Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træaske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1645
Træaske—Træhvepse
1646
gjørende betydning. Lange, rette og parallelt løbende
fibre forhøier saaledes kløvbarheden, slyngende fibre
formindsker den. Mange og brede marvstraaler gjør ogsaa
veden lettere at kløve. Meget letspaltelig er: gran,
ædelgran, furu, lerketræ, or, lind; temmelig letspaltelig: ek,
bøk, ask; tungtspaltelig: hvidbøk, alm, selje, birk, løn,
poppel. Visse træslag, saasom asp, poppel, or og selje,
kløves lettere i tør end i raa tilstand, medens andre,
saasom næsten alle haardre træslag, kløves lettest som
ny-fældt virke. Svind af t.s volum ved udtørring er størst
i aarringens retning, mindre i radial (marvstraalernes)
retning og mindst i længderetningen. Hos de
almindeligste træarter er dette svind ifølge Nordlinger ved
lufttørring henholdsvis ca. 2.6—8, 2—6.8 og 0.0—0.3 pet.
Naar t. efter at være udtørret igjen kommer i berøring
med vand eller fugtig luft, svæller det atter ud. Gaar
volumforandringerne ved svinding og svælling
uregelmæssig for sig i t.s forskjellige dele, kaster eller drager
t. sig, hvilket er en stor ulempe for dets bearbeidning.
For at undgaa dette kan t. udlages i koghed vanddamp.
T., som har ligget i saltvand, forandrer langt hurtigere
sit volum ved skiftende fugtighedsforhold i luften end t.,
som er fløtet i ferskvand eller som ikke har ligget i vand.
Varigheden hos træet er afhængig af mange forhold,
hvoriblandt træslaget, fældoingstiden og
opbevarings-maaden er de vigtigste. Naar virket benyttes i det frie,
udsat for vind og veir, rangerer træslagene efter
varigheden omtrent saialedes : ek, alm, lerketræ, furu, gran, ask,
bøk, selje, or, poppel, asp og birk. Ogsaa løn og lind
er lidet varige træslag. Benyttet under vand er oren
meget varig; under tag viser aspevirket sig o^saa i
besiddelse af stor varighed. For samtlige træslag gjælder
det forøvrigt, at virket er langt varigere, naar det
benyttes under ensartede fugtighedsforhold, saasom helt
nedgravet i jorden, nedsænket under vand, opbevaret
under tag, end naar det er udsat for afvekslende tørke
og væde. Virke, som fløtes, er varigere end det, som
ikke bliver udlaget i vand. Fældningstiden har stor
betydning. Saaledes er det virke, som hugges under t.s
vegetationshvile, varigere end det, som fældes i veksttiden.
Af vintermaanederne er december og januar den bedste
hugsttid i denne henseende. Varigheden kan forhøies
betydelig ved trækonservering (s. d.). Brændkraften el.
varmeevnen er høist forskjellig hos de ulige træsorter
og staar nogenlunde i forhold til t.s specifike vegt.
Særlige indholdsstoffe, saasom harpiks og terpentinoljer,
øger brændkraften, vandindholdet sænker den. Det
angives, at hos raa ved med ca. 40 pet. vandindhold
medgaar 50 pet. af varmemængden for at fordampe
vandet. Ved fløtn-ing, der bevirker en udvaskning af en
god del brændbare emner i veden, tabes ca. 12 pet. af
varmeevnen. Sættes det rene kulstofs varmeeffekt til
100, vil ifølge Gayer de forskjellige træslags brændværdi
være omtrent følgende: Hvidbøk 28, ek 26, ask og bøk
24, løn og birk 23, furu 20, gran og sølvgran 19, lind 18,
poppel 14. Oren kan regnes at staa imellem gran og
lind. Aspen kan regnes ligt med poppelarterne.
Træaske er træarternes uforbrændelige del,
mineral-stoffene. Enhver plante og plantedel efterlader ved
brænding en ildfast rest (aske), som skriver sig fra
jordens mineralstoffe, uden hvilken ingen plante kan
leve eller udvikle sig. T. er særlig rig paa kali og
fosforsyre, de mineralstoffe, planten trænger mest af, og
som det lettest vil blive for lidet af i jorden. Derfor
har t. lige fra oldtiden af været brugt til gjødsel. Af t.
laves ogsaa potaske (kulsurt kali).
Træbrolægning, se Gade.
Træbukke (cerambycidæ), familie af langstrakte og
langhornede biller, hvis larver lever i ved og gnaver
gange i træstammer, nogle i løvtrær og andre i bartrær.
Larverne kaldes i alm. «vedmark» og er tykke og fede,
gulhvide af farve med hornagtigt hoved og kraftig
bidemund, enten ingen eller kun ganske smaa brystfødder.
Vi har mange arter af dem. En af de almindeligste er
tømmermanden (acanthocinus ædilis) med meget
lange horn, især hos hannen. (Se planche Biller, bd. I,
sp. 983—984, fig. 25.)
Træceme^nt, en klæbrig, tjæreagtig masse, der
benyttes til at bestryge pap for at opnaa en vandtæt
tagtækning, det saakaldte t.-tag. Pappen og massen
anbringes i flere lag og bestrøes øverst med singel.
Trædemølle bestaar af en hul cylinder, hvis
omkreds dannes af tremmer, saaledes at én eller flere personer
inde i hjulet ved at vandre op ad tremmerne kan holde
t. i bevægelse og derved udvikle en vis arbeidsmængde,
f. eks. til at drive en kvern. — T. anvendes nu ikke
mere, ialfald ikke i civiliserede egne, og ordet t.
benyttes nu mest i overført betydning som betegnelse for
et trivielt arbeide.
Trædræberen, se Cossus.
Træeddike kaldes det vanlige destillat, der erholdes
ved tørdestillation (s. d.) af træ. Den indeholder ca.
10 pet. eddikesyre, 1—2 pet. metylalkohol og 0.1—0.5 pet.
aceton.
Træfarvning. Træsager, som ikke skal males, ønsker
man ofte at give en anden farvetone end træets
naturlige. Fremgangsmaaden ved denne farvning ligner
tøi-farvning deri, at farvestoffet ikke danner et udvendigt
lag, men optages i træets porer, samt deri, at processen
oftest er delt i to, nemlig et forberedende «angreb»
(svarende til den under Farvning omtalte beisning)
med derefter følgende beisning (s. d.). Rødt faaes f. eks.
ved angreb med alun og beisning med cochenille (s. d.)
el. 1. Efter farvningen følger undertiden polering, men
t. kan i saa tilfælde enklere ske ved at anbringe
farvestoffet direkte paa polerkluden.
Træfning. 1. En kamp med mindre troppestyrker.
— 2. Betegnelse for de forskjellige bag hinanden følgende
kamplinjer, hvori en større hærstyrke, særlig kavaleri,
grupperes for kamp.
Træforædling er den sammenfattende betegnelse for
en række industrigrene, som har til formaal at bearbeide
det afvirkede træ, tømmeret. Bearbeidelsen kan være:
1. mekanisk; herhen hører f. eks. sagning, høvling,
opsmuldring til træmel, findeling til træuld, oprivning
til træmasse o. s. v., og den videre behandling, træet
faar ved at bearbeides til bygninger og den uendelige
række brugsgjenstande, hvortil det helt eller delvis danner
materialet; 2 kemisk ved fabrikation af cellulose (s.d.).
Træghed, inerti, er i mekaniken den egenskab ved
et legeme, at det bevarer sin tilstand af ro eller jevn,
retlinjet bevægelse, saa længe det ikke af ydre kræfter
tvinges til at forandre denne tilstand (Galileis
trægheds-princip, se Bevægelse). Størrelsen af et legemes t.
udtrykkes ved dets masse (s. d.). — Magnetisk t. er det
samme som hysterese (s. d.).
Træghedsmoment. Et legemes t. med hensyn til en
akse beregnes ved at tænke sig legemet opdelt i smaa
dele, danne produkterne af hver dels masse og kvadratet
af dens afstand fra aksen, og summere disse produkter.
T. er saaledes i talværdi lig den masse, som ved
omdreining om aksen med samme vinkelhastighed som
legemet vil faa samme bevægelsesenergi (se Energi)
som dette, naar massen tænkes koncentreret i en afstand
fra aksen lig længdeenheden.
Træhest, strafferedskab fra middelalderen, bestaaende
af en kantsat bjelke med bukke. Forbryderen anbragtes
ridende paa bjelken med vegte bundet til fødderne. I
Danmark gik t. først af brug ca. 1800.
Træhvepse, se S ir ex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
