Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ugleslegten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1737
Ugleslegten—Ulabrand
1738
beklædning af hovedet og forbrystet, der giver dem et
uglelignende udseende. Det er en talrig afdeling, hvoraf
de fleste arter hviler om dagen og flyver om natten.
Flere har larver, som er skadelige for kulturveksterne,
f. eks. græsflyet (s. d.).
Ugleslegten (athene) karakteriseres ved, at pandens
fjærtdppe er smaa eller mangler, samt at de
sammenlagte vinger ikke naar til spidsen af halen, som er tver
y eller lidt afrundet. Siegten
tæller 24 arter. De tre herhen
hørende skandinaviske arter
henføres ofte til forskjellige
slegter. — Sneuglen eller
«kvitørnen» (a.nyctea) er hvid,
ofte med mindre, mørkebrune
eller sortgraa flekker. Iris
citrongul; ca. 560 mm. lang.
Den er høiarktisk
cirkum-polær og findes paa fjeldene
over hele Norge, særlig talrig
i lemænaar. Jager hele dagen.
Redet lægges paa marken og
er enkelt bygget af lav og
tørre plantedele. Den lægger
alm. 6, i lemænaar optil 12 eg.
Streiffugl. — Spurveuglen
(a.passerina) er oventil
mørkebrun med talrige smaa hvide
flekker, under hvid med brune
flekker, som er tættest paa brystet. Iris gul; 175
mm. lang. Den lever i Nord- og Mellem-Europa og
forekommer i Norge sparsomt op til ca. 65 ° n. br. samt
vestover til Stavanger ; mangler i Bergens stift. Streiffugl.
Meget lidet sky. Den liker sig bedst i naaleskog, lever
hovedsagelig af mus og smaafugle og lægger sine tre til
syv eg i træhuller uden underlag. — Minervas ugle
(a. noctua) er oventil graabrun med runde, hvidagtige
flekker, under hvid eller hvidgul med brune flekker paa
maven og brystet samt et graaagtigt tverbaand over
halsen. Iris gul; ca. 225 mm. lang. Den er noksaa
almindelig i Danmark, men er endnu ikke paatruffet
i Norge.
Uglspeil, Till, hovedpersonen i en gammel tysk
folkebog (ældste udgave 1515). Der tillægges ham alskens
spilopper, og han staar som typen paa en spasmager.
Ugolïno, se Gherardesca.
Ugriske sprog, se Finsk-ugriske sprog.
Ugræs er vildtvoksende planter, som trænger sig ind
blandt kulturplanterne og nedsætter deres udbytte, dels
ved at optage næringen, lyset, fugtigheden og pladsen
og dels ved at forurense grøden. Efter den maade, de
i hovedsagen formerer sig paa, skjelner man mellem
frøugræs (f. eks. sennep, kaal, daa o. 1.) og rodugræs
(f. eks. åkertistel, hestehov, dylle). Den skade, ugræsset
gjør i aker og eng og have, er overordentlig stor og kan
aar om andet bare for vort lands vedkommende sættes
til millioner kroner. [Litt.: Emil Korsmo, «Ugræs i
aker og eng»; samme forf. «Kampen mod ugræsset».]
Uhde, Fritz Karl Hermann von (1848—1911),
t. maler. Efter et par læreaar under Munkacsy i Paris
blev han paavirket af det franske friluftsmaleri og af
Liebermann og kastede sig over et omhyggeligt studium
af naturen, specielt gjengivelsen af lyset og luften. Han
brød ny vei med sine religiøse malerier, hvor Kristus
fremstilles i omgivelser fra nutidens hverdagsliv blandt
sydtyske bønder. Efter megen modstand skaffede disse
billeder ham ry som samtidens største religiøse maler.
Af hans verker kan nævnes: «Den hellige nat», «Nadveren»,
«Kom, Herre Jesus, vær vor gjest», «Lad de smaa børn
komme til mig», «Bjergprækenen», «Trommeøvelser»,
«Barneværelse», «Barneprocession» og «Skuespilleren»
(Wohlmuth) i Kunstmuseet i Kra.
Uhland, Johann Ludwig (1787—1862), t. digter
og germanist. Han vaktes til digter af befrielseskrigen
og udsendte 1815 sine «Gedichte», som i senere udgaver
blev sterkt øget. Hans enkle, dybt følte naturpoesi og
hans historiske ballader har gjort ham til en af
Tysklands folkekjæreste digtere. 1829 blev U.
litteraturprofessor i Tübingen, en stilling, han indehavde til 1833,
da han frasagde sig den, fordi der negtedes ham orlov
til at deltage i landdagens forhandlinger. Han har
skrevet en række betydelige verker om ældre tysk
litteratur: «Walther von der Vogelweide» (1822), «Geschichte
der deutschen Litteratur im 15 und 16 Jahrhundert»,
«Der Minnesang» og «Sagengeschichte der germanischen
Völker». Desuden udgav han en samling «Alte
hoch-und niederdeutsche Volkslieder» (1844). U. deltog meget
i det politiske liv og var i hine vanskelige tider en
principfast frihedsmand.
Uigürer, et østturkestansk tyrkisk folk, hvis magt
naaede sin høide i 1 aarh. e. Kr. Syriske missionærer
vandt dem for kristendommen.
Uintafjeldene (Uinta Mountains [jiiinta mountdns]),
de Forenede stater, Utah, øst for den store saltsjø, gaar
mod øst og er optil 4173 m. høie.
Uist [wist], North, South, øer blandt de ytre
Hebrider, Inverness-shire, Skotland. Øerne har fjelde op
til 600 m.s høide. Indbyggerne (paa sydøen omtr. 3500)
driver engdyrkning, kvægavl og fiskeri. Hovedpladsen i
nord Loch Maddy, meget søgt af sportsfiskere, i syd
Loch Boisdale.
Uitenhage [øi’ten-], britisk Syd-Afrika, by i
Kapkoloniens sydøstlige del, straks nord for Port Elizabeth;
ca. 13 000 indb.
Uitlanders [øi’t-] kaldte boerne de udlændinger
(englændere, amerikanere o. a.), som indvandrede i
Transvaal, da man fandt de store guldleier.
Stridighederne angaaende u.s stilling (stemmerets- og
skatteforhold) førte til Boerkrigen (s. d.)
Uj (Ui), vestre tilløb til Tobol, udspringer paa Urals
østheld, 410 km. Ved U. ligger fæstningsrækken mod
kirgiserne.
Ujeiski, Korneli (1823—97), polsk digter. U. skrev
efter opstanden i Galizien 1847 «Jeremias klagesange»,
der gjorde ham berømt. Under opstanden 1863 deltog
U. og maatte flygte til Schweiz. Senere blev han
indvalgt i den galiziske landdag og det østerrigske rigsraad,
men nedlagde denne stilling og trak sig tilbage til sit
gods ved Lemberg, hvilket han havde faaet som
nationalbelønning.
Ujiji, se UdjidjL
Ujjain, by i det midtre Indien, tributærstaten Gwalior,
ved elven Sipra; 40000 indb. U. er en af hinduernes
syv hellige byer og er desuden berømt, fordi hinduernes
første meridian gaar over den.
Ukas (af rus. ukasaij, befale) kaldes i Rusland
befalinger, enten udstedt af keiseren selv (allerhøieste u.)
eller paa hans ordre. U. offentliggjøres gjennem senatet.
Ukerëve, d. s. s. Victoria Nyansa (s. d.).
Ukraine (d. e. «grænselandet»), Rusland, ældre
navn paa landskabet paa begge sider af midtre Dnjepr
mellem Kiev og Jekaterinoslav, omfatter størstedelen af
Lillerusland (guvernementerne Gharkov, det slobodiske
U. omkring Donez, Kiev, Podolien og Poltava).
Ukrudt, se Ugræs.
Ukvemsord, skjeldsord, se Ærekrænkelse.
Ula, strandsted i Tjølling herred, Jarlsberg og Larvik
amt. Yndet sommeropholdssted.
Ulabrand var det populære navn paa den norske lods
Anders Jakob Johansen (1815—81) fra lodsstatio-
Sneugle (athene nyctea)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
