Torv-Einar, der levede omkring aar 1000, var
hjemmehørende paa Vestlandet og reiste til Shetlandsøerne, hvor
han lærte befolkningen at brænde t. Langs kysten fra
et stykke vestenfor Lindesnes og helt nord til Finmarken
har man i lange tider været og er fremdeles henvist til
at tilfredsstille brændselsbehovet med t., idet
kyststrækningen er træbar, saa at andet brændsel vanskelig kan
skaffes. Værdien af denne torvdrift kan anslaaes til flere
millioner kroner aarlig. I kystbyerne har man derimod
lettere for at skaffe stenkul og koks fra England. T.s
tilberedning er enkel og primitiv. Den stikkes tidlig
om vaaren med alm. spader eller helst med særskilte
torvspader, som kan være af forskjellig konstruktion i
de forskjellige landsdele. Derefter bliver t. tørret paa
myroverfladen, paa fast mark, paa fjeldgrund eller
enkelte steder paa hesjer, hvorefter t. sættes i stak eller
indlægges i hus. Torvdriften hører med til det aarlige
nødvendige arbeide og besørges for en stor del af
kvinder og børn. Maskiner for tilberedning af
brændtorv, hvorved raamaterialet kan udnyttes bedre og selv
daarligere t. kan bruges, anvendes forholdsvis mindre.
Maskinbehandlingen har væsentlig til hensigt at ødelægge
alle mindre fortorvede planterester og blande det hele
sammen til en ensartet masse, der saa lufttørres.
Torvdriften er saaledes afhængig af veirforholdene og kan
kun paagaa i et par maaneder tidlig paa forsommeren.
Maskintorven tørrer sikrere i vekslende veir og bliver
mere fast og haard end stiktorven. Enkelte steder paa
Jæderen og i stor udstrækning paa øerne mellem
Stavanger og Bergen anvendes smaa primitive torveltemaskiner,
som drives med hestevandring eller haandkraft. Flere
hundrede af disse skal være i brug. Større maskiner,
der drives med dampmaskine eller anden motor, blev
omkr. 1870 indført paa Oplandene efter initiativ af en
af myrsagens første foregangsmænd i Norge, den
be-kjendte eventyrfortæller, forstmester og torvmester P. Chr.
Asbjørnsen (s. d.). Da disse anlæg (torvbrug) ligger i
skogrige distrikter, var hensigten at spare skogen ved at
brænde t. istedetfor ved. De fleste af disse er fremdeles
i drift og eies af almenningerne. Den færdigtørrede torv
indlægges i smaahuse og udloddes til de
almennings-berettigede til produktionsprisen. De første maskiner
var smaa og kunde kun producere omkr. 200 tons tør
brændtorv aarlig. I de senere aar er flere af disse
erstattet af mere tidsmæssige, større maskiner med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
