Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vakuummeter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1785
Vakuummeter–Valdres
1786
Vakuummeter, manometer (s. d.) for maaling af tryk
lavere end 1 atmosfære.
Val, de døde paa kamppladsen (eg. de af valkyrjerne
udvalgte).
Val, gammelt sjøudtryk for Ian d ; læ ger v al, farligt
land i læ.
Vala, urigtigt for vølve (s. d.), spaakvinde.
Valakïet (Valachiet), det sydlige af de to forenede
Danau-fyrstendømmer, som med Dobrudsja udgjør Rumænien,
ligger mellem de Transsylvanske alper (Siebenbürgen) og
Donau, 77 595 km.^, 4S’2 mill. Indb. V. er en frugtbar
slette, gjennemstrømmet af Jiul (Sjyl), Oltu (Aluta), som
deler landet i det lille (vest) og det store (øst) V., Ardsjis
med Dimbovitza og Jalomitza med Prahova, samtlige
tilløb til Donau. V. er rigt paa stensalt, kul, petroleum
og mineralkilder. Hovederhvervet er landbrug, berømt
vinavl. Hovedstad Bukarest. Se forøvrigt Rumænien.
Valakker, se Rumænien (sp. 253).
Valbirk, se Birk.
Valbø, Elling Olssøn (1763—1831), n. gaardbruger
og bygmester, eidsvoldsmand. Gaardbruger paa
eiendoms-gaarden Lande i Ørskog 1789—1812, bygdens
forligelses-kommissær 1799—1812 og kirkevergel796—1827. Medlem
fra Romsdal af rigsforsamlingen og det ekstraordinære
storting 1814 og af stortinget 1815—16.
Valez, se Deutsch krone.
Valdaihøiderne (Volkonskiskogen, Alauniske høider),
Rusland, største landhævning i den nordvestlige del af
landet, en nordlig del af det midtrussiske plateau, 322 m.
(Kamestik). V. danner vandskille mellem Østersjøen og
det Kaspiske hav og er kildeegn for Volga, Dnjepr, Düna.
Valdemar den store (1131—82), d.konge, søn af Knut
Lavard. V.s opgave blev at skaffe landet fred for
vendernes herjinger. Hjælp hertil fik han af sin fosterbroder,
biskop Absalon (s. d.). En række tog til vendernes land
endte med indtagelse af borgen Arkona paa øen Rügen
og denne øs erobring 1169. Indre og ydre kirkestrid
hemmede længe V.s reformarbeide og foranledigede, at
V. 1162 maatte hylde den tyske keiser som overherre
og anerkjende den keiserlige modpave Viktor IV. 1165
gjorde Vc et tog til Norge for at erobre Viken, som var
lovet ham af Erling Skakke til løn for, at V. hjalp hans
søn Magnus i den norske tronstrid. Erling brød sit ord,
og V. udrettede intet i Norge. Til rigets forsvar mod
syd opførte V. den 4 km. lange teglstensmur Danevirke.
V. skildres som en tapper og klog fyrste med stor
interesse for at skabe en sterk hær og en mægtig kirke.
Valdemar Seier (1170 — 1241), d. konge, yngste søn
af V. den store. Efter haarde kampe blev V. Danmarks
konge 1202. Ved overenskomst med Otto IV kom Lübeck og
Ditmarsken under den danske krone. 1204 gjorde V. et
tog til Norge for at støtte baglernes tronkræver Erling
Steinvæg, dog uden at udrette noget. Uden held forsøgte
V. ogsaa at hjælpe den fordrevne svenske konge Sverker.
1205 egtede V. den böhmiske prinsesse Dragomir (Dagmar),
som dog døde allerede 1212. Ved klog alliancepolitik
lykkedes det V. at befæste sit herredømme i
Nord-Tyskland, 1214 at underlægge sig Mecklenburg og 1216
at erobre Hamburg. 1214 egtede V. den portugisiske
prinsesse Berengaria (s. d.). Sin østersjøiske
erobringspolitik kronede V. med et stort tog mod Estland 1219;
til denne krig knyttes sagnet om den fra himmelen
faldne dannebrogsfane. Med Estlands erobring naaede
Danmarks rige sit største omfang. Men V. formaaede
ikke at holde de udstrakte besiddelser. Allerede 1225
maatte han efter haarde kampe afstaa alle tyske og
vendiske lande udtagen Rügen, og en kort krig med
Holsten 1227 endte med V.s nederlag ved Bornhøved.
Landet var nu udarmet af mange krige, men V. var en
dygtig administrator og forberedte rigets økonomiske
gjenreisning. Han var en udmerket lovgiver og fik 1241
Jydske lov vedtaget paa et Danehof i Vordingborg.
I lighed med V. den store var V. kirkens ven og støtte.
Valdemar Atterdag (ca. 1320—75), d. konge. V.
blev 1340 kronet til konge paa Viborg ting. Danmark
laa paa den tid dybt nede, folket var udsuget og afmattet
efter en række krige. V. indledede en strid med de
holstenske grever i Jylland og slog dem afgjørende 1357;
ved fredslutningen 1360 i Kallundborg blev der
udfærdiget en ny haandfæstning, som gav kongedømmet
stor magt. V. lagde meget gods ind under kronen,
udskrev tunge skatter, bragte herved krigsmagten
paa-fode, samtidig som han hævdede lov og ret med kraftig
haand. V. undertrykte adelen, men beskyttede almuen.
1359—60 befæstede V. sin magt i Skaane; herved kom
han i fiendtligt forhold til Sverige og Hansestæderne,
som han med held bekrigede. V.s styre blev mere og
mere eneraadigt, og da Hansestæderne 1367 fik istand
et stort forbund for at knuse ham, sluttede flere af hans
egne stormænd sig til fienderne; V. forlod Danmark og
indsatte Henning Podbusk til rigshøvedsmand. Riget
kom paa afgrundens rand. 1370 lykkedes det dog V.
at opnaa fred med Hansestæderne paa haarde vilkaar.
Oprindelsen til hans navn «Atterdag» er tvilsom.
Valdemar, prins af Danmark (1858—), Kristian IX’s
yngste søn. Sjøofficer 1879, kommandør 1898,
kontreadmiral 1905. Har deltaget i og oftere ledet mange
danske togter, bl. a. 1879—80 til Vestindien, 1886 til
Konstantinopel, 1899—1900 som chef for
krydserkorvetten «Valkyrjen» til Bagindien, Kina og Japan. 1885
gift med prinsesse Marie af Orléans (1865—1909).
Valdemar, sv. konge af Folkungernes æt (ca. 1240—
1302), konge 1250—66 under formynderskab af faderen,
Birger jarl (s. d.). V. var svag, uduelig og lastefuld.
1275 reiste broderen Magnus sig mod ham, understøttet
af Erik Klipping af Danmark. V. blev slaaet og maatte
flygte, hvorefter Magnus (Ladulås, s. d.) satte sig i
besiddelse af kronen. 1279 mistede V. resten af riget.
Valdensere, en kristelig sekt, der efter 1170 stiftedes
af kjobmanden Petrus Valdez fra Lyon (hvorfor de
ogsaa kaldes leonister). V. henviste til bjergprækenen og
vilde fore kirken tilbage til apostolisk renhed og
fattigdom; de drog ud og prækede og fik en del af det nye
testamente oversat til folkesproget. De forkastede læren
om skjærsilden og afladen, men skilte sig ellers til at
begynde med ikke meget ud fra den katolske kirke ;
senere sluttede de sig til reformationen. De blev lyst i
ban paa koncilet i Verona 1184, men bredte sig dog
over Frankrige, Italien, Schv^eiz og Syd-Tyskland, overalt
udsat for grusomme forfølgelser. I vore dage har de
selvstændige menigheder i Nord-Italien, hvor de 184å fik
lige rettigheder med katolikerne. I Florens har v. en
teologskole. Man regner, at der nu findes omkr. 25 000 v.
Valdepenas, Spanien, by i prov. Ciudad Real, ved
Jabalon og jernbanen Madrid—Sevilla ; 20 000 indb.
Jernholdige mineralkilder, rødvinsavl.
Valders, se Valdres.
Valderøen, 6.49 km.’^ stor, træbar, bjergrig ø, straks
n.v. for Aalesund, Giske herred. Langs kysten tæt
bebyggelse. 1 1910 boede der ialt 674 mennesker i 94 huse.
Valdez, Petrus, se Valdensere.
Valdhorn, et blæseinstrument af metal med langt
cirkelformet rør; findes i alle større orkestre.
Valdîvia, Sydamerika, provins i republ. Chile, ved
Stillehavet, under ca. 40° s. br., 21415 km. " med 118 842
indb. (1907). Hovedstaden V. ved elven Galle Galle har
15 886 indb., hvoraf mange tyskere. Dens havn er Gor ral.
Valdres, dalføre i Kristians amt, har med sidedale
afløb gjennem Begna (s. d.) til Sperillen. Dalen, som
gaar i nordvestlig retning, er i Søndre Aurdal først bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
