Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villanova di Gaia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1889
Villanova di Gaîa—Vin
1890
Villanova di Gaia, se Gaia.
Villanuëva y Geltru [vi’lja- i -], Spanien, by i prov.
Barcelona (Katalonien), ved kystjernbanen mellem
Barcelona og Tarragona; 12 000 indb. Vinavl, tilvirkning af
kniplinger.
Villa real de Santo Antonio [vi’lja -], Portugal,
havneby i Algarve, ved mundingen af Guadiana; 6000
indb. Udførsel af kobbermalm.
villarreäl [vi’lja-], Spanien, by i prov. Gastellon, 5
km. syd for Gastellon; 16 000 indb. Sydfrugt- og vinavl.
Villars [vilår], Glaude Louis Hector, hertug af
(1653—1734), fr. hærfører; tjente under Turenne og
Gondé. I den spanske arvefølgekrig blev han 1702
marskalk og kjæmpede i det hele heldig i Tyskland. 1704
knuste han Gamisard opstanden i Gevennerne. 1709
havde han overbefalingen over den franske hær i
Nederlandene, blev slaaet ved Malplaquet af Mariborough og
Eugen, men vandt efterhaanden atter frem. Efter
Ludvig XIV’s død var han medlem af regentskabet for
barnekongen Ludvig XV og \iste her ikke ringe
dygtighed.
Villefranche [vilfrå’s], byer i Frankrige. 1.
V.-sur-Saone, i depart, Rhône, nær Rhône mellem Lyon og
Mâcon; 16 000 indb. Maskin- og bomuldsindustri,
vinhandel. — 2. V.-de Rouergue, i depart. Aveyron, ved
Aveyron; 9800 indb. Kobberindustri. — 3.
Villafranca, i depart. Alpes maritimes, ved Nizza; 4400
indb. Støttepunkt for den franske middelhavseskadre.
Villegas [viljégas], José (1848—), sp. maler, siden
1902 direktør for Prado-museet i Madrid. V., der er en
fremragende kolorist og besidder stor teknisk dygtighed,
har især malet historiebilleder og folkelivsscener.
Villehardouin [vilardwæ’], Geoffroi de (ca. 1160
—1212), fr. adelsmand og historieskriver, deltog i det
€ fjerde» korstog, erobringen af Konstantinopel og
oprettelsen af <det latinske keiserdømme». Hans
navnkundige skildring af begivenhederne om og i
Konstantinopel er det ældste franske historieverk paa
folkesproget.
Villena [viljéna], Spanien, by i prov. Alicante, ved
Vinalopo, jernbaneknudepunkt; 14000 indb.
Villeneuve [vilnév], Pierre Gharles Jean
Baptiste Sylvestre de (1763—1806), fr. admiral, var
ved Abukir 1798 kontreadmiral i admiral Bruey’s eskadre,
der ødelagdes af Nelson, fik 1804 kommando over den
franske flaade, der gik til Vestindien for at lokke Nelson
bort fra Europa. Da han kom tilbage, skulde han løbe
ind i Kanalen for at dække Napoleons
landgangsfore-tagende mod England, men gik istedet til Gadiz. Senere
løb han atter ud og mødte Nelson ved Trafalgar; han
blev slaaet og fanget. Døde ved selvmord.
VilleroiFrançois de Neuville, hertug
af (1644—1730), fr. adelsmand, opdraget sammen med
Ludvig XIV og vedblev at staa i gunst hos ham, saa han,
der var den kyndigste modekjender og modedommer,
men ellers uden evner, fik høie militære stillinger og
trods nederlag paa nederlag, især i den spanske
arvefølgekrig, beholdt kongens tillid og endog ved hans
testamente indsattes til opdrager for Ludvig XV og medlem
af regentskabet.
Villeurbanne [vilørhdn], by og forstad til Lyon, ved
jernbanen Lyon—St. Genix, kort øst for Lyon; 43 000
indb. Kemisk og tekstilindustri.
Villiers [vi’ljH], engelsk familienavn i slegterne
Buckingham og Glarendon.
Villingen [f-], Baden, by ved Brigach; 11000 indb.
Fabrikation af ure, spilledaaser, læder m. m.
Villmanstrand (finsk Lappeenranta), Finland, by i
Viborgs län (Savolaks) ved Saïmas sydlige strand,
udgangspunkt for Saïma-kanalen og endepunkt for side-
jernbanen fra Simola; 2200 indb. Keiserligt slot,
badested, større sommerbesøg.
Villon [vijö’], François (1431—omkr. 1464), den
franske middelalders største digter, hed eg. des Loges
el. de Montcorbier, tog navnet V. efter sin
adoptivfader, en kapellan; blev student og kandidat. Førte et
vildt bohemeliv i daarligt selskab, var baade tyv og
morder, kom i fængsel, skulde hænges, men slap med
at gaa i landflygtighed. Hans digte er «Ballade» og de
to samlinger, «Les Lais» og «Le testament» (dansk
oversættelse), hvori han testamenterer sit usle efterladenskab
til sine bekjendte, i friske og naturlige ord, ofte til
hjertet gaaende, sart, vemodig, med dyb følelse, men
ofte ogsaa grovkornet, raa og kynisk.
Vilna, Rusland. 1. Guvernement i Vest-Rusland,
41 908 km.^ 1 927 000 indb. (1910). Bakkeland
(Osjmjany-plateauet 336 m.) med Njemen i syd og øst, Düna i nord.
Af indb. er 61 pet. hviderussere, 18 pet. litauere, 13 pet.
jøder og 8 pet polakkere, 59 pet. katolske, 28 pet.
ortodokse. — 2. Guveraementets hovedstad,
jernbaneknudepunkt; 186000 indb. (halvdelen jøder), forstæderne
An-tokol og Rudaisjka regnet med. Trange gader, i
Stanis-lauskatedrakn (1387) den hellige Kasimirs grav, keiserligt
slot. Fabrikation af læder, øl, uld-, metal- og trævarer.
8 markeder om aaret. V. var 1322 — 1795 Litauens
hovedstad, havde 1576—1832 universitet.
Vilvorde [filfordd] (flamsk Vilvoorden), BeJgien, by i
Brabant, 10 km. nord for Brüssel; 15000 indb. Gartneri,
fabrikation af stivelse, møbler, damask m. m.
Vimmerby, Sverige, by i Kalmar län (Småland), paa
sletten østenfor Stångån, ved jernbanerne Hultsfred—
Linköping og V.—Västervik; 2700 indb.
Vimpel, kommandotegn for chef for orlogsfartøi.
Vin, se Vinranke.
Vin er en ved gjæring af druesaft fremstillet drik.
Til adskillelse fra denne egentlige vin kaldes de af
andre sukkerholdige frugtsafter fremstillede gjærede
drikke frugtvin (æblevin, bærvin etc.). I umoden
tilstand er druer (ligesom andre frugter) sure, væsentlig
af vinsyre. Under modningen aftager syregehalten, medens
samtidig sukkergehalten vokser. Druerne høstes i
september—november, alt efter sted og veirforhold. De
modne druer indeholder 12—30 pet. sukker (blanding
af druesukker og frugtsukker), 0.5—1.4 pet. vinsyre,
hvoraf en del bundet til kali som vinsurt kali eller
«vinsten». Desuden indeholder druerne en række
saa-kaldte « ekstraktstoffe», som er af væsentlig betydning
for vinens beskaffenhed. Forholdet mellem syre og
sukker varierer fra 1 :30 ved gode aargange og gode
druesorter til 1:16 og kan endog gaa ned til 1 : 10.
For at udvinde druesaften bliver druerne knust mellem
riflede trævalser. Ved fremstilling af rød vin (af blaa
druer) lader man denne masse umiddelbart gaa i gjæring,
hvorved man opnaar at faa skallernes blaa farvestof
(som med syrer blir rødt) over i vinen. Ved fremstilling
af hvid vin bliver derimod druesaften (mosten) silet eller
presset fra skaller og stilke. Mosten fyldes paa fade
(undertiden i aabne kar) og begynder snart af sig selv at gjære
paa grund af de gjærsoppe, som findes paa de modne druer.
Ved gjæringen omdannes mostens sukker til alkohol og
kuldioksyd, og der dannes samtidig smaa mængder
fuselolje (butyl- og amylalkoholer), glycerin og ravsyre
samt lugt- og smagsstoffe. Temperaturen holdes i regelen
under 15°. Denne første gjæring af mosten, den
saa-kaldte hovedgjæring, varer alm. 1—2 uger, undertiden
længere. Naar kulsyreudviklingen ikke mere er synderlig
merkbar, er hovedgjæringen forbi, og vinen overlades
nu til en langsom (flere maaneder varende) eftergjæring
enten umiddelbart paa de samme fade eller efter
omstikning pau nye fade, hvorved det meste af gi æren
60 - Illustr
rsk konversationsleksikon. VL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
