Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinterlandbrugsskolen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1901 Vinterlandbrugsskolen—Virtuelle forskyvninger 1902
per. 14 arter, to vildtvoksende i Norge, nemlig alm v.
(b. vulgaris), med udstaaende skulper, og randskulpet
V. (b. stricta), der har mindre og lysere kronblade og
tiltrykte skulper. De har begge sin største udbredelse
søndenfjelds, dog gaar den sidste helt til den rus. grænse.
Vintérlandbrugsskolen (i Kra.), oprettet 1886 af
Olav Senstad og Bastian R. Larsen (s. d.). V. er en
udelukkende teoretisk skole forbundet med et praktisk
lærlingevæsen, saaledes at praksis læres ude paa
gaar-dene hos dygtige landmænd.
Vintersæd, sæd (hos os rug, hvede og raps), som
saaes om høsten og høstes det følgende aar.
Vintersøvn, se Dvale.
Vi’ola, violaceæ, se Fiol, Fiolfamilien.
Vi’ola, bratsch, altfiolin, tredje stemme i
strygekvartetten. Tidligere navn paa forskjellige andre
instrumenter, saaledes v. d’a m o u r, et større strygeinstrument
med to sæt strenge, anvendt i «Hugenotterne» ; v. di
gamba, se Gambe; v. pomposa, en slags basfiol.
Violfamilien, se Fiolfamilien.
Violin, se Fiolin.
Viollet-le-Duc [uiålæ-lddyk], EugèneEmmanuel
(1814—79), fr. arkitekt og arkæolog. Var en neppe
over-truffen kjender af middelalderens bygningskunst og skul ptur
og restaurerede med ligesaa stor dygtighed som
kunstnerisk sans en række gotiske monumentalbygninger
(Sainte-Chapelle, St. Denis og Notre-Dame i Paris,
domkirken i Amiens o. fl.). Han var ogsaa en frugtbar
arkæologisk forfatter: «Dictionnaire raisonné de
l’architecture française du XI au XVI siècle> (10 bd., 1854—69),
«Dictionnaire raisonné du mobilier français» (6 bd.,
1854—75) o. m. a.
Violoncell (cello), en formindsket basfiol med fire
strenge, som stemmes i rene kvinter G-G-d-a. Noterne
skrives dels med basnøkke], dels med G- eller G nøkkel.
Violöne, se Kontrabas.
Violrod, se Fiolrod.
Vionville [viovi’l], Tyskland, landsby i Lothringen,
i Metzkredsen; 300 indb. 16 aug. 1870 seirede andet
tyske armékorps under Friedrich Karl over
franskmændene under Bazaine ved V.
Vio^tti, Giovanni Battista (1753—1824), ital.
fiolinvirtuos, regnes for den nyere fiolinkunsts fader,
akkompagnatør hos Marie Antoinette og i nogle aar
direktør for Pariseroperaen. V. skrev en stor del meget
værdifulde fiolinkompositioner.
Vippemaaler er en feilagtig, men alm. betegnelse for
en elektrisk strømbegrænser. Den indkobles i ledningen
hos en konsument, forat denne ikke skal kunne anvende
mere strøm end forudsat. Den er indstillet slig, at hvis
konsumenten forsøger at bruge mere strøm, afbrydes
denne helt; derved bliver strømstyrken = O, vippen slaar
strømmen paa igjen, hvorefter den atter brydes o. s. v.,
indtil strømstyrken bringes ned til det fastsatte.
Vique [vik] (Vieh), Spanien, by i prov. Barcelona,
ved jernbanen Barcelona—San Juan; 11 600 indb.
Tilvirkning af slør, hansker og hatte.
Vïrabhûmi, sanskrit, «heltenes land», jfr. Birbhum.
Virak (olibanum) faaes ved indtørring af den
melke-lignende saft, som flyder ud ved indsnit i barken paa
forskjellige balsamtrær. V. produceres væsentlig paa
Arabiens vestkyst og i nærheden af Kap Guardafui
(Somaliland) og gaar i handelen som smaa klumper af
gul, brunlig og mørk farve. Den indeholder
hovedsagelig harpikser og gummi, samt nogle procent
æteriske oljer. Ved ophedning udvikler v. en hvid røg af
skarp balsamisk lugt, hvilket betinger dens anvendelse
som røgelse.
Virchow /f-J, Rudolf (1821—1902), t. læge, 1846
prosektor ved Charité i Berlin, 1849 professor i pato-
Rudolf Virchow.
logisk anatomi i Wûrzburg og 1856 i Berlin, hvor der
oprettedes et patologisk institut. Har som faa medvirket
til, at den naturvidenskabelige metode blev den
ene-raadende i medicinen. Publicerede 1858 de berømte
forelæsninger over
cellular-patologien (omnis cellula
e cellula), hvor
sygdommens aarsag henlægges
til cellerne i modsætning
til Wienerskolens
humo-ralpatologi og kraselære.
V. har dog her ligesom i
sin berømte svulstlære
ladt morfologien være for
eneraadende,
sammenstillet patologiske
fænomener efter deres
udseende og taget for lidet
hensyn til ætiologien.
Banebrydende paa mange
omraader (rakitis, tlebitis,
thrombose, emboli,
infektionssygdomme, leukæmi,
syfilis, tuberkulose,
trikiner, ekinokok). Gjorde
sig ogsaa fortjent af
veterinærvidenskaben og (i sin 40-aarige
borgerrepræsentantvirksomhed) af forbedring af de sanitære forhold i Berlin.
Virgil, se Vergilius.
Virginia, romerinde, datter af plebeieren Virginius,
der efter traditionen selv dræbte hende, forat hun
ikke skulde falde i hænderne paa decemviren Appius
Claudius (s. d.), og derved gav stødet til decemvirernes fald.
Virginia [vddzi’njæ], en af de Forenede stater, ligger
ved Atlanterhavet og omgives af Maryland, Vest-Virginia,
Kentucky, Tennessee og Nord-Carolina; 110399 km.^
med 2061612 indb. (1910). Ude ved kysten er landet
lavt og sumpigt, længere inde er det bakket, og længst
i vest er V. fyldt af de Appalachiske fjelde. Klimaet
er meget varmt, men vinteren kan være kold. Af
befolkningen er tredjeparten eller 671100 negre. Jordbrug
er vigtigste næringsvei; foruden korn avles tobak (1910
for 50 mill, kr.) og bomuld. Mineralrigdommen er
betydelig; der udvindes kul, jern, forskjellige stenarter
etc. Industrien er i stigende; foruden tobaksfabriker
er der jernverker, trævarefabriker o. s. v. Jernbanerne
har en længde af 7250 km. Hovedstaden er Richmond
— V. var sæde for den første faste britiske bosættelse
i Amerika. Sir Walter Raleigh søgte at grunde en
koloni her i aarene 1583 til 1588, men forsøget blev
mislykket; det eneste resultat var navnet V. til ære
for dronning Elisabeth. Den første blivende koloni
blev stiftet 1607 ved Jameselven. V. er en af de opr.
stater og spillede en ledende rolle i frihedskrigen. I
borgerkrigen var V. den vigtigste af de konfødererede
stater, og da Richmond blev de konfødereredes hovedstad,
blev V. centrum for alle krigsbegivenheder og blev først
1870 igjen optaget i Unionen. I kongressen i Washington
er V. repræsenteret af to senatorer og 10 repræsentanter.
Virgin Islands [vddzin ai’ldndz], se Jomfruøerne.
)< Vi’rgo (lat ), jomfru; v. i m m a c u 1 ä t a, den
ubesmittede jomfru, d. e. Jomfru Maria.
Viril (lat.), mandlig, mandig.
Virkning, se Aarsag.
Virtue^lle forskyvningers (hastigheders) princip.
Tænker man sig, at et legeme forskyves uendelig lidet,
siger man, at hvert punkt i legemet faar en «virtuel»
forskyvning (hastighed). Tænker man sig de kræfter,
som virker i punkter af legemet, projiceret paa hvert
punkts bevægelsesretning under forskyvningen, og multi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
