Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tridymit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1619 Trigonometriske funktioner—Trimteer 1620
360 idet man tænker sig vinkelen fremkommet ved en
dreining, og en saadan dreining kan udgjøre mere end
en enkelt omdreining; dreiningen kan foretages i to
modsatte omdreiningsretninger, man betegner den ene
som positiv og den anden som negativ, og man taler
om positive og negative vinkler. Samtidig angiver man
gjerne vinkelens størrelse ikke i grader, men ved
værdien af den udmaalende bues forhold til radien; dette
svarer til, at man som enhed vælger en vinkel, hvis
udmaalende bue er lig radien, denne enhed kaldes en
radian. Sin x, cos x o. s. v. afhænger af x, er funktioner
af x, og i de udvidede definitioner svarer til enhver reel
værdi af x én værdi af hver af disse funktioner, som
kaldes de trigonometriske funktioner. Disse
er periodiske; øger man en vis vinkel med en hel
omdreining, kommer det andet vinkelben til samme
stilling, og de trigonometriske funktioner har derfor
ogsaa samme værdi, og for hver ny omdreining
indtræder det samme paany. Paa grund af sin periodicitet
har de trigonometriske funktioner faaet den største
betydning for den matematiske behandling af de periodiske
naturfænomener. Ellers er de af grundlæggende
betydning for al videregaaende matematik. — Den
elementære t. blev grundlagt af oldtidens grækere (Hipparchos,
Ptolemaios), særlig den sfæriske, som anvendtes i
astronomiens tjeneste. Den ældste bevarede trigonometriske
tabel indeholdes i Ptolemaios’ verk tAlmagest». T.
udvikledes videre af inderne og araberne og i Europa efter
renaissancen. En speciel gren af t. handler om
relationer mellem trigonometriske funktioner og
trigonometriske udtryks omformning; den kaldes goniometri
og skriver sig væsentlig fra den nyeste tid (Vieta, Euler).
Sin nuværende grundlæggende betydning for
funktions-teori o. s. V. har den først faaet gjennem
infinitesimalregningen og imaginærteorien.
Trigonometriske funktioner,
se Trigonometri.
Trikin (trichina s. trichinella
spiralis), rundorm af
trichotrachi-lidernes eller haarhalsenes familie.
Den optræder i to former, som
unge indkapslede muskeltrikiner
og som kjønsmodne tarmtrikiner.
De første lever i kjødet hos
forskjellige pattedyr, oftest hos svin
og rotter, samt hos mennesker,
og ligger indesluttet i 0.4—0.6
mm. lange ovale kapsler, som med
alderen bliver indsat med kalk
og da bliver hvide. De færdige
kapsler kan til nød sees med
blotte øie; for den sikre
paa-visning er mikroskopisk
undersøgelse af de fint udpillede
kjød-trevler nødvendig. Kommer
kapslerne med kjødet ned i et andet
dyrs eller menneskes mavesæk,
opløses kapselvæggen af saltsyren,
ormene bliver frie og kommer
ind i tyndtarmen, hvor de i
løbet af faa dage vokser ud til
kjønsmodne dyr; hunnener 3—4,
hannen 1.5 mm. lang. Efter
befrugtningen borer hunnerne sig
ind i tarmtotternes slimhinde og
føder her i løbet af fem uger op
mod 2000 levende unger. Medens
de gamle t. straks efter
forplantningen dør, trænger de 0.1 mm.
lange larver ind i tarmens lymfekar,
A. [-Trichocepha-lus-] {+Trichocepha-
lus+} dispar med
forenden
indboret i
tarmslimhinden. -
B. Trikin, han.
c kloak; h
kim-kjertel ; z parti,
hvor legemet er
opbygget af en
enkelt række, af
tarmkanalen
gjen-nemborede celler ;
n forende. —
C. Indkapslet
muskeltrikin.
kommer med lymfen over i blodbanerne og vandrer tilsidst
gjennem musklernes haarkar ud i kjødfibrerne; de vokser
her paa disses bekostning og begynder endelig at indkapsle
sig. T. forekommer hyppigst i de sterkest benyttede og
derfor blodrigeste muskler, som mellemgulvet,
halsmusklerne, øienmusklerne. Vandringen foregaar
væsentlig i anden til fjerde uge efter nydelsen af det
trikinholdige kjød; den fremkalder voldsomme
sygdomssymptomer, til at begynde med fra tarmen, senere fortrinsvis
fra musklerne, og medfører ofte døden. Indkapslingen
sker i tredje maaned. De færdig indkapslede t. gjør
ingen videre fortræd, men kan holde sig i live i en
aarrække. — Nær besiegtet med t. er en anden af
menneskets tarmsnyltere, den 3—5 cm. lange f i s k e o r m
(trichocephalus dispar), som særlig lever i blindtarmen,
volder ingen besværligheder.
Trikïnsyge, se Trikin.
Trikkäla, Grækenland, hovedstad og fæstning i nomos
T. i Thessalien, ved et vestligt tilløb til Peneios (Salamvria),
ved jernbanen Volo—Kalampaka; 18 000 indb.
Trikot [trikå’] el. trikotage [trikåtaz], d. s. s.
strikke-varer (se Strikning).
Triküpis, Gharilaos (1832—96), græsk politiker,
søn af politikeren og historikeren Spiridion T. (1788
1873). T. kom ind i nationalforsamlingen 1862 og blev
1875 for første gang chef for ministeriet. 1880—95 var
han førsteminister fem gange. Han repræsenterede i
disse aar det besindige element i landets politiske liv,
i modsætning til Delyannis’ eventyrpolitik. Særlig tog
han sig af finanserne, men det faldt alligevel i hans lod
at kundgjøre statsbankerot 1894. Da han under den
paafølgende krise søgte at styrke sin stilling ved at
foranstalte optøier i Athen, og da kronprinsen som hærens
øverstbefalende efter kongens ordre skred ind herimod,
forlangte T. af kongen, at denne skulde desavouere
kronprinsen. Kongen vilde ikke gaa med herpaa, og T. gik af.
Trille, hurtig gjentagelse af en hovedtone og dens
nærmeste nabotone. Den kan have flere forskjellige former.
Trillinger, tre ved samme fødsel fødte fostre. I
Norge falder én trillingfødsel paa 5000—6000 fødsler.
Trillion, en million billioner (1 med 18 nuller); i
Frankrige tusen billioner (1 med 12 nuller).
Trilobitter (palæader), en i den palæozoiske
jordperiode levende, meget primitiv og artsrig orden af
krebsdyr. Legemet, som
bestod af hoved og
en leddet krop, var
ved to til begge
sider for midtlinjen
forløbende
længdefurer delt i tre
afsnit, et midtre parti
og to sidepartier.
Segmenttallet var i
ungdommen lidet,
men øgede med
alderen (optil 7—29).
Det sidste segment
sterkt afvigende i
form. Bugsiden, som
meget sjelden er
bevaret, har smaa bløde
spaltefødder.
Trilogi (græ.), i det græske dramas historie tre
sammenhørende tragedier, skrevet af samme digter og opført
sammen (ofte indbyrdes sammenhørende); en moderne
t. er Bjørnsons «Sigurd Slembe».
Trimeter (græ.), «trefodsvers» ; bruges i den antike
metrik særlig om det jambiske t., d. e. seks jamber (se
Dipodi), det alm. vers for dialogen i tragedien.
Trilobiter. A. Paradoxides hohemicus,
seet fra rygsiden. B. Triarthrus Becki
fra biigsiden (restaureret og forenklet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
