Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villanova di Gaia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1891
Vinaigre—Vindharpe
1892
lades tilbage. Under eftergjæringeo omdannes det sukker,
som endnu er tilstede, til alkohol og kuls3^re. V.
afsætter samtidig et bundfald, væsentlig bestaaende af
vinsten og endel gjær. Eftergjæringen følges af lagringen,
den sidste fase i v.s fremstilling, idet v. igjen stikkes
paa nye fade, som tilspundses. Lagringen, som varer
flere aar (1—6), er af væsentlig betydning for v.s kvalitet,
idet det er paa dette stadium, at de typiske
smags-stoffe, den saakaldte bouquet, dannes. Under
lagringen er v. let udsat for at undergaa forandringer,
hvorved den tager skade, naar soppe og bakterier faar
anledning til at udvikle sig. Til disse «vinsygdomme»
hører «eddikestik», som skyldes eddikebakterier, der
omvandler endel af alkoholen til eddikesyre, og
melke-syrestik, som bevirkes af melkesyrebakterier. Ved den
saakaldte slimgjæring, som ligeledes skyldes bakterier,
bliver v. tyk og slimet. Ved feilagtig behandling under
gjæring og lagring kan v. faa fadsmag, mugsmag,
gjær-smag etc. For at undgaa de nævnte forandringer i v.
og altsaa gjøre den holdbar under lagringen har
omstikningen paa nye fade den største betydning. De nye
fade bliver omhyggelig renset, desinficeres før
omstikningen, ofte ved den saakaldte svovling, som bestaar
i, at en i smeltet svovl dyppet lærredsstrimmel antændes
og hænges ind i det paa forhaand grundig udvaskede fad.
Efter nogle aars lagring er v. «flaskemoden» og fyldes da
over paa flasker. Ogsaa efter denne tid foregaar der
forandringer med vinen. Den bliver fremdeles en tid
fremover bedre, men ved for lang lagring vil kvaliteten
igjen forringes. Selv paa samme sted og med samme
druer bliver v.s kvalitet vekslende fra aar til aar. For
saavidt mulig at holde det samme vinmerke konstant er
den alm. udvei at sammenblande forskjellige aargange
af samme v. Denne «forskjæring» (cc upage) af v. kræver
betydelig sagkundskab. Ogsaa paa anden maade
foretages imidlertid vinforbedringer. En meget anvendt
fremgangsmaade, som rigtignok ikke nu længere kan
betegnes som vinforbedring, men nærmest maa
kaldes kunstvinfabrikation, er den saakaldte
petioti-s er in g. Petiotisering anvendes til fremstilling af rødvin
og bestaar i, at man, efterat den første hovedgjæring
er færdig og v. frapresset, overhelder drueskallerne med
sukkeropløsning og indleder en ny gjæring.
Drueskallerne indeholder en hel del bouquetdannende stoffe.
De petiotiserede v. er bouqaetrige og ofte ikke let at
skjelne fra naturvine, især hvis de forskjæres med
saa-danne, eller hvis de tilsættes en del af de for v.
eiendommelige ekstraktstoffe. Vinlande, som Frankrige og
Tyskland, har lovbestemmelse for, at petiotiseret v.
ikke maa sælges uden speciel betegnelse, som angiver
dens natur som kunstprodukt. De fuldstændig
for-gjærede v., som ovenfor er beskrevet, indeholder alm.
næsten intet sukker (under 1 pet.) og oftest 8—12 pet.
alkohol. Hvis mosten er særlig koncentreret, kan
alkohol-gehalten gaa op til 16 pet. Likørvine indeholder en
større mængde sukker og fremstilles ved at lade mosten
gjære ufuldstændig, saa sukker er tilbage, og derpaa
tilsætte saa meget alkohol, at en yderligere gjæring ikke
kan indtræde. Man kan inddele v. paa forskjellig maade.
Efter farven i røde og hvide vine; efter sammensætningen
i søde V. (likørvine), sure v., alkoholrige (tunge) v.,
garvesyrerige (adstringerende) v., mousserende v. Den
alm. inddeling er efter produktionsstedet, bordeauxvine,
rhinskvine, moselvine, ungarske vine etc., hvilke alle
findes i en mængde sorter efter de nærmere betegnede
lokaliteter. De europæiske lande, som har størst
vinproduktion, er Italien 52 mill, hl.. Frankrige 48 mill.,
Spanien 21 mill. hl. Liden i forhold hertil er
produktionen i Østerrige 3.5 mill., Ungarn 3.1 mill, og Tyskland
ca. 2 mill. hl. Forbruget af v. er naturligvis storst i
produktionslandene, saaledes i Spanien 115 liter aarlig
pr. indb., i Italien 95, i Frankrige 94 liter. Indførselen
af v. til Norge i 1911 beløb sig til 3 317000 kg. til en
værdi af 4182 000 kr.
Vinaigre [vinågr] (fr.), eddike. V. kaldes forskjellige
opløsninger af vellugtende stoffe, i regelen i spiritus
tilsat vineddike.
Vinca, se Apocynaceæ.
Vineennes [væsæn], Frankrige, by umiddelbart
østen for Paris, ved den over 9 km.^ store Vincennesskog;
39000 indb. Slot, fort, forskjellige militæranstalter,
veddeløbsbane. Jern-, kobber- og kemisk industri.
Vineennes [vinse’ns], by i de Forenede stater,
Indiana; 13 947 indb. (1910).
Vinci, Leonardo da, se Leonardo da Vinci.
Vind er luften i bevægelse. Den blæser fra høiere
lufttryk mod lavere lufttryk med en afvigelse til høire
paa den nordlige halvkugle, til venstre paa den sydlige.
V.s retning angives ved den kompasstreg, som den
kommer fra. V.s hastighed maales i meter pr. sekund eller
engelsk mil i timen. V.s styrke efter en vedtaget skala
(se Beaufort). V.s retning bøier gjerne i større
høi-der af til høire paa den nordlige halvkugle, til venstre
paa den sydlige. V.s styrke vokser gjerne med høiden,
i troposfæren, indtil ca. 9 km.s høide, og er liden høiere
oppe, i stratosfæren. Men der er ogsaa
uregelmæssigheder baade i v.s retning og styrke i de forskjellige høider.
Vindbestøvning (bot.), se Fremmedbestøvning.
Vinde, d. s. s. som spil, men betegnelsen benyttes
nu særlig for spil, hvor trommelen, hvorpaa heise- eller
træktauget opvikles, er erstattet af en rund træstok
(v i n d e b o m) lagret i et enkelt træstativ og dreibar
ved gjennem bommen gaaende træstænger. —
Vindebro, bro, som kan heises op.
Vindel (convolvulus), planteslegt af vindelfamilien,
slyngende planter med spredte blade, oftest med
hjerteformet grund og langstilkede vakre blomster fra
bladhjørnerne. I Norge to arter: den især i egnene om
Kristianiafjorden udbredte akervindel (c. arvensis),
hvis kroner er vellugtende, ca. 2 cm. lange, hvide eller
blegrøde med fem rosenrøde striber, og strandvindel
(c. sepium), som har indtil 5 cm. lange, lugtløse og
hvidagtige blomster. Denne art findes i krat paa
strandkanter i det sydlige indtil Søndmør.
Vindelektricitêtsverker kaldes elektriske centraler
(s. d.), hvor drivkraften for dynamoerne er vindens
virkning paa vindmøller. Den kraft, som kan optages af en
mølle, er forholdsvis liden og meget varierende. De
maa derfor altid kombineres med et akkumulatorbatteri.
Vindelfamilien (convolvulaceæ), lielkronet tofrøbladet
plantefamilie med fuldstændige, regelmæssige, oftest
femtallige og undersædige blomster. Kronen klokke- eller
tragtformig, knopleiet ofte snoet. Kapselfrugt, som
aabner sig enten ved klapper eller ved et laag. Til
venstre slyngende planter. Herhen v i n d e 1 og
snike-t r a a d (s. d.). Af udenlandske arter, der dyrkes som
prydplanter, kan nævnes den rigtblomstrende og
dekorative slyngplante calystegia dahurica og den fra Kina
stammende calystegia puhescens, der begge blomstrer
hele sommeren. Hid hører ogsaa bataten, se Batate.
Vindelicïen, landskab mellem Bodensjø, Inn, Alperne
og Donau, beboet af de keltiske vindelicer, blev 15 f, Kr.
romersk provins.
Vindfald, træ, som er revet overende af vinden.
Vindfang, et lukket rum, der anbringes ved
indgangsdøre og andre passager, som er udsat for træk.
Vindfløi, se Fløi.
Vindharpe, æolsharpe, en ramme med strenge, som
ophængt i et aabent vindu eller et træ klinger ved
lufttrækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
