Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvarhely ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1735
Uendelig—Ugler
1736
(Fot. af L. Sza( m ki )
Ole Gabriel Gabrielsen Ueland.
evner. Fra 1836 var han den selvskrevne fører for
bondedemokratiet, hvis program han udformede: begrænsning
af embedsstandens magt; hævdelse af folkets selvstyre,
stortingets eneret i bevilgningssager og Norges ret i unionen
med Sverige, streng økonomi med statens midler,
udvidelse af næringsfriheden under hensyntagen navnlig til
bøndernes interesser og vern om den religiøse tro. U.var
sterkt paavirket af H. N.
Hauges livssyn.Ved Johan
Sverdrups og Johannes
Steens side hørte han
blandt det norske
folkestyres høvdingskikkelser,
om han end skyede
personlig at træde frem som
fører. Som bondepartiets
mægtigste mand bidrog
han paa betydningsfuld
maade til grundlæggelsen
af venstrepartiet og den
opposition, som tilslut
under Sverdrups ledelse
styrtede det gamle
høire-styre og indførte
parlamentarismen. En af de
reformer, som U. mest
ivrig arbeidede for, var
jurysystemets indførelse.
Skjæbnesvanger for U.
blev hans deltagelse i den anden unionskomité af 1865;
han var her med paa at fremsætte et forslag til ny
unionsakt, som ved sin fremkomst vakte en storm af
uvilje i Norge. Det blev sagt, at græmmelsen herover
bidrog til at fremskyde hans død. Sit politiske
testamente leverede han i en tale for indførelse af aarlige
storting 12 mars 1869. [Litt. . J. Løvland i G. Gran’s
«Nordmænd i 19 aarh.», I.]
Uendelig (mat.) kaldes en foranderlig størrelse, som
vokser paa en saadan maade, at den kan tænkes at blive
større end en hvilkensomhelst størrelse, som kan opgives.
Det matematiske tegn for u. er co. Uendelig liden
kaldes en foranderlig størrelse, som aftager mod nul paa
en saadan maade, at den kan tænkes at blive mindre
end en hvilkensomhelst fra nul forskjellig størrelse, som
kan opgives.
Uer, ogsaa kaldt rødfisk (sebastes), siegt af fiske
tilhørende pigfinnefiskene. U. minder i udseende om
abborrerne, fra hvilke de væsentlig adskiller sig ved visse
eiendommeligheder i hovedets bensystem; en række
smaaknokler forbinder saaledes forgjellelaaget og
øie-grubens knokler. Der kjendes mere end et snes arter,
som mest lever i tempererede have. I Norges farvande
lever tre arter: 1. Lusueren (sebastes viviparus),
optil 20—30 cm. lang, brunlig orangerød med sort flek paa
forkroppen, forekommer i fjordene og langs kysten op
til Bodø, paa indtil omtrent 100 favnes dybde. 2.
Stor-ueren (sebastes marinus), optil 1 m. lang, er udbredt
fritsvømmende over den del af Norskehavet, som
opfyldes af Golfstrømmens vand eller opvarmes af denne.
Fanges væsentlig under bankfisket og er udmerket at
spise. 3. Middelhavsueren (sebastes dactylopterus),
ikke fuldt saa stor som foreg., kjendes let paa lange
fingerförmig forlængede straaler paa forreste del af
brystfinnerne. Er en sydligere form, men forekommer i
ikke ubetydelige mængder ved landets syd- og vestkyst.
Alle tre arter føder levende unger af 4—5 mm.s længde.
Ufa, Rusland. 1. Guvernement mellem Syd-Ural og
iKama, 2 943000 indb. (1911), basjkirer, russere, tatarer,
jmordviner, tsjeremisser o. a. Af korn høstes der mest
rug; talrig kvægbestand især af faar. Store jernverker
i Slatoust og Jurjusansk. — 2. Guvernementets
hovedstad ved mundingen af Ufa (o. a. elve) i Bjelaja og ved
jernbanen (over til Sibirien) mellem Samara og
Tsjelja-binsk, 103 500 indb. Sæde for biskop og mufti. Stor messe.
Ufeilbarhed, pavens, blev af den katolske kirke
fastslaaet som dogme i det Vatikanske koncil 1870. Efter
denne kirkelære er pavens udtalelser og afgjørelser
ufeilbare i og for sig uden at kræve kirkens tilslutning,
naar han taler ex cathedra (s. d.) og om tro og lære.
Det nye dogme blev drevet igjennem af jesuiterne og
de ultramontane. Efter dets vedtagelse samledes
modstanderne i et parti, «gammelkatolikerne» (s. d.).
Ufrugtbarhed (sterilitet), mangel paa evne til at
forplante sig. U. kan have sin grund i feil eller mangler
ved forplantningsorganerne, sygdom i nervesystemet,
saasom hysteri, sindssygdom, eller oftest i blod- og
er-næringssygdomme, oftest erhvervet gjennem infektion.
Ufuldstændig kjendte soppe (fungi imperfecti) er
en stor gruppe af soppene, hvor de egentlige
frugtifi-kationsorganer, hvorefter soppene klassificeres (f. eks.
basidier, sporesække), endnu ikke er fundet, kun
bifrugt-formerne. Mange kan dog grundet ligheden med
frugtbærende klassificeres. De bedste eksempler er
torula-formen (gjær uden sporer) samt oidium lactis,
melke-muggen, som ligesaa godt kan høre til ascomyceter som til
basidiomyceter. De fleste u. k. s. er mugsoppe. (Jfr. S o p.)
Ufølsomhed, følelsesløshed, se Anæstesi.
Uga’nda, britisk protektorat i det østlige
Central-Afrika, mellem belgisk Kongo, britisk-ægyptisk Sudan,
britisk Øst-Afrika og tysk Øst-Afrika. Har kyst til alle
tre Nilsjøer. Areal 578 800 km.^ med 3V2 mill. indb.
Har et fugtigt, hedt tropeklima (regnhøide over 1200 mm.,
aarlig middelvarme 21° C.) og er derfor frugtbart med
yppig vegetation, tildels urskog, undtagen i n.ø., ved
Rudolfsjøen, hvor der er tørrere klima. Befolkningen
(baganda) driver akerbrug og fædrift. U. har udviklet
sig raskt siden U.-banen fra Mombasa til Port Florence,
gjennem britisk Øst-Afrika, blev færdig 1904. U. har
lidt sterkt under sovesygens herjinger. Hovedstad Entebbe
ved Victoria Nyansa. Kom 1892 under det britisk-østafrik.
selskabs protektorat, 1894 under den britiske regjerings.
Uge, afsnit af syv dage, som tidsinddeling benyttet
allerede af kineserne, babyolonierne o. a. Jøderne satte
u. i forbindelse med sin skabelseshistorie, lovgivning og
religion. I begyndelsen af den kristelige tidsregning
antog grækerne istedetfor dekade (s. d.) og romerne
istedetfor nundinæ (ni dage) u. med syv dage. Om
ugedagene, se Dag.
Ugild, inhabil, se Inhabilitet.
Ugjennemsigtig, se Gjennemsigtig.
Uglepapegøier, se Papegøier.
Ugler (strigidæ), familie af rovfugle (s. d.). Hovedet
er stort med meget store, kegleformige, fremadrettede
øine, som er omgivet af en bred krans fine, stive fjære,
der fortil næsten skjuler det korte, krumme neb med
den skarpe, nedadbøiede spids. Øreaabningerne, som
dækkes af hver sin store hudfold, er ofte af ulige
størrelse eller kraniet i det hele asymmetrisk bygget. Tarserne
og tærne er næsten altid fjærklædt og næstyderste led
paa tærne meget længere end de øvrige. Ydertaaen kan
vendes bagud. Fjærklædningen er myg og farverne
uanselige. De ser og hører udmerket, og de fleste jager
kun om natten, nogle dog ogsaa om dagen. Deres føde
er mest varmblodige hvirveldyr. U. findes over hele
jorden og tæller ca. 20 slegter med over 150 arter. Hos
os ugleslegten, natugleslegten,
hornugle-slegten, høgugleslegten, hubroen og
sløruglen (s. d. art.).
Ugler el. nat fly (iioctuidæ), en afdeling af
natsværmere (s. d.), der har sit navn af den sterke haar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
