Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1681
Tyrkiet
1682
sammen 1 766 800 km.^ med antageligvis omtrent 17 mill,
indb. (Ægypten, s. d.). Hvad den geografiske beskrivelse
af disse omraader angaar, henvises for hvert af de større
omraader til de enkelte artikler, bl. a. art.
Balkanhalvøen. — Befolkning, forfatning,
forvaltning. Nøiagtige talopgaver om nationaliteterne findes ikke.
Osmanlierne eller tyrkerne regnes at tælle omtrent 10
millioner, af hvilke IV2 million hørte til T. i Europa.
Af den semitiske race tæller araberne, som dog neppe
mere end i navnet staar under tyrkisk herredømme,
omtrent 7 millioner, jøderne omtrent 300 000, hvortil
kommer talrige syrere. Af den ariske race var slaverne
(serber, bulgarer), grækerne og albanerne talrigst.
Omtrent 200 000 zigeunere. I 1910 regnedes 50 pet.
muhammedanere, 41 pet. græsk ortodokse, 6 pet. romersk
katolske, resten er jøder, druser, nestorianere o. a. Lige
til revolutionen i 1908, med undtagelse af de første aar
af sultan Abd-ul-Hamids regjering, var T. et teokratisk
absolut monarki. Det stod under sultanens direkte,
personlige ledelse, han var selvhersker og, hvad han er
fremdeles, den af de fleste muhammedanere anerkjendte
kalif og saaledes
den
muhammedanske verdens
geistlige overhoved.
Den af Abd
ul-Ha-mid givne
konstitution af november
1876, som allerede
aaret efter i
virkeligheden traadte ud
af kraft,
gjennem-førtes i juli 1908.
Efter denne er
sultanen en
konstitutionel hersker, som
er omgivet af et
for parlamentet
ansvarligt
ministerium, som med
storvesiren i
spidsen tæller 11
medlemmer, hvortil
kommer
sheik-ul-Islam, ulemaernes øverste. Parlamentet bestaar af to
huse, af hvilke senatet sammensættes af regenten,
som udnævner senatorer blandt mænd, som har gjort
staten udmerkede tjenester, medens de deputeredes
kammer sammensættes ved indirekte valg. Riget er
delt i vilajeter (guvernementer), disse i sandsjaker o. s. v.
I spidsen for vilajetet staar en vali, under hvem sorterer
mutessarifer o. a. — Statsindtægter er tiende, jordskat,
told, faareskat, næringsskat, sportler, samt de
indtægter, som ikke indgaar i statskassen, nien oppebæres af
den saakaldte «administration af den udenlandske
stats-gjæld», opr. indtægterne af tobaksmonopolet og
tobaks-tienden, af salt monopolet, stempelafgiften, spiritusafgiften
og af skatten paa silke og fiskerier, og senere ogsaa den
ægyptiske tribut. Akkorden med de udenlandske
kreditorer af 1881 revideredes 1903. Mars 1912 stod den
tyrkiske gjæld:
Sikret ved Ægyptens tribut . . . £ 17342 990
—»— kontrollerede indtægter - 85174 931
Forskjellige laan........- 24062 808
Sum £ 126580729
Denne statsgjældsadministration har ogsaa overtaget
sikringen af de den tyrkiske stat ved jernbanekoncessioner
indrømmede «kilometergarantier». Budgettet for 1328
(1912—13) viste et indtægtsbeløb i tyrkiske £ 29 680 901
og udgiftsbeløp £ 33 246 941, underbalance £ 3 566 040.
— Næringsveie, samfærdsel. Landbruget er meget
primitivt, jorden er frugtbar. Hovedfrembringelserne er
tobak, korn, bomuld, figen, nødder, mandler, druer,
oliven, alle slags frugt. Stor udførsel af kaffe (Jemen:
Mokka, Hodeida), krap, opium (Konia). gummier. Tobak
dyrkes baade i europæisk og i asiatisk Tyrki.
Ophævelsen af monopolet 1914 vil antageligvis komme til
at øge produktionen. 8.4 mill. ha. er skogland, deraf 1.4
mill. ha. i det hidtilværende europæiske T. Skogen
bestaar af furu, gran, lerketræ, ek, ceder o. a. gagntømmer.
Der er anlagt store morbærplantninger baade i
europæisk og asiatisk T. Ogsaa tilvirkningen af rosenolje
har nydt regjeringens støtte. Alene provinsen Adana
producerede i 1910 72 000 baller bomuld. I Palæstina
knytter der sig megen interesse til anlægget af jødiske
og tyske landbrugskolonier, især ved Jaffa, mest af
russiske jøder. Store, meget lovende vandingsanlæg er i
de sidste aar udført i Mesopotamien for at gjengive
dette forkomne kulturomraade dets fordums frugtbarhed.
Særlig er de asiatiske provinser rige paa mineraler.
Krommalm udføres bl. a. fra havne ved Marmorahavet,
staten driver sølvgruber i Konia; der findes zink og
mangan i Aidin, kobbergruberne i Diarbekr skal være
nogle af de rigeste paa jorden. Det bedste merskum
kommer fra Eskisjer. Asfalt ved Eufrat, petroleum ved
midtre Tigris og andre steder, af sten- og brunkul en
udvinding paa 400 000 tons aarlig ved Heraclea ved
Sortehavet, saltgruber i Jemen. Af stor vigtighed er
fiskeriet, som tiltrods for gammeldagse fremgangsmaader
alene i Bosporus udbringer omtrent 5 mill. kr. Langs
Middelhavskysten tages udmerkede svampe, i Rødehavet
perlemor, i den Persiske bugt perler. Industrien
befinder sig paa et meget primitivt standpunkt. Der spores
bestræbelser for at sætte igang forskjellig slags
fabrikation i mindre maalestok (glas, sæbe, mursten og
tekstilvarer). Den største del af T.s udenrigshandel foregaar
ved udenlandske handelshuse, navnlig ved britiske, franske,
østerrigske, tyske, græske og italienske undersaatter.
Handelsomsætningen for hele riget (1911) opgives (i £ à
100 piastres) til 37^3 mill, for indførsel og 22\/2 mill,
for udførsel. Hovedudførselsvarer er frugt, tekstilvarer,
tobak, korn, indførselsvarer er tekstil- og metalvarer,
korn, sukker og andre kolonialvarer. Handelsflaaden
var i 1911: 126 dampskibe, 67000 tons, 963 seilskibe,
205 600 tons. I 1912 havde jernbanenettet i europæisk
T. en længde af henimod 2000 km., i asiatisk T.
hen-imod 4500 km. Et tysk selskab har koncession paa at
føre Bagdadbanen (nu færdig til Bulgurlu) over Mosul
til Bagdad og Basra med sidelinjer og en fortsættelse til
den Persiske bugt. Linjen Aleppo—Damaskus er ført
videre til Medina, med sidelinjer Beirut—Damaskus,
Kaifa—Deraa, medens linjen Jaffa—Jerusalem ikke naar
frem til indlandslinjen. — Undervisningsvæsen,
religion. Naar de muhammedanske børn har fyldt
seks aar, begynder de paa elementærskolen, hvor de
faar undervisning i læsning, skrivning, regning, tyrkisk og
religion. I grunden tager det hele sigte paa
religionsundervisningen. Koranen er læsebog. En videregaaende
undervisning (historie, geografi, aritmetik, geometri, arabisk og
persiskl meddeles i de saakaldte rushdije-skoler. Og
endelig har maa de høiere skoler: det keiserlige lyceum,
kadet-skolen, officers-(krigs- og marine-)skolerne,
medicinske og juridiske undervisningsanstalter, bergverksskole
etc. Hertil kommer europæiske skoler, navnlig græske,
og desuden armeniske. Islam skjelner ikke mellem stat
og kirke; derfor har det juridiske studium nøie
sammenhæng med det teologiske. Har man saa modtaget sit, af
sheik-ul-Islam udstedte diplom som kandidat (mulasim),
kan man udnævnes til kadi (dommer). Vil man imid-
Tyrkiets vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
